Erfaren butikschef vender hjem: Åbner ny Lidl i Gug
Den erfarne butikschef Nikolaj Jensen, der senest har ledet Lidl i Hjørring, står nu klar til at åbne dørene til Lidls nye butik i Gug den 25. september. Han glæder sig til at møde kunderne, skabe en god indkøbsoplevelse og gøre butikken til et naturligt samlingspunkt i lokalområdet. Butikken i Gug bliver en del af Lidls ambition om at udfase tobak og nikotin i alle butikker inden udgangen af 2028.

Når Lidl torsdag den 25. september åbner en ny butik på Gugvej 189 i Aalborg SØ, er det med en erfaren butikschef bag roret. 36-årige Nikolaj Jensen har i flere år ledet Lidl i Hjørring, og nu får han ansvaret for at drive en ny og moderne butik i Gug.
”Jeg har boet i Aalborg i mange år, og det er her, jeg har min base. Det gør det ekstra specielt at åbne en Lidl-butik i mit eget område med et team, jeg selv har sammensat. Jeg har haft mulighed for at håndplukke de bedste, og jeg har store forventninger til, at vi sammen kan skabe en butik, der bliver noget helt særligt,” siger han.
For butikschefen handler åbningen ikke kun om at drive butik, men om at blive en naturlig del af et område i vækst.
”Butikken ligger i et godt område, som virkelig er i udvikling. Vi vil gerne være et naturligt samlingspunkt i lokalområdet, hvor kunderne får en god indkøbsoplevelse, og at vores medarbejdere trives og møder ind hver dag med motivation og glæde,” siger butikschef Nikolaj Jensen.
Kvalitet, friskhed og gode priser
Butikken i Gug er en del af Lidls strategi om gradvist at udfase tobak og nikotin fra alle butikker frem mod 2028. I stedet investerer Lidl massivt i sundhedsfremmende initiativer og udvider sortimentet inden for frugt, grønt og plantebaserede alternativer.
”Det med at være røgfri bliver bedre og bedre taget imod, og det er fedt at mærke, at kunderne bakker op. Samtidig pusher vi hårdt på frugt og grønt. Det er det første, kunderne møder, når de kommer ind, og vi vil være nummer ét på det område. Det er et klart signal om, hvad vi står for. Jeg ser frem til at byde alle indenfor til høj kvalitet, inspiration og gode priser, uanset om de handler til hverdagen eller weekenden,” siger Nikolaj Jensen.
Butikken i tal:
•Lokation: Gugvej 189, Aalborg SØ
Åbningstider: alle dage kl. 7:00–21:30
*På åbningsdagen torsdag d.25. september åbner butikker først kl.8.00.
Kontakter
Thomas SejersenPressechef - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkOm Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 164 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Kunderne har talt: Lidl giver mest værdi for pengene og leverer bedst på frugt og grønt15.9.2025 09:15:57 CEST | Pressemeddelelse
Lidl er den eneste kæde, der går frem i årets BrancheIndex og vinder igen i kategorien ”Mest værdi for pengene,” samtidig med at kæden får topplacering på frugt og grønt. Ifølge indkøbsdirektør Peer Sandtner betyder anerkendelsen særligt meget for Lidl, da kæden hver dag arbejder for at forene lave priser med ambitionen om at gøre sunde valg mere tilgængelige.
Mads Pedersen og Lidl-Trek fejrer grøn triumf i Vuelta a España14.9.2025 21:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Mads Pedersen og Lidl-Trek kan fejre en stor triumf i Vuelta a España, hvor danskeren vinder den grønne pointtrøje. Sejren er kulminationen på tre ugers stærk holdindsats og et af årets højdepunkter for den danske stjerne, der også tog en etapesejr undervejs. Holdets gode resultater mærkes også i Lidls butikker, hvor Lidl-Trek-kollektionerne har oplevet stor efterspørgsel.
Vigtig kundeinformation vedr. 'Milbona High Protein Chocolate Pudding 200 g'5.9.2025 13:53:24 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder 'Milbona High Protein budding chokolade 200 g' med bedst-før-dato d. 6. oktober 2025, da der kan være afvigende lugt/smag.
Lidl fortsætter partnerskaber med UEFA Europa League og UEFA Conference League efter en sæson med imponerende fanengagement2.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter et mindeværdigt år i europæisk fodbold ser Lidl frem til at fortsætte sit partnerskab som officiel partner for UEFA Europa League og UEFA Conference League i sæsonen 2025/26.
Lidl samler over 60 danske leverandører til klimadag: Vil accelerere fødevarebranchens grønne omstilling29.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag samlede Lidl en række af de største, danske fødevareproducenter til leverandørdag, hvor fokus var, hvordan man sammen kan arbejde med at nedbringe CO2-udledningerne i fødevarebranchen. Formålet med dagen var at informere og inspirere samt præsentere leverandørerne for et nyt, skræddersyet leverandørprogram, der skal klæde dem på til arbejdet med at sætte klimamål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum