Lidl Danmark

Kunderne har talt: Lidl giver mest værdi for pengene og leverer bedst på frugt og grønt

Del

Lidl er den eneste kæde, der går frem i årets BrancheIndex og vinder igen i kategorien ”Mest værdi for pengene,” samtidig med at kæden får topplacering på frugt og grønt. Ifølge indkøbsdirektør Peer Sandtner betyder anerkendelsen særligt meget for Lidl, da kæden hver dag arbejder for at forene lave priser med ambitionen om at gøre sunde valg mere tilgængelige.

Lidl giver mest værdi for pengene og leverer på frugt og grønt
Lidl giver mest værdi for pengene og leverer på frugt og grønt

Danskerne bekræfter endnu en gang, at Lidl leverer, når det handler om pris og kvalitet. I det nye BrancheIndex Dagligvarer 2025 placeres Lidl øverst i den samlede hovedkategori ”Værdi for pengene”. Lidl er samtidig den eneste kæde, der går frem i årets undersøgelse og opnår samtidig topplacering for kvaliteten af sit frugt- og grøntudvalg.

Undersøgelsen, der bygger på svar fra næsten 4.700 dagligvarekunder, viser, at Lidl-kunder oplever en kombination af lave priser, stærke tilbud og høj kvalitet, der gør Lidl til en af de mest attraktive dagligvarekæder på markedet.

”Vi er meget stolte over, at kunderne igen giver os førstepladsen på værdi for pengene. Det viser, at vores arbejde med skarpe priser og kvalitetsvarer gør en reel forskel i hverdagen. Vi arbejder benhårdt på hele tiden at tilpasse og udvide vores sortiment med både flere danske produkter – blandt andet i form af vores private label, Madværket, åbne de mest indbydende butikker og have de dygtigste medarbejdere,” siger Peer Sandtner, indkøbsdirektør i Lidl.

Frugt og grønt i centrum
Især frugt og grønt er et område, hvor Lidl står stærkt, hvilket understøtter kædens strategi om at gøre det nemmere og billigere for danskerne at træffe sunde valg i hverdagen.

”Som vi altid har gjort, er det vores fornemmeste opgave at tilbyde vores kunder et stort udvalg af produkter af høj kvalitet uden at gå på kompromis med prisen. Når vi for eksempel har 20 procent på alt økologisk frugt og grønt den første uge i hver måned, så tiltrækker det flere kunder. De danske forbrugere og vores kunder i særdeleshed er meget prisbevidste. Vi har derfor en klar ambition om, at momsen på frugt og grønt skal fjernes, hvilket forhåbentlig vil få flere danskere til at købe endnu mere frugt og grønt,” siger Peer Sandtner.

Resultaterne bekræfter en tendens, der også sås i 2024, hvor Lidl tog førstepladsen på flere centrale områder som brød, frugt og grønt samt værdi for pengene. I år er billedet det samme: Forbrugerne vælger Lidl, når de vil være sikre på at få kvalitet til den rette pris.

BrancheIndex Dagligvarer 2025 er gennemført af Loyalty Group blandt 4.694 danske dagligvarekunder. Heraf har 274 angivet Lidl som deres primære dagligvarekæde.

Fakta om undersøgelsen:

  • BrancheIndex Dagligvarer 2025 er gennemført af Loyalty Group i august 2025.
  • I alt har 4.694 danske dagligvarekunder besvaret undersøgelsen.
  • 274 respondenter angav Lidl som deres primære dagligvarekæde.
  • BrancheIndex måler kundernes loyalitet, tilfredshed og oplevelser på tværs af parametre som værdi for pengene, produktkvalitet, tilgængelighed, service og tillid.

Kontakter

Om Lidl Danmark

I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 164 butikker. 

Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk 

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Erfaren butikschef vender hjem: Åbner ny Lidl i Gug15.9.2025 08:26:37 CEST | Pressemeddelelse

Den erfarne butikschef Nikolaj Jensen, der senest har ledet Lidl i Hjørring, står nu klar til at åbne dørene til Lidls nye butik i Gug den 25. september. Han glæder sig til at møde kunderne, skabe en god indkøbsoplevelse og gøre butikken til et naturligt samlingspunkt i lokalområdet. Butikken i Gug bliver en del af Lidls ambition om at udfase tobak og nikotin i alle butikker inden udgangen af 2028.

Lidl samler over 60 danske leverandører til klimadag: Vil accelerere fødevarebranchens grønne omstilling29.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag samlede Lidl en række af de største, danske fødevareproducenter til leverandørdag, hvor fokus var, hvordan man sammen kan arbejde med at nedbringe CO2-udledningerne i fødevarebranchen. Formålet med dagen var at informere og inspirere samt præsentere leverandørerne for et nyt, skræddersyet leverandørprogram, der skal klæde dem på til arbejdet med at sætte klimamål.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye