Influenzasmitte: Høj tilslutning og ny vaccine har beskyttet de sårbare
Influenzasæsonen 2024/2025 har været en af de mest intense i mange år. Heldigvis har en høj tilslutning til influenzavaccination samt introduktionen af en ny, mere effektiv vaccine bidraget til at beskytte de mest sårbare grupper.

Særligt blandt ældre og svækkede borgere er vaccination afgørende, da disse grupper har den største risiko for alvorlige sygdomsforløb. Derfor er det positivt, at hele 85 procent af plejehjemsbeboerne og 76 procent af den øvrige befolkning over 65 år i Danmark blev vaccineret mod influenza i efteråret 2024.
Derudover blev personer over 70 år tilbudt en ny adjuveret vaccine forud for vintersæsonen, som har vist sig at give en særlig stærk beskyttelse. Et studie fra Statens Serum Institut viser, at den har reduceret antallet af influenzatilfælde og hospitalsindlæggelser markant.
"Først og fremmest er er det glædeligt, at tilslutningen til influenzavaccination har været så relativt høj," siger Hanne-Dorthe Emborg, seniorforsker ved Statens Serum Institut, og fortsætter:
"Dernæst viser vores data, at op mod halvdelen af influenzatilfældene blandt personer over 65 år kunne forebygges med den nye vaccine, som indeholder et såkaldt adjuvans, der forstærker immunresponsen. Til sammenligning forebygger den traditionelle influenzavaccine omkring en tredjedel af tilfældene."
Den traditionelle influenzavaccine har også givet solid beskyttelse på niveau med tidligere år. Det tyder således på, at vaccinen har været godt tilpasset de cirkulerende virustyper.
"Det er meget positivt, at vi ser så god beskyttelse fra begge vacciner. Særligt i en sæson med høj sygdomsbyrde og mange indlæggelser," understreger Hanne-Dorthe Emborg.
I en udfordrende influenzasæson har kombinationen af en effektiv vaccine og en høj tilslutning til vaccination altså spillet en afgørende rolle i at reducere sygdom og hospitalsindlæggelser.
Læs mere om SSI’s studie om effekterne af den nye vaccine via linket her.
Kontakter
Statens Serum Instituts pressetelefon
Tlf:+45 2260 1123presse@ssi.dkOm Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Godt nyt for gravide: Infektioner påvirker ikke barnets intelligens26.6.2025 14:40:27 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie af over 270.000 danske børn finder ingen sammenhæng mellem almindelige infektioner under graviditeten og barnets kognitive evner.
Nyt studie om næsebakterier: Kan vi forebygge alvorlige infektioner?19.6.2025 12:56:55 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Statens Serum Institut (SSI) afslører, hvordan bakterier i næsen opfører sig, og hvordan de kan hjælpe med at holde farlige infektioner med fx stafylokokker i skak. Det kan få betydning for fremtidens infektionsforebyggelse.
Fremtidens trusler til debat: Eksperter understreger alvoren12.6.2025 18:59:42 CEST | Pressemeddelelse
Nye pandemier og klimaforandringer vil udfordre folkesundheden i fremtiden, og truslerne skal tages alvorligt og håndteres. Det var budskabet, da Statens Serum Institut (SSI) torsdag inviterede til debat med deltagelse af førende eksperter på området.
Opdaterede vacciner yder stærk beskyttelse mod nye covid-19-varianter25.4.2025 13:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Nyt dansk studie viser, at de opdaterede covid-19-vacciner fortsat beskytter effektivt mod alvorlig sygdom og død – også over for nye virusvarianter.
Næsten alle danske børn bliver vaccineret – ny temaside giver overblik over tilslutningen25.4.2025 10:07:08 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med den europæiske immuniseringsuge i uge 18 lancerer Statens Serum Institut (SSI) et nyt overblik over tilslutningen til Børnevaccinationsprogrammet, hvor man kan se de nyeste tal for 2024. Tallene peger på en høj tilslutning til programmet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum