Elgiganten holder kæmpe åbningsfest i Nyborg den 11. april
31.3.2025 09:00:00 CEST | Elgiganten A/S | Pressemeddelelse
Elgiganten er klar til åbningen af varehus nr. 49 i Nyborg. Det fejres med en åbningsfest fredag d. 11. april kl. 7, hvor Borgmester Kenneth Muhs vil hjælpe med at klippe snoren og byde kunderne indenfor i det nye varehus.

Jakob Bisgaard, Varehuschef i Elgiganten Nyborg, ser frem til at byde velkommen i det nye varehus: "Vi glæder os til at byde nyborgenserne velkommen til en åbningsweekend fyldt med gode tilbud, hygge og et brag af en fest! Til de morgenfriske står vi klar med friskbrygget kaffe, lune croissanter og selvfølgelig en god gang brunsviger – vi er trods alt på Fyn! Senere på dagen tænder vi op i vores grill og sørger for ristede pølser og brød.”
Spændt varehuschef ved roret i nyt varehus
Jakob Bisgaard kommer med 12 års erfaring i Elgiganten, hvor han senest har været varehuschef i Elgiganten Horsens. Nu glæder han sig til at rykke tilbage til lokalområdet:
”Som fynbo, bosat i Odense, har jeg ofte besøgt Nyborg – hvad enten det har været for at nyde de fantastiske strande, de imponerende kulturhistoriske monumenter eller de fremragende restauranter. NU kan den gamle købstad glæde sig over endnu flere gode handelsmuligheder med ankomsten af vores nye varehus.
Jeg glæder mig til at hilse på alle kunderne, få en god snak og hjælpe med at finde de bedste løsninger til deres hjem. På vegne af hele teamet kan jeg sige: ’Vi glæder os til at blive en del af Nyborg – vi ses til åbningen!’”.
Et varehus der forener online og butik
Nyborgs nye varehus bygger på Elgigantens nyeste koncept indenfor butiksindretning, fortæller Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten: ”Varehuset er bygget ud fra vores nyeste koncept, som binder online og butik sammen med services som både Klik & Hent og Elgiganten Support. Med Klik & Hent giver vi vores kunder i Nyborg og omegn mulighed for nemt at bestille og betale varer online - og hente dem direkte i vores varehus. Elgiganten Support er til gengæld en service, vi tilbyder i varehuset til de kunder eller virksomheder, der har spørgsmål eller behov for hjælp til opsætning af produkter, også dem der ikke nødvendigvis er købt i Elgiganten. Endeligt vil varehuset byde på alt fra TV og hårde-/hvidevarer til computere og et stort gamingområde, der henvender sig til både nye og erfarne gamere.
Med åbningen af vores nye varehus i Nyborg, kommer vi tættere på både borgerne og erhvervskunderne i området. Erhvervskunder kan nu nemt handle i varehuset og nyde godt af fordelene ved at blive erhvervskunde, herunder hurtig oprettelse af konto, mulighed for kredit og adgang til tusindvis af produkter, når behovet opstår."
Dette sker i åbningsweekenden:
Morgenbrød og kaffe til de morgenfriske
Kundeklubskonkurrence i køen fredag fra kl. 5
Elgigantens erhvervsrådgivere tager imod – både små og store - erhvervskunder fredag kl. 7-16
Musik og god stemning dagen lang
Åbningstider:
Fredag 11/4 kl. 7.00 – 20.00
Lørdag 12/4 kl. 10.00 – 17.00
Søndag 13/4 kl. 10.00 – 17.00
Adresse:
Storebæltsvej 10, 5800 Nyborg
Kontakter
Therese Røsland SkovPR- & Kommunikationsansvarlig Elgiganten A/S
Tlf:27 61 41 82presse@giganten.dkBilleder

Om Elgiganten
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevareprodukter i hjemmeelektronik og hårde-hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag 2.300 medarbejdere fordelt på 49 varehuse landet over samt en af landets største webshops: Elgiganten.dk
Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der består af i alt 427 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det 200.000 m2 store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.

Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Elgiganten vil mindske den digitale kløft og styrke familiebånd på tværs af generationer5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elgiganten har i samarbejde med YouGov udført en undersøgelse, som fortæller at 25 % af danskerne ville have mere kontakt med familiemedlemmer over 75 år, hvis de var mere digitale. Samtidig svarer næsten en tredjedel af danskerne, at de er bekymrede for, om de kan følge med den teknologiske udvikling - tallene peger derfor på en digital kløft, som Elgiganten gerne vil modarbejde gennem bl.a. Support-uger.
Elgiganten lancerer ’Elretur’ - et pantsystem for elektronik3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan Elgigantens kunder indlevere udtjent elektronik og få gavekort eller rabat på deres næste køb. Med Elretur tager elektronikgiganten næste skridt for at engagere danskerne til at genanvende gammel og udtjent elektronik.
LEGO®-feberen når nye højder: unik McLaren F1-racer kan opleves i Aalborg26.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elgiganten oplever, at efterspørgslen på LEGO-sæt er større end nogensinde, og danskerne har inden for de seneste seks måneder for alvor fået øjnene op for, at LEGO® er blevet en fast del af sortimentet hos Elgiganten. Især serier som Botanicals, Technic og Speed Champions er blandt de mest populære. Midt i denne LEGO-bølge skiller en helt særlig oplevelse sig ud: Lige nu og frem til den 4. april udstiller Elgiganten Aalborg en fuldt kørbar 1:1 LEGO® McLaren Formel 1-racer, som blev kørt af Lando Norris ved Miami Grand Prix i 2025 – kom forbi varehuset og oplev den.
Elgiganten inviterer til ´Support uger´: Gratis hjælp til danskernes tekniske udfordringer23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I uge 9 og 10 inviterer Elgiganten danskerne til ’Support-uger’ i alle kædens varehuse. Her kan alle – uanset hvor produktet er købt – få 30 minutters teknisk support eller hjælp til at få mere ud af deres digitale produkter.
Danskerne hamstrer sommerprodukter om vinteren – Elgiganten oplever off-season-boom5.2.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Elgiganten oplever i øjeblikket en overraskende høj efterspørgsel på off-season-produkter som robotplæneklippere, el-løbehjul, ismaskiner og slush ice-maskiner. Tendensen bryder med den klassiske sæsonlogik i detailhandlen, hvor sommerrelaterede produkter traditionelt sælger bedst i årets varmeste måneder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum