Personer med epilepsi får færre børn

En ny videnskabelig artikel offentliggjort i tidsskriftet Neurology viser, at personer med epilepsi generelt får betydeligt færre børn sammenlignet med personer uden epilepsi. Studiet bygger på data fra danske registre, og er gennemført af en international forskergruppe under ledelse af forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Studiet er blandt verdens  største undersøgelser af emnet og bygger på data fra flere end 2,5 millioner danskere, hvoraf 1,8 % har epilepsi.

Køn har betydning for sandsynligheden for at blive forælder

"Studiet viser, at personer med epilepsi i gennemsnit får færre børn end personer uden epilepsi, men også at denne tendens er mere udtalt for mænd end for kvinder,” siger ph.d.-studerende Josefine Klakk fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.

Sandsynligheden for at få børn er reduceret med 41 % for mænd og 28 % for kvinder med epilepsi sammenlignet med personer uden epilepsi.

Betydningen af epilepsitype og af psykisk sygdom

Personer med fokal epilepsi, der er karakteriseret ved anfald, der begynder i et mindre område af hjernen, har lavere sandsynlighed for at få børn end personer med generaliseret epilepsi, hvor epilepsien involverer hele hjernen.

Psykisk sygdom har også betydning for hvor mange børn man får og personer med epilepsi og samtidig psykisk sygdom har lavere sandsynlighed for at få børn end personer med epilepsi uden samtidig psykisk sygdom.

Samfundsmæssige og biologiske faktorer

Forskerne diskuterer i artiklen en række mulige forklaringer, herunder biologiske faktorer som at kroppen påvirkes af anfald og medicin, samt sociale faktorer som stigmatisering, der kan påvirke relationer, økonomisk status og lysten til at få børn. Disse faktorer påvirker mænd og kvinder forskelligt, hvilket understreger behovet for yderligere forskning i forhold, der kan have betydning for, om personer med epilepsi får børn.

”Resultaterne er ret interessante, fordi vi ved at børn født af mødre med epilepsi har større risiko for selv at udvikle epilepsi end børn født af fædre med epilepsi, uden at vi helt forstår hvorfor. Resultaterne fra dette studie kan muligvis give en del af forklaringen på dette fænomen, hvis mænd med arvelige former for epilepsi simpelthen er mindre tilbøjelige til at få børn end kvinder med arvelige former for epilepsi” forklarer Julie Werenberg Dreier, Seniorforsker ved Center for Registerforskning på Aarhus Universitet.

Vigtigt at forstå epilepsiens konsekvenser

Jakob Christensen, overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Aarhus Universitet, forklarer:

"Vores resultater viser tydeligt, at epilepsi kan have store konsekvenser, der rækker ud over sygdommen selv. Viden om de mekanismer, der har betydning for, om personer med epilepsi får børn, kan hjælpe fagfolk til bedre at støtte personer med epilepsi og forbedre deres livskvalitet."

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: En landsdækkende kohorteundersøgelse som bygger på data fra nationale danske registre.

Samarbejdspartnere: Center for Registerforskning, NCRR, og Center for Integreret Registerbaseret forskning, CIRRAU, ved Aarhus Universitet. Neurologi på Aarhus Universitetshospital samt Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

Melbourne University, Australien, samt Yale School of Medicine, Columbia University og New York State Psychiatric Institute, USA.

Ekstern finansiering: Danmarks Frie Forskningsfond (1133-00026B), Novo Nordisk Fonden (NNF16OC0019126 og NNF22OC0075033), Lundbeckfonden (R400-2022-1205), National Institute of Neurological Disorders and Stroke, USA (1R006-1001NS), og Epilepsi Foreningen.

Interessekonflikter: Nej