Lidls nye private label-mærke er landet i butikkerne: Madværket samler flere hundrede hverdagsprodukter fra danske leverandører under ét nyt fælles brand
Når Lidls kunder er på indkøb efter danske hverdagsprodukter til gode priser, skal de kigge efter det røde Madværket-logo. Et nyt dansk private label-brand, der samler et bredt udvalg af danskproducerede fødevarer, er nemlig landet i kædens butikker. Lidl vil gøre det nemmere for forbrugerne at vælge og støtte danske lokale producenter, hvilket både bidrager til en bedre forsyningssikkerhed og arbejdspladser i Danmark.

Lidl vil styrke sine kunders muligheder for at navigere i sine danske private label-brands. Derfor har dagligvarekæden lanceret Madværket, ét nyt fælles brand, som samler 70-100 danskproducerede produkter i sin portefølje.
Målet er at blive endnu mere lokalt forankret i Danmark, samtidig med at understøtte danske producenter, forklarer Khalil Jehya Taleb, som er viceindkøbsdirektør i Lidl Danmark.
”Med Madværket samler vi mange af vores danske hverdagsprodukter fra vores danske leverandører under ét fælles brand, så det bliver nemt for forbrugerne at træffe et bevidst valg om at handle dansk og støtte danske landmænd, producenter og avlere. Lidl er en international dagligvarekæde, men vi er også en del af Danmark, og vi er stolte af, at vi i år kan fejre 20-års jubilæum sammen med alle vores kunder og leverandører,” siger han.
Vil styrke dansk forsyningssikkerhed
Ud over at understøtte lokale producenter er det ambitionen, at Madværket skal bidrage til, at Danmark i højere grad bliver selvforsynende med en lang række råvarer, siger Khalil Jehya Taleb:
”Vi kan se, hvordan globale værdikæder er blevet mere sårbare, og det er blevet mere tydeligt, at afhængighed af udenlandske produkter og råvarer kan skabe udfordringer. Madværket skal være med til at understøtte udviklingen af vores lokale, danske leverandører og samtidig øge andelen af danskproducerede råvarer i deres produkter til vores butikker - og på den måde være med til at sikre ro og stabilitet for danske forbrugere og leve op til vores samfundsansvar som dagligvarekæde,” siger han.
I første omgang, som er i løbet af foråret, lanceres mellem 70 og 100 produkter under Madværket, som danskerne har brug for i deres hverdag. Det drejer sig om mejeriprodukter, brød og kornprodukter, æg, pålæg og morgenmadsprodukter. Ifølge planen vil sortimentet inden for nærmeste fremtid blive udvidet med frugt og grønt, mens samarbejdet med danske leverandører styrkes yderligere.
Madværket stiller store krav til producenterne, både hvad angår råvarekvalitet og produktionsstandarder. Produkterne under Madværket vil leve op til specifikke certificeringer for fødevaresikkerhed og sporbarhed. Med Madværket forpligter Lidl sig til at sikre danske forbrugere produkter, der forener høj kvalitet med skarpe priser.
”Forbrugerne skal være trygge ved, at når de vælger Madværket, vælger de kvalitet. Vi har en klar ambition om at udvikle et stærkt brand, der kan konkurrere på lige fod med eksisterende. Vi arbejder tæt sammen med vores producenter for at sikre de bedste produkter på hylderne,” siger Khalil Jehya Taleb.
Fakta
- Madværket er Lidls danske private brand
- Sortimentet består i første rul af 70 til 100 produkter
- Madværkets produkter er tilgængelige i alle Lidl butikker i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPressechef - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkOm Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Stor åbningsglæde i Gug: Lidl byder kunderne velkommen i ny butik uden tobak og nikotin25.9.2025 12:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag slog Lidl dørene op til en ny butik på Gugvej 189, hvor snoren blev klippet foran en stor forsamling af fremmødte kunder. Forrest stod den hjemvendte butikschef, Nikolaj Jensen, sammen med sit nye team, der havde glædet sig til at byde velkommen.
“Det betaler sig at handle i Lidl” – ny international kampagne sætter fokus på værdi i hverdagen22.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang lancerer Lidl en fælles brandkampagne på tværs af alle 31 lande, hvor kæden er til stede. Med kampagnen “Det betaler sig at handle i Lidl” ønsker Lidl at vise, at kæden står for andet og mere end skarpe priser og høj kvalitet.
Lidl får Folkesundhedsprisen 202516.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med prisen skriver Lidl historie, da dagligvarekæden er den første kommercielle aktør, der modtager Folkesundhedsprisen nogensinde. En pris, der er blevet uddelt siden 2004 af Dansk Selskab for Folkesundhed. I begrundelsen står, at prisen er en anerkendelse af Lidls omfattende og målrettede arbejde for at fremme folkesundheden gennem dagligvarehandlen – blandt andet ved at fjerne tobak og nikotin fra hylderne og fremme salget af frugt og grønt.
Kunderne har talt: Lidl giver mest værdi for pengene og leverer bedst på frugt og grønt15.9.2025 09:15:57 CEST | Pressemeddelelse
Lidl er den eneste kæde, der går frem i årets BrancheIndex og vinder igen i kategorien ”Mest værdi for pengene,” samtidig med at kæden får topplacering på frugt og grønt. Ifølge indkøbsdirektør Peer Sandtner betyder anerkendelsen særligt meget for Lidl, da kæden hver dag arbejder for at forene lave priser med ambitionen om at gøre sunde valg mere tilgængelige.
Erfaren butikschef vender hjem: Åbner ny Lidl i Gug15.9.2025 08:26:37 CEST | Pressemeddelelse
Den erfarne butikschef Nikolaj Jensen, der senest har ledet Lidl i Hjørring, står nu klar til at åbne dørene til Lidls nye butik i Gug den 25. september. Han glæder sig til at møde kunderne, skabe en god indkøbsoplevelse og gøre butikken til et naturligt samlingspunkt i lokalområdet. Butikken i Gug bliver en del af Lidls ambition om at udfase tobak og nikotin i alle butikker inden udgangen af 2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum