Dansk produktion skal vende global usikkerhed til nye konkurrencemuligheder
10.4.2025 08:00:00 CEST | Innovationsfonden | Pressemeddelelse
Danske og europæiske produktionsvirksomheder er under et stigende pres i en verden under konstant forandring. Derfor har industrien brug for hjælp til at blive modstandsdygtige, og det skal ske ved at bruge og udvikle nye digitale løsninger som AI og robotter. Det er målet i et nyt forsknings – og innovationsprojekt, som Innovationsfonden har investeret 40 mio. kr. i.

Der blæser nye vinde fra både øst og vest, og derfor er der akut behov for at styrke Produktionsdanmarks rødder.
Hvis danske virksomheder skal undgå faldende konkurrenceevne, så kræver det brug af nye teknologier, der sikrer nem omstilling i fabrikkerne og dermed gør industrien langt mere modstandsdygtig mod f.eks. mangel på materiale eller arbejdskraft.
Det er målet med et nyt projekt, som Innovationsfonden netop har investeret 40 mio. kr. i.
- Dansk produktion skal vende global usikkerhed til nye konkurrencemuligheder. Vi skal op i tempo og længere frem i skoene, hvis vi vil følge med udviklingen og ikke miste salg. Derfor er det helt afgørende, at vi i projektet MADE REACT samler toneangivende aktører fra Produktionsdanmark for at skabe nye, konkrete løsninger på udfordringerne, siger Nigel Edmondson, MADE’s CEO og bakkes op af Innovationsfondens direktør, Cecilie Brøkner:
- Der er et kæmpe aktuelt behov for at få Europas konkurrenceevne op i gear, og derfor er det afgørende at fastholde fokus på innovation i vores produktionsvirksomheder. MADE har vist sig som en succesfuld platform for innovation, og derfor er vi glade for at investere i MADE REACT, der kan trække på de gode erfaringer og sikre udvikling og anvendelse af innovative løsninger ude i virksomhederne. Det vil være til gavn for både virksomhederne, Danmark og ultimativt Europa.
Forskningsprojektet MADE REACT vil omdanne industriens udfordringer til muligheder for danske produktionsvirksomheder. Projektet består af fem universiteter, tre GTS’er samt 14 virksomheder, der skal indgå i tværfagligt samarbejde om nye løsninger.
- Vi skal sikre anvendelse af nye digitale løsninger som AI og robotter, og det kræver nye kompetencer. Nye teknologier skal give en helt anden fleksibilitet i dag, hvor mange produktionsvirksomheder fremstiller mange forskellige typer produkter, men i små mængder. Derfor skal det være let og gnidningsfrit at tilpasse produktionen, når uforudsete hændelser som f.eks. blokeringen af Suezkanalen betyder, at materialer ikke kan nå frem, siger Jesper Hattel, professor ved DTU.
Fleksible løsninger optager også Danfoss Drives:
- Vi glæder os til at udvikle metoder, der kan vise, hvad der kan hjælpe - ikke bare os, men hele Produktionsdanmark med at sikre stabil forretning. Det er en opgave, vi ikke kan løse alene, så der er behov for åbent og tillidsfuldt samarbejde for at nå i mål og stå imod de mange geopolitiske spændinger. Vi håber, at REACT kan give os den fornødne viden og teknologi, så vi kan forme fremtidens bæredygtige, fleksible produktion, så vi er gearet til endnu mere vækst, siger Brian Svendsen, Head of Global Supply Chain Technology, Platforms & Architecture hos Danfoss Drives.
Fakta om MADE REACT
Partnere i projektet:
Produktionsklynge MADE
Fem universiteter:
Aalborg University
University of Southern Denmark
Technical University of Denmark
Aarhus University
University of Copenhagen
Tre GTS’er:
FORCE Technology
Teknologisk Institut
Alexandra Instituttet
14 industrielle partnere:
Technicon A/S
CIM A/S
LEGO Systems A/S
Danfoss A/S
Novo Nordisk A/S
Velux A/S
Grundfos A/S
Topsil GlobalWafers A/S
Harting ApS
Universal Robots A/S
Bosch Rexroth A/S
Sick A/S
Inmold A/S
INTELLIGENT SYSTEMS A/S
Finansiering
Innovationsfondens investering: 40 mio. kr.
Samlet budget: 106,8 mio. kr.
Projektafslutning: 31. december 2028
Officiel titel: REACT MADE Resilient manufacturing systems through AI-powered and digitally Connected Technologies
Kontakter
Nigel Nigel EdmondsonCEOMADE
Tlf:+45 2143 4678nfedmondson@made.dkLine SkouboePresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:61905039line.skouboe@innofond.dkOm Innovationsfonden
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Nyt dansk supermateriale skal forbedre dansk industris konkurrenceevne13.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt banebrydende projekt, FUTURPLAST, skal udvikle næste generation af cirkulære, ultrastærke og lette materialer, der kan reducere materialeforbrug og CO₂-aftryk, og på sigt erstatte både konventionelle komposit-materialer og metaller. Innovationsfonden investerer 19,5 mio. kr. i projektet gennem Grand Solutions.
Ny teknologi skal omdanne ubrugelig plastaffald til værdifulde kemiske produkter5.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem DTU, GreenLab Skive, Hysata og SemperCycle skal udvikle en ny teknologi til genanvendelse af forurenet plastik-affald. På sigt kan genanvendt industri- og husholdningsplast erstatte en betydelig del af de grundprodukter, der i dag bruges i stor skala i kemi-industrien. Innovationsfonden investerer 17,2 mio. kr. i projektet.
Igennem blod-hjerne-barrieren: En ny æra for målrettet stråleterapi mod hjernetumorer30.4.2026 09:16:32 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt dansk forskningsprojekt vil udvikle præcisions-stråleterapi, der kan passere blod-hjerne-barrieren og behandle en af de mest dødelige former for hjernetumorer.
Nyt dansk rumprojekt vil styrke Europas adgang til solceller til små satellitter27.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Innovationsfonden vil et nyt danskledet rumprojekt udvikle en langt billigere europæisk løsning til strømforsyning i små satellitter. Med SATSOL vil partnerne bringe tilpasset solcelleteknologi fra jorden ind i rummet og sigte mod høj ydeevne, lavere omkostninger og større europæisk forsyningssikkerhed.
Droner i parløb skal finde jordens skjulte ressourcer23.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To droner i parløb skal fra luften analysere undergrunden og bidrage til at løse centrale samfundsudfordringer som forurening, råstofmangel og vandforvaltning. Det er målet i et nyt projekt, som Innovationsfonden har investeret 19,3 mio. kr. i.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum