Nybolig

Forår på boligmarkedet: Hussalget tæt på rekordniveau

Del

Der er stor aktivitet på boligmarkedet i øjeblikket. Landets ejerlejligheder går som varmt brød, og salget af både villaer, rækkehuse og sommerhuse ligger markant højere end i februar sidste år.

I februar blev der solgt 4.388 villaer og rækkehuse. Det er det næstbedste februar-salg nogensinde registreret. Samtidig blev der solgt væsentligt flere ejerlejligheder og sommerhuse sammenlignet med februar sidste år.
I februar blev der solgt 4.388 villaer og rækkehuse. Det er det næstbedste februar-salg nogensinde registreret. Samtidig blev der solgt væsentligt flere ejerlejligheder og sommerhuse sammenlignet med februar sidste år.

Der er for alvor kommet fart på det danske boligmarked. Seneste handelstal fra Boligsiden viser, at der i februar blev solgt 4.388 villaer og rækkehuse. Det er en stigning på 11 procent i forhold til samme måned sidste år og det næsthøjeste niveau registreret for en februar måned siden rekordåret 2021.

Udviklingen dækker imidlertid over store regionale forskelle. Sjælland og Bornholm oplever de største stigninger i hussalget. Både på Bornholm og i Københavns omegn lå hussalget 23 procent højere sammenlignet med februar sidste år, mens hussalget i Vest- og Sydsjælland oplevede en fremgang på 18 procent.

I visse egne af landet har hussalget dog taget et mindre dyk siden februar sidste år, blandt andet i Vestjylland og Østsjælland, hvor salget lå henholdsvis 2 og 3 procent lavere i februar i år.

UDVIKLING I HUSSALGET OPGJORT PÅ LANDSDELE

Landsdel

Solgte (feb. 2024)

Solgte (feb. 2025)

Ændring (%)

Bornholm

48

59

23%

Byen København

100

120

20%

Københavns omegn

252

310

23%

Nordsjælland

376

454

21%

Østjylland

643

724

13%

Vestjylland

368

359

-2%

Nordjylland

438

484

11%

Østsjælland

227

220

-3%

Vest- og Sydsjælland

499

589

18%

Fyn

423

468

11%

Sydjylland

584

601

3%

Kilde: Boligsiden

Stor rift om ejerlejlighederne

I februar blev der solgt 1.705 ejerlejligheder på landsplan. Det er 10 procent flere end i den foregående måned og hele 35 procent flere end i februar sidste år. Den store efterspørgsel på ejerlejligheder, kombineret med et relativt lavt udbud, er lige nu med til at presse priserne op.

På landsplan var liggetiden for ejerlejligheder samtidig 13 procent under niveauet for februar sidste år ligesom nedslagene for ejerlejligheder er faldet 3,4 procent siden januar i år. Det giver lige nu køberne en udfordring, de skal forberede sig på, når de går på boligjagt.

»Særligt i hovedstaden er det lige nu sælgers marked. Der er mange købere om buddet. Og det lave udbud og de kortere liggetider er selvfølgelig med til at presse priserne opad. Derfor er det vigtigt for køberne at de er godt forberedt og ved, hvad de går efter, så de kan handle hurtigt, når den rigtige bolig kommer til salg,« siger Tina Hedegaard, der er kædedirektør i Nybolig.

Fuld fart på sommerhushandlerne

For sommerhusejere, der går med salgstanker, er seneste handelstal også godt nyt. Sommerhusmarkedet er kommet godt fra start i 2025. I februar måned blev der solgt 702 sommerhuse, svarende til en stigning på hele 24 procent sammenlignet med februar sidste år.

»Sommerhussalget er meget sæsonbetonet. Det er i årets lyse måneder, at danskerne handler sommerhuse. Det vi ser nu, er de første forårsfornemmelser på sommerhusmarkedet. Jeg forventer at der kommer mange, sommerhushandler i de kommende måneder. Staycation og ferie i Danmark er en trend, der på ingen måde er toppet,« siger Tina Hedegaard.

HANDELSTAL FOR FEBRUAR (2015 - 2025)

Februar / år

Alle boligtyper

Villaer / rækkehuse

Ejerlejligheder

Sommerhuse

Februar 2025

7.411

4.388

1.705

702

Februar 2024

6.348

3.958

1.266

567

Februar 2023

5.618

3.410

1.206

504

Februar 2022

7.234

4.367

1.566

702

Februar 2021

11.138

5.973

2.473

1.506

Februar 2020

7.423

4.275

1.635

779

Februar 2019

6.265

3.685

1.350

586

Februar 2018

6.280

3.572

1.518

528

Februar 2017

6.354

3.492

1.710

510

Februar 2016

5.878

3.205

1.536

399

Februar 2015

5.905

3.234

1.517

381

Kilde: Boligsiden

Nysgerrig på din boligs værdi?

Uanset om du går med planer om at sælge din bolig, eller du har i sinde at blive boende mange år frem, kan det være nyttigt at vide, hvad din bolig er værd.

Prøv boligprisberegneren fra Nybolig og få et estimat for din boligs værdi. Det eneste, du skal gøre, er at indtaste din adresse og svare på nogle få spørgsmål.

Prøv den her: https://www.nybolig.dk/hvad-er-boligen-vaerd

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Portrætfoto af kædedirektør i Nybolig Tina Hedegaard.
Kædedirektør i Nybolig, Tina Hedegaard.
Nybolig
Download
To hænder. En overdrager nøglebundt til en anden.
Nøgler skifter hænder i stor stil på boligmarkedet lige nu.
Nybolig
Download

Om Nybolig

Med sine mere end 220 forretninger og 1.200 medarbejdere, er Nybolig én af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerkæder.

Nybolig er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Følg pressemeddelelser fra Nybolig

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nybolig

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye