Furesø skal være en grøn kommune med gode boliger og masser af natur
31.3.2025 11:25:47 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Over de næste 12 år skal udviklingen af kommunen holde sig inden for de arealer, der allerede er udpeget, og så skal man følge en række retningslinjer, som bevarer de særlige karaktertræk i lokalsamfundene. Det slog Furesø Byråd fast med vedtagelsen af Kommuneplan 2025 – 2037.

Kommuneplanen rummer blandt andet et øget fokus på, at ny arkitektur skal have en høj kvalitet, og at byrummene skal invitere til bevægelse.
Bettina Ugelvig (A), formand for Plan og Byudvikling:
”Det glæder mig, at vi nu har fået en ny kommuneplan, hvor kommunens grønne og bæredygtige visioner bliver løftet og understøttet. Samtidig har vi fokus på arkitektur og udvikling af vores byrum. Selvom det er et digert værk, så er det et vigtigt dokument, som jeg håber, at borgere og andre interessenter vil orientere sig i.”
Bedre vandkvalitet og håndtering af regnvand er fremhævet i den nye kommuneplan. Når der laves nye lokalplaner for boligområder, skal der nu stilles krav til, hvor meget af grunden der må befæstes – f.eks. ved at stille krav til, hvor stor en del af grunden der må belægges med fliser.
Målet er at gøre det lettere for regnvand at sive ned i jorden og mindske presset på kloaksystemet. Det bliver også et krav i nye lokalplaner for boligområder, at der for nybyggeri over 100 kvadratmeter skal laves et anlæg til opsamling af regnvand til genanvendelse til toiletskyl. Det vil altså gælde for nye parcelhuse.
Lene Munch-Petersen (A), formand for Natur og Klima:
”Kommuneplanen er et vigtigt redskab og rettesnor for forvaltningen, når vores kommune udvikler sig. I byrådet har vi sat os et mål om, at vi skal blive bedre til at håndtere både regnvand og spildevand, så der ikke ledes spildevand ud til søer og åer. Også i det arbejde, er kommuneplanen et vigtigt redskab. For eksempel har vi udpeget arealreservationer på til regnvandsbassiner, hvor vi kan rense regnvandet, inden det udledes”.
Planen fremmer derudover grøn mobilitet, hvor der i nye projekter kan stilles krav til antallet af cykelparkeringspladser. Kommuneplanen sikrer i øvrigt bedre forhold for gående og tilgængelighed, hvor der f.eks. skal prioriteres bredere arealer for gående.
Kommuneplanens perspektivareal, som er et areal, der har potentiale for byudvikling i fremtiden, er uændret i Kommuneplanen 2025. Kommuneplan 2025 peger samtidigt på, at en del af perspektivarealet på sigt ønskes udviklet til erhverv. Det kræver på nuværende tidspunkt en ændring af Fingerplanen.
Fakta
- Forslag til Kommuneplan 2025 – 2037 var i høring fra 1. november 2024 til 20. januar 2025, og der blev afholdt et borgermøde den 3. december 2024 på Furesø Rådhus.
- Den endelige kommuneplan forventes offentliggjort på furesoe.dk medio april.
Kontakter
Bettina Ugelvig (A)
1. viceborgmester,
Formand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Økonomiudvalget
Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Natur og Klima
Medlem af Plan- og Byudvikling
Henrik StudsgaardKommunaldirektør
Tlf:7216 5100hst5@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum