UNICEF Danmark offentliggør årsrapport og første ESG-rapport
2.4.2025 06:00:00 CEST | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
UNICEF Danmark har offentliggjort sin årsrapport for 2024 samt organisationens første frivillige ESG-rapport. Den nye tilgang sætter et strategisk fokus på bæredygtighed og ansvarlig ledelse.

Med ESG-rapporteringen har UNICEF Danmark styrket sin evne til at identificere og forbedre sin bæredygtighedsindsats. Organisationen har valgt frivilligt at rapportere på bæredygtighedsområdet for at styrke sin position som en ansvarlig arbejdsplads og imødekomme det stigende fokus på bæredygtighed blandt samarbejdspartnere.
"Nu er opgaven at udvikle politikker og udpege de områder, hvor vi skal have et særligt fokus frem mod næste rapportering. Vi skal omsætte de indsigter, som arbejdet med ESG har givet os, til værdi i samarbejdet med partnere og understøtte deres strategiske mål," siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Stærk opbakning fra danskerne
Samtidig med ESG-rapporten offentliggøres UNICEF Danmarks årsrapport for 2024, der viser en betydelig indsamlingsindsats. Organisationen har modtaget 333 millioner kr. i donationer, hvoraf 266 millioner kr. er gået direkte til børn i nød, svarende til en udbetalingsprocent på 80.
"Med de midler, vi har modtaget og sendt videre, har vi kunne hjælpe nogen af verdens mest udsatte børn. Vi har kunne give dem med rent vand, næringsrig mad, medicin og uddannelse og dermed en reel mulighed for at få en bedre fremtid," siger generalsekretær Susanne Dahl.
I 2024 blev 43 millioner kr. afsat til børn i krigs- og katastrofeområder, mens 135 millioner kr. gik til langsigtede programmer inden for sundhed, uddannelse og beskyttelse. Derudover blev 65 millioner kr. allokeret til UNICEFs generelle arbejde, og 23 millioner kr. investeret i børns rettigheder i Danmark og Grønland.
"Vores arbejde skaber konkrete og varige forandringer for millioner af børn verden over. Det agter vi at fortsætte med, selvom den aktuelle globale situation med nedskæringer i flere landes udviklingsbistand understreger behovet for innovative finansieringsmodeller. UNICEF har mere end nogensinde brug for finansiel nytænkning, og vi inviterer nye og eksisterende partnere til at bidrage," afslutter Susanne Dahl.
ESG-rapporten kan læses her på dansk og engelsk: https://www.unicef.dk/esg/unicef-2024/
Nøgleord
Kontakter
Karen AlbertsenSenior Press AdvisorUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Ny UNICEF-analyse: 7 ud af 10 børn har haft mindst én negativ oplevelse med at sige deres mening21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra UNICEF Danmark om børn og unges demokratiske selvtillid viser, at børn og unge har holdninger og gerne vil høres. Men for mange er det forbundet med negative oplevelser at sige deres mening.
Hvert tiende barn vil ikke sige det til en voksen, hvis deres rettigheder bliver krænket18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har i forbindelse med Rettighedsstafetten svaret på, hvem de vil fortælle det til, hvis deres rettigheder bliver krænket. Langt de fleste vil gå til deres forældre, men hvert tiende barn vil holde det for sig selv, ligesom 10 procent af de adspurgte svarer, at de ikke ved, hvem de skal sige det til. Fredag overrækkes børnenes svar til undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og socialminister Monika Rubin (M).
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum