Teknologisk Institut

Danskerne skal sikres bedre mod Legionella i brugsvandet

Del

Nyt samarbejde skal dokumentere løsninger mod Legionella i danske brugsvandsinstallationer og samtidig sikre lavt energiforbrug. Nye EU-krav om energieffektivitet kan utilsigtet skabe bedre vækstbetingelser for legionellabakterier.

Der ligger en indbygget konflikt i ønsket om at spare på energien og samtidig sikre sig mod Legionella i brugsvandet. Legionellabakterier trives nemlig bedst ved temperaturer mellem 25-47°C.   Det betyder, at energibesparende tiltag som at sænke temperaturen i varmtvandssystemerne utilsigtet kan skabe ideelle vækstbetingelser for de sundhedsskadelige bakterier.
Der ligger en indbygget konflikt i ønsket om at spare på energien og samtidig sikre sig mod Legionella i brugsvandet. Legionellabakterier trives nemlig bedst ved temperaturer mellem 25-47°C.  Det betyder, at energibesparende tiltag som at sænke temperaturen i varmtvandssystemerne utilsigtet kan skabe ideelle vækstbetingelser for de sundhedsskadelige bakterier. Arkivfoto: Colourbox.

Et nyt omfattende projekt, Legionella-SIKRING, støttet af den Filantropiske Fond Realdania, skal hjælpe med at løse udfordringerne med Legionella i danske brugsvandsinstallationer. Projektet samler for første gang centrale aktører fra både forskningsverdenen og praksis i boligerne i en koordineret indsats. Målet er at dokumentere effektive løsninger mod Legionella, der samtidig tager hensyn til energiforbruget. 

På trods af det danske drikkevands generelt gode kvalitet står Danmark over for en alvorlig udfordring med legionellabakterier, hvor Danmark har en af Europas højeste forekomster af legionærsygdom. 

- Vi står over for en kompleks udfordring, hvor vi skal sikre danskerne mod Legionella. Samtidig skal vi imødekomme nye EU-krav om energieffektivitet i bygninger, som risikerer at få forekomsten af Legionella til at stige. Med dette projekt samler vi den nyeste viden og tester konkrete løsninger under realistiske forhold, forklarer Julie Bruun Jensen, projektleder ved Teknologisk Institut.

Stigende forekomst
Hvert år registreres omkring 300 tilfælde af legionærsygdom i Danmark, hvor op mod 20 procent har været importeret (rejsetilfælde) de sidste par år. Godt hver tiende person, der rammes af sygdommen, dør af eller som følge af infektionen.

- Danmark har en af Europas højeste registrerede forekomster af legionærsygdom, og situationen er blevet værre gennem de seneste år. Vores målinger viser, at Legionella-bakterier findes i hovedparten af danske brugsvandsinstallationer. Det er en situation, vi er nødt til at handle på, siger seniorforsker Søren Uldum fra Statens Serum Institut.

Indbygget konflikt
Der ligger en indbygget konflikt i ønsket om at spare på energien og samtidig sikre sig mod Legionella i brugsvandet. Legionellabakterier trives nemlig bedst ved temperaturer mellem 25-47°C. 

Det betyder, at energibesparende tiltag som at sænke temperaturen i varmtvandssystemerne utilsigtet kan skabe ideelle vækstbetingelser for de sundhedsskadelige bakterier. 

- Dette dilemma mellem sikkerhed og energieffektivitet er en kerneproblemstilling for de ansvarlige for brugsvandsinstallationerne, fortæller seniorkonsulent Kaj Bryder, Teknologisk Institut, der har været primus motor for det nye tiltag.

Vurdere forskellige løsninger
Som en del af projektet opstartes en omfattende screening for Legionella i brugsvandsinstallationer gennem sammenfatning af analysedata fra 250-300 installationer landet over.

- Med vores 65.000 boligenheder møder vi dagligt udfordringen med at sikre beboerne mod Legionella. Dette projekt vil give os et stærkt fundament for at vælge de rigtige løsninger, siger specialist i vandkvalitet Niklas Arp Wilhjelm fra boligselskabet KAB.

Som resultat af projektets LivingLab udarbejdes bl.a. en oversigt over, hvilke løsninger der fungerer bedst i kampen mod Legionella med henblik på at gøre processen mere overskuelig f.eks. for kommunerne. 

- Som stor ejendomsforvalter står vi ofte i situationer, hvor vi akut skal håndtere legionellaproblemer. Vi mangler dokumentation for, hvilke løsninger der virker bedst - både i forhold til sikkerhed og energiforbrug, siger projektleder Jørgen Lindberg fra Aarhus Kommune.

Fremtidens ingeniører
Gennem projektperioden formidles projektet af flere omgange, bl.a. på Teknologisk Instituts temadag om Legionella. Derudover formidles projektet via partnerne fra institutionerne, bl.a. hos VIA University College, som uddanner bygningsingeniører samt klima- og forsyningsingeniører. 

- Projektet muliggør at vi kan bringe den nyeste viden om Legionella-problematikken til studerende fra AAU og VIA og øger dermed vidensniveauet for nye medarbejdere i branchen, siger ingeniørdocent Ditte A. Søborg, VIA University College.

Om projektet: 
Projektet Legionella-SIKRING er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Statens Serum Institut, Aalborg Universitet og VIA University College. Derudover deltager centrale aktører som Aarhus og Københavns kommuners ejendomsforvaltninger og KAB samt Danfoss, der har særligt fokus på løsninger til enfamiliehuse. 

Det samlede projekt har et budget på 10 millioner kroner, hvoraf Den Filantropiske Fond Realdania støtter med 4 millioner kroner. Grundejernes Investeringsfond bidrager yderligere med cirka 420.000 kroner specifikt til udvikling af målemetoder for Legionella.

LivingLab:
Som et led i projektet oprettes et LivingLab, som skal teste både traditionelle og nye alternative løsninger til reduktion af Legionella under realistiske forhold med fokus på energiforbrug. Samtidig vil screeningen hjælpe med at identificere særligt udsatte bygningstyper og installationer, hvilket er afgørende for at kunne målrette fremtidige indsatser og opstillingen af LivingLab. 

Nøgleord

Kontakter

Projektleder Julie Bruun Jensen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1832, mail: juje@teknologisk.dk
Seniorkonsulent Kaj L. Bryder, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1220, mail: kbr@teknologisk.dk
Seniorforsker, Søren Uldum, Statens Serum Institut, telefon: 3268 3194, mail: su@ssi.dk

Billeder

Arkivfoto: Colourbox
Download
Arkivfoto: Colourbox.
Download

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse 

Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye