Årets Danmarksmestre i privatøkonomi er fundet
7.F på Kildegård privatskole i Hellerup har vundet Pengequizzen 2025, som markerer afslutningen på årets Pengeuge. Ud over titlen som Danmarksmestre i privatøkonomi modtager klassen en præmie på 10.000 kroner til klassekassen - og mulighed for at deltage i den Europæiske Pengequiz til maj.
Hvert år i uge 11 er der Pengeuge på skoler i hele landet. Det er Finans Danmark, der står bag initiativet, hvor der undervises i finansiel forståelse i de ældste klasser. Op mod 800 bankansatte har i år tilsammen gæsteundervist i flere end 600 klasser i løbet af Pengeugen.
Pengeuge rundes af med en online konkurrence – Pengequizzen - hvor skolerne dyster mod hinanden på viden om økonomi og digital sikkerhed samt matematiske færdigheder.
Denne gang er det 7.F på Kildegård privatskole, der er løbet af med sejren, og de vinder dermed 10.000 kr. til klassekassen.
”Vi er stolte af Pengeuge, det har efterhånden vundet så meget indpas, at vi hvert år har lærere og elever med ombord, som tager emnet finansiel forståelse dybt seriøst, det giver sig også udslag i de flotte resultater til årets Pengequiz,” siger Stine Luise Goll, PA- og kommunikationsdirektør i Finans Danmark.
475 klasser deltog i årets Pengequiz, og det er vel at mærke klasser fordelt over hele landet og på samtlige de klassetrin, som Pengeuge henvender sig til.
Tillykke til de regionale vindere – videre til Europa
Ud over 7.F fra Hellerup, så kåres fire andre klasser i hver af landets øvrige regioner som regionale vindere. Det betyder, at 8.C fra Skt. Josefs skole i Roskilde, 9.A fra Mønsted skole i Viborg, 8.B fra Lillebæltskolen i Middelfart og 8. klasse fra Mentiqa i Nørresundby hver modtager en præmie på 5.000 kroner til klassekassen.
Eleverne fra 7.F får nu mulighed for at stille op mod de dygtigste elever fra hele Europa, når der til maj er Europæisk Pengequiz (European Money Quiz) i Bruxelles.
Fokus på finansiel forståelse er voksende mange steder i Europa, da det fra flere sider betragtes som en vigtig egenskab, særligt i en usikker tid. Et fokuspunkt i årets Europæiske Pengeuge (European Money Week) var blandt andet, hvordan unge kan opbygge modstandsdygtighed overfor bl.a. svindel gennem en styrket finansiel forståelse.
"Finansiel forståelse er højt på dagsordenen i Europa, hvor vi ser, at EU-Kommissionen og OECD har fokus på større udbredelse af ‘financial literacy’. Det samme ser vi i flere af vores europæiske nabolande, hvor der dels afholdes Pengeuge, som vi selv kender det med lokale tiltag, men samtidig har flere lande vedtaget ambitiøse, nationale strategier for at fremme den finansielle forståelse i samfundet. Dét fokus savner vi i dansk kontekst, for selvom vi klarer os godt og danske unges vidensniveau generelt er højt, er det ikke sikkert det varer ved på langt sigt. Vi håber derfor på et større fokus på emnet - også fra regeringens side," siger Stine Luise Goll.
Nøgleord
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Få seneste nyt fra Finans Danmark: Tilmeld dig nyheder og analyser - og følg os på sociale medier
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Hitter blandt de unge: 113.000 mellem 18 og 29 år ejer en aktiesparekonto28.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De unge mellem 18 og 29 år ejer 24 procent af alle aktiesparekonti. Det er den største ejerandel blandt alle aldersgrupper. Kønsfordelingen er blevet mere lige, men er fortsat skæv, da kvinderne ejer 38 procent af alle aktiesparekonti. En omdannelse af aktiesparekontoen til en investeringssparekonto, hvor der også må investeres i obligationer og obligationsfonde, kan være med til at få flere kvinder til at bruge ordningen.
Finanssektoren er en central medspiller i at sikre milliardinvesteringer i EU's sikkerhed, konkurrenceevne og grønne omstilling24.3.2025 14:35:23 CET | Pressemeddelelse
Europas konkurrenceevne og sikkerhed skal forbedres. Det kræver, at vi investerer massivt i forsvar, energiforsyning, den grønne omstilling og digitalisering. Offentlig finansiering rækker ikke. Hvordan sikrer vi, at finanssektoren bedst muligt kan bidrage med den nødvendige finansiering til Europas fremtid? Det er i fokus på konferencen "Shaping the Future of European Finance", som Finans Danmark i dag afholder sammen med Tænketanken Europa og Danske Bank.
Høringssvar - vejledning om værdipapirhandlers ansvar ved udførelse af kundeordrer20.3.2025 14:34:27 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Finanstilsynets udkast til ny vejledning om en værdipapirhandlers ansvar ved udførelse af kundeordrer.
Høringssvar – forbrugerbeskyttelse ved fjernsalg af finansielle tjenesteydelser19.3.2025 10:26:33 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Justitsministeriet.
På fem år er boligerne blevet 26 pct. dyrere19.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I stort set hele landet er boligpriserne højere end for fem år siden. Kun i Region Nordjylland har der været et fald i ejerlejlighedspriserne. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark. Hverken Corona, inflationskrise eller højere renter har for alvor kunnet lægge en dæmper på et robust dansk boligmarked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum