38 millioner år gammel kristtornblomst fundet i rav
En usædvanligt velbevaret blomst indkapslet i rav er analyseret med avanceret teknologi. Det har gjort det muligt at identificere det danske danekræ som den første uomtvistelige fossile kristtornblomst, der er kendt i verden.

Knap 38 millioner år. Så længe har en blomst været indkapslet i først harpiks og senere rav. Nu er den blevet fundet på en strand nær Hvide Sande og kan bidrage til vores viden om planternes fortid og fremtid. Blomsten adskiller sig fra mange andre ravfund ved at være usædvanligt velbevaret.
- Det er et enestående fund, som giver os et vindue til fortidens biodiversitet. Men det giver os også en krystalkugle, så vi kan se, hvordan den nuværende flora kan reagere på kommende klimaforandringer. For blomsten har levet i en tid, hvor kloden var betydeligt varmere, end den er i dag, siger botaniker Bo Johansen fra Statens Naturhistoriske Museum.
Kompleks udfordring at identificere blomsten
Botanikerne stod med en kompleks udfordring, da det sjældne fund var indkapslet i et tykt lag rav. Det gjorde det umuligt at undersøge blomsten i detaljer med mikroskop.
Derfor allierede museet sig med Teknologisk Instituts eksperter, som sendte ravklumpen til synkrotronfaciliteten ESRF i Grenoble for at få foretaget tomografimålinger. Resultatet var tusindvis af røntgenbilleder i meget høj opløsning, så selv de allermindste detaljer inde i blomsten blev synlige.
- Da vi modtog billederne, gik vi i gang med en omfattende databehandling. Vi startede med digitalt at fjerne ravet fra blomsten. Herefter lagde vi de mange tusind billeder sammen til en præcis 3Dvisualisering, så botanikerne kunne se blomsten fra alle vinkler og zoome helt ind på fx kronblade og støvdragere, siger Susan Cooper, sektionsleder på Teknologisk Institut.
Ny fossil art beskrevet og udpeget som danekræ
Museet var begejstret for de mange nye detaljer, der gjorde det muligt for botanikerne at identificere blomstens slægt og køn.
- Med 3D-visualiseringen fik vi vist så mange detaljer, at vi kunne bevise, at blomsten tilhører slægten Ilex, som vi kender som kristtorn. Det er den første fossile kristtornblomst, der med sikkerhed er identificeret. Den er udnævnt til danekræ og opkaldt efter finderen af ravstykket Lars Wenneberg og hedder nu Ilex wennebergii, siger botaniker Finn Rasmussen fra Statens Naturhistoriske Museum.
Publiceret i Nature Scientific Reports
Det velansete tidsskrift Nature Scientific Reports har efterfølgende publiceret en videnskabelig artikel om fundet, som er skrevet af museet og Teknologisk Institut. Ravblomsten bor nu på Statens Naturhistoriske Museum. Her studerer forskere fundet for at forstå dens form og struktur, og hvordan kristtornslægten har udviklet sig gennem tiden.
- Blomsten er en del af ravsamlingen på museet. Samlingen danner baggrund for forskning og publicering af videnskabelige artikler. Særligt interessante stykker rav indgår også i temaudstillinger, og vi forventer at udstille det nye kristtornfund i fremtiden, siger Lars Vilhelmsen, som kuraterer ravsamlingen på Statens Naturhistoriske Museum.
Fakta om danekræ:
Danekræ er det naturhistoriske modstykke til danefæet, der betegner fund af kulturhistorisk værdi. Blomsten er blevet undersøgt af danekræ-komitéen, som har udnævnt den til danekræ baseret på dens sjældenhed, bevaringstilstand og videnskabelige værdi. Danekræsamlingen opbevares på Statens Naturhistoriske Museum.
Nøgleord
Kontakter
Susan Cooper, sektionsleder på Teknologisk Institut, mobil: 72201754, mail: srco@teknologisk.dk
Finn Rasmussen, botaniker tilknyttet Statens Naturhistoriske Museum, tlf.: 22611062
Billeder
Links
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Dansk elektronikbranche skal reducere ressourcespild gennem cirkulær produktion31.3.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske elektronikvirksomheder får nu hjælp til at arbejde mod at reducere ressourceforbrug og CO2-udledning med op til 30 procent gennem nye cirkulære løsninger. Målet er at gøre Danmark til foregangsland for bæredygtig elektronikproduktion.
Danskerne skal sikres bedre mod Legionella i brugsvandet28.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde skal dokumentere løsninger mod Legionella i danske brugsvandsinstallationer og samtidig sikre lavt energiforbrug. Nye EU-krav om energieffektivitet kan utilsigtet skabe bedre vækstbetingelser for legionellabakterier.
Længere liv til hårde hvidevarer skal mindske ressourcespild21.3.2025 12:19:01 CET | Pressemeddelelse
Flere led af værdikæden går nu sammen om et nyt projekt, som skal bekæmpe tendensen til at hvidevarer holder kortere og kortere tid. Projektet vil udvikle nye innovative værktøjer til at træffe bedre beslutninger med fokus på forbrugerens anvendelse af produkterne.
Ny AI-teknologi reducerer produktionsfejl i fødevareindustrien20.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
På IFFA messen i Frankfurt præsenterer Teknologisk Institut næste generation af vision-systemer der optimerer kvalitetskontrol og produktions flow.
Byggebranchen skal ruste sig til en fremtid med råstofmangel17.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mangel på sand, grus og ler kan være en realitet i fremtidens byggeri. Et nyt projekt ledet af Teknologisk Institut skal undersøge konsekvenserne af råstofmangel og samle løsninger, der kan ruste byggebranchen til en fremtid med begrænsede ressourcer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum