Bedre forhold for plante- og dyreliv på Baunesletten
28.3.2025 10:29:56 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Byrådet vedtog den 26. marts en naturlejeplan for Baunesletten. Med planen udvides den fold, hvor dyr i dag græsser. På andre arealer plejes området ved, at græsset brændes om foråret. Det vil gavne plante- og dyrelivet på Baunesletten.

Byrådet har besluttet en ny plan for naturplejen for Baunesletten. Naturen vil derfor fremover blive plejet med en kombination af afgræsning og forårsafbrænding af det visne græs og høslæt. Sådan er en mindre del af området blevet plejet de senere år. Men fremover vil det ske på meget større områder end i dag.
Bedst muligt naturpleje på større områder
Den eksisterende græsningsfold er på 2 ha. Den udvides til omtrent 13 ha. Folden udvides ind i Ryget Skov og ind i den nordøstlige del af Baunesletten. Folden vil krydse Farum Sø-sti på en kort strækning på ca. 10 meter. Der etableres desuden en fold på ca. 4 ha på den østligste del af Baunesletten, på arealer som ejes af dels af Furesø Kommune og dels af Københavns Kommune.
Den del af Baunesletten, som ikke bliver afgræsset, vil blive plejet med forårsafbrænding. Afgræsning er den bedste pleje af naturen, og hvor afgræsning af hensyn til andres interesser ikke er ønskeligt, er afbrænding det bedste alternativ. Hvis det pga. vejrforhold ikke kan lade sig gøre at afbrænde vegetationen, kan høslæt komme i spil som alternativ.
Plejeplan kompromis mellem mange holdninger
”Vi har haft mange drøftelser omkring græsning på Baunesletten, og vi har i denne løsning lyttet både til eksperter og til borgerne. Som politikere er det vores opgave at afveje de forskellige holdninger og finde løsninger som tilgodeser så mange interesser som muligt. Med denne beslutning får vi udvidet det afgræssede areal betydeligt til gavn for bl.a. sommerfugle og insekter og plantearter, samtidig med at vi får tilgodeset de rekreative værdier på Baunesletten”, siger Lene Munch-Petersen (A), formand for Natur og Klima.
”Jeg er glad for, at vi nu kommer i gang med helårsgræsning, så vi kan skabe endnu bedre forhold for vilde dyr og planter på Baunesletten. Naturen er trængt - også i Furesø - og vi skal gøre, hvad vi kan for at skabe større sammenhængende naturområder. Største forandring bliver, at vi vest og nord for Baunesletten skaber plads til helårsafgræsning, så vi får styrket den biodiversitet, vi har så hårdt brug for. På den centrale del af Baunesletten vil vi lave naturpleje med høslæt og afbrænding i samarbejde med lokale frivillige. Det er ikke lige så godt som græsning, men det er det bedste alternativ,” siger Øjvind Vilsholm (Ø), næstformand for Natur og Klima.
Skolelandbrugets talenter hjælper med dyrene
Driftsgården, som står for kommunens naturpleje og dyr, har opstartet et samarbejde med Skolelandbruget, hvor Skolelandbrugets unge talenter deltager i arbejdet med at se til dyrene, fodre mm. Parterne arbejder på at styrke og udvide samarbejdet, så talenterne i fremtiden for eksempel kan deltage i at formidle naturværdierne i området og hjælpe med at overvåge naturplejens effekt på flora og fauna.
Kontakter
Lene Munch-Petersen (A)
Formand for Natur og Klima
Medlem af Plan- og Byudvikling
Øjvind Vilsholm (Ø)
Næstformand for Natur og Klima
Medlem af Økonomiudvalget
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Kultur og Ejendomme, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesøs regnskab for 2025 viser overskud30.4.2026 09:25:09 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes regnskab for 2025 viser et overskud på driftsbalancen, der både kan finansiere anlægsudgifter og afdrag på lån. Samtidig kan en mindre kasseopbygning ruste kommunen til planlagt forbrug af de opsparede midler i 2027.
Tilmelding til sommerferieaktiviteter åbner søndag 10. maj29.4.2026 11:36:34 CEST | Pressemeddelelse
Så er årets program med sommerferieaktiviteter til børn og unge i Furesø klart. Tilmelding til de populære aktiviteter åbner søndag den 10. maj kl. 16.
Samarbejde om en styrket ældrepleje17.4.2026 16:42:52 CEST | Pressemeddelelse
Udvalg for Sundhed og Ældre bekræfter arbejdet med en Masterplan, der skal styrke ældreplejen og forberede Furesø til flere ældre og mere komplekse plejebehov. Flere indsatser er allerede i gang.
Furesøs folkeskoler blandt landets allerbedste – set i det rette lys15.4.2026 12:19:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har en af landets højeste andele af elever, der består folkeskolens afgangsprøve. En CEPOS-analyse skabte for nylig debat om folkeskolernes manglende løfteevne. Men virkeligheden er en anden.
Folkeoplysningsudvalget i Furesø klar med ny formand og næstformand10.4.2026 10:55:27 CEST | Pressemeddelelse
I marts blev et nyt Folkeoplysningsvalg valgt ind i Furesø. Torsdag den 9. april blev udvalgets formelle arbejde skudt i gang ved årets første møde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum