Hitter blandt de unge: 113.000 mellem 18 og 29 år ejer en aktiesparekonto

Aktiesparekontoen blev indført i 2019 for at styrke investorkulturen i Danmark, og især de unge synes at bruge den til at komme i gang med at investere. Ved udgangen af 2024 havde 113.000 unge mellem 18 og 29 år en aktiesparekonto. Dermed ejer de 24 procent af alle aktiesparekonti, og det er den største ejerandel blandt alle aldersgrupper. Dem, der ejer næstflest aktiesparekonti, er de 30-39-årige, som samlet har 97.000 konti, hvilket svarer til en ejerandel på 21 procent. Den aldersgruppe, som ejer færrest aktiesparekonti, er de 70+-årige. I denne aldersgruppe er der i alt 39.000, som ejer en aktiesparekonto, hvilket svarer til 8 procent af alle aktiesparekonti. Den lave ejerandel skal ses i lyset af, at de 70+-årige udgør 25 procent af investorerne i Danmark.

”Aktiesparekontoen har eksisteret i seks år, og vi kan se, at der er stor forskel på, hvor godt de forskellige aldersgrupper har taget imod den. At de unge ejer en stor andel af aktiesparekontiene, skyldes blandt andet, at der er flest nye investorer i de yngre aldersgrupper, og nye investorer bruger ordningen oftere end eksisterende investorer. Derudover er aktiesparekontoens indskudsloft en større begrænsning for dem med store opsparinger, og størrelsen på vores opsparinger stiger med alderen. Indskudsloftet er dermed formentlig en medvirkende årsag til, at aktiesparekontoens popularitet er mere begrænset i de ældre aldersgrupper, siger Kåre Valgreen, investeringschef i Finans Danmark.  

Kønsfordelingen er blevet mere lige, men den er fortsat skæv
Siden aktiesparekontoens indførsel har kønsfordelingen blandt brugerne været skæv. Da ordningen havde eksisteret i 1 år ved udgangen af 2019, var blot 32 procent af aktiesparekontiene ejet af kvinder. Kvindernes ejerandel er siden vokset hvert år, og ved udgangen af 2024 havde 38 procent af alle aktiesparekonti en kvindelig ejer. Til sammenligning udgør kvinderne 45 procent af investorerne.

”En stadig større andel af aktiesparekontiene er ejet af kvinder, og det er positivt. Kønsfordelingen er dog fort-sat skæv, og kvindernes ejerandel af aktiesparekontiene er mindre end den andel, som de udgør af investorerne generelt. En del af årsagen er formentlig, at kvinder i gennemsnit investerer en større andel af deres op-sparing i obligationer og obligationsfonde end mænd. Da aktiesparekontoen kun må bruges til investeringer i aktier og aktiefonde, må vi derfor forvente, at kønsfordelingen blandt brugerne af ordningen er mere skæv end kønsfordelingen blandt investorerne generelt,” siger Kåre Valgreen.

Gør aktiesparekontoen til en investeringssparekonto ligesom i Sverige
Obligationer har generelt en lavere risiko end aktier, og det betyder, at obligationsinvestorer må forvente et lavere afkast end aktieinvestorer, da risiko og forventet afkast hænger sammen. Man kan ikke sige, om det er positivt eller negativt at investere med lavere risiko, da investering altid bør tilpasses den enkelte investors risikoprofil og tidshorisont. Men danskere med en mere forsigtig risikoprofil har den ulempe, at de ikke kan udnytte aktiesparekontoens attraktive vilkår. Det forholder sig anderledes i Sverige. Her har de knap 4 millioner svenskere, som ejer en såkaldt ’investeringssparkonto’, mulighed for at investere i flere forskellige typer af værdipapirer gennem ordningen, heriblandt både obligationer og obligationsfonde.

”Det er ærgerligt, at de nuværende regler forhindrer, at danskere med mere forsigtige risikoprofiler ikke kan nyde godt af aktiesparekontoens simple og lave beskatning. Vi foreslår derfor, at aktiesparekontoen omdannes til en investeringssparekonto, hvor der kan investeres i både aktier og obligationer, herunder både aktie-fonde og obligationsfonde. Det vil medføre, at investorer med forskellige risikoprofiler beskattes mere ens. Samtidig vil det have den positive sideeffekt, at vi formentlig får en mere lige kønsfordeling blandt brugerne af ordningen,” siger Kåre Valgreen.

Læs hele nyheden her