På fem år er boligerne blevet 26 pct. dyrere
19.3.2025 07:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
I stort set hele landet er boligpriserne højere end for fem år siden. Kun i Region Nordjylland har der været et fald i ejerlejlighedspriserne. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark. Hverken Corona, inflationskrise eller højere renter har for alvor kunnet lægge en dæmper på et robust dansk boligmarked.
Priserne på både huse og lejligheder er over de seneste fem år steget med ca. 26 pct. på landsplan. Et gennemsnitligt hus på 140 kvm. blev i 4. kvartal 2024 solgt for 2,5 mio. kr. – og en lejlighed på 80 kvm. for næsten 2,9 mio. kr. I samme periode i 2019 var priserne hhv. knap 2 mio. kr. og 2,3 mio.kr.
”De seneste fem år er boligpriserne steget mærkbart. Coronakrisen satte for alvor gang i boligmarkedet, hvor mange danskere endte med at købe ny bolig. Det fik priserne til at stige ret markant. I årene efter fulgte en periode med store rentestigninger og stigende inflation. Det gav et lille fald i boligpriserne, der dog sidenhen er steget igen og har overgået niveauet fra Corona-perioden,” siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og ejendomsfinansiering, og fortsætter:
”Den stærke danske økonomi – med høj beskæftigelse og robust økonomi blandt husholdningerne – smitter af på boligmarkedet, der har klaret sig godt igennem krisetiderne.”
Stor forskel på tværs af landet
Både huspriserne og lejlighedspriserne er steget mest i Region Hovedstaden – med 31-33 pct. fra 4. kvartal 2019 til 4. kvartal 2024. I den anden ende af skalaen er huspriserne i Region Nordjylland steget med godt 10 pct., mens salgspriserne på lejligheden over perioden er faldet en lille smule.
”Der har generelt været fremgang på boligmarkedet i hele landet, men der er alligevel relativt store forskelle på tværs af landet. Huspriserne er steget i alle regioner, men prisstigningen har været størst på Sjælland og i Hovedstaden. Den samme udvikling gør sig gældende på ejerlejlighedsmarkedet. Dog med den undtagelse, at priserne har fået et lille nøk nedad i Region Nordjylland,” siger Peter Jayaswal.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Nye realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse stiger21.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets andet kvartal fik boligejerne nye realkreditlån for knap 89 mia. kr. - en stigning på godt 9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Udviklingen er både drevet af nye lån til boligkøb og til omlægninger og tillægslån. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Finans Danmark efter ny EU-rapport: Flere investeringer i Europa kræver ændrede bankregler17.7.2026 16:10:08 CEST | Pressemeddelelse
Gode tiltag i ny EU-rapport om bankernes konkurrenceevne, men der er stadig brug for forslag, som på kort sigt kan sikre øgede investeringer i vækst og styrket konkurrenceevne i Europa, lyder det fra Finans Danmark.
Lånetilbud til boligkøb stiger mere afdæmpet end tidligere13.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for juni 2026.
Flere lejligheder til salg i København og på Frederiksberg – men priserne stiger alligevel9.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for juni 2026.
Finans Danmark: Lempelsen af den systemiske buffer bør være afsæt for en bredere diskussion om kapitalkrav og konkurrenceevne i den finansielle sektor30.6.2026 16:58:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen opretholder den systemiske buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber og følger samtidig Det Systemiske Risikoråds henstilling om at lempe kravet. Det er et lille skridt i den rigtige retning, men løser ikke bufferens grundlæggende problem: Kravet afspejler fortsat ikke de faktiske risici på ejendomsmarkedet. Det understreger behovet for en bredere og mere principiel diskussion om kapitalkrav og konkurrenceevne i den finansielle sektor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum