Nu er vejarbejdet i gang hele vejen fra Vejle til Skanderborg på E45
Vejdirektoratet er nu gået i gang med arbejdet på strækningen fra syd for <56a> Horsens V til syd for <55> Horsens N. Og dermed er der aktivt vejarbejde på de 38 kilometer fra Vejle til Skanderborg, hvor Vejdirektoratet er i gang med at udbygge E45 Østjyske Motorveje med et ekstra spor.

De store maskiner er nu i gang med arbejdet på den sidste af i alt syv delstrækninger på motorvejen fra Vejle til Skanderborg, hvor E45 Østjyske Motorvej er ved at blive udbygget fra to til tre spor i hver retning.
Dermed er Vejdirektoratets entreprenører i gang med udbygningsarbejdet på alle etaper af den 38 kilometer lange strækning.
”Det er en stor milepæl for projektet, at vi nu er i gang på den sidste strækning. Og det betyder, at vi følger tidsplanen, så vi forventeligt kan åbne for trafik i tre spor i hver retning ved udgangen af 2026,” fortæller Projektchef John Kjærsgaard fra Vejdirektoratet.
Ved udrykning – giv plads
Mens entreprenørmaskinerne gør deres indtog, må trafikanterne til gengæld give afkald på plads og hastighed. For når arbejdet er i gang på hele strækningen, er køresporene indsnævrede og hastigheden nedsat til 80 km/t.
Det kræver ekstra koncentration, skærpet opmærksomhed og tålmodighed fra trafikanterne, når der er vejarbejde på så lang en sammenhængende strækning. Der er dog også andre udfordringer.
Redningskøretøjer under udrykning har nemlig svært at komme frem, når sporene er smalle og trafikken tæt. Derfor er der opsat skilte, som viser, hvordan man skaber en udrykningskorridor ved vejarbejde. Det handler om at vise hensyn og trække ud til siderne, så der bliver mest mulig plads mellem køresporene til at udrykningskøretøjer kan komme frem.
Trafikanterne er tålmodige
Vejdirektoratet er helt opmærksom på, at trafikken er generet under vejarbejdet. For at trafikken glider så glat som muligt for alle på vejene, opfordres trafikanterne til at vise hensyn til vejarbejderne og de øvrige trafikanter ved at følge anvisningerne og frem for alt til at overholde den skiltede hastighed.
Et godt råd til trafikanter, som gerne vil have den bedste rejse fra A til B er i øvrigt, at man følger med i trafikmeldinger og orienterer sig om eventuelle spærringer og hændelser, inden man kører afsted.
”Vi ved jo godt, at vi sætter trafikanternes tålmodighed på prøve, mens vi udbygger motorvejen. Og jeg må rose trafikanterne. De kører pænt derude, og det virker som om, at de har accepteret præmissen om, at det skal være træls, før det kan blive godt,” forklarer John Kjærsgaard.
Vejdirektoratets entreprenør er netop nu i gang med at gøre klar til selve vejudbygningen på de sidste 4 kilometer fra <56a> Horsens V til <55> Horsens N. Det sker ved at vejbanerne bliver adskilt fra vejarbejdsområdet med et værn, for at sikre både trafikanter og vejarbejdere under arbejdet. Samtidig er hastigheden på strækningen sat ned til 80 km/t.
Trafikanter, som kører på strækningen i aften- og nattetimerne, kan derfor i den kommende uges tid blive mødt af omlægninger af trafikken.
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk |
Nøgleord
Kontakter
John KjærsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 65jkj@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder





Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Støjende arbejde ved ny jernbane over Vestfyn udsat til lørdag og søndag9.5.2025 13:29:19 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 10. og søndag den 11. maj vil der blive udført støjende arbejde i dagtimerne nær Odense. Arbejdet var oprindelig planlagt til at blive udført fredag og lørdag, men bliver rykket en dag.
Holbækmotorvejen får ny asfalt ved Fløng8.5.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Holbækmotorvejen mellem Baldersbrønde og Trekroner. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne fra mandag 12. maj til søndag 1. juni og kan påvirke trafikken mod Roskilde.
E45 spærres: Forvent lang kø på motorvejen ved Randers i weekenden8.5.2025 12:30:59 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag spærres det sydgående spor på E45 Nordjyske Motorvej ved <43> Sdr. Borup i det sydlige Randers, mens det nordgående spor spærres søndag. Begge dage forventer Vejdirektoratet, at der kan opstå op til en times ekstra rejsetid.
Spærringer på E45 ved <55> Horsens N i aften- og nattetimerne8.5.2025 11:01:07 CEST | Pressemeddelelse
Forskallingen, som udgør støbeformen til den nye bro ved <55> Horsens N, skal fjernes, og mens arbejdet foregår, er Vejdirektoratet nødt til at spærre motorvejen. Arbejdet foregår udelukkende mellem klokken 18:30 og 06:00.
Rute 24 får ny asfalt tre steder ved Ribe8.5.2025 09:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 11. maj begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på tre dele af Rute 24 ved Ribe og Damhus. Arbejdet forventes at tage cirka tre uger og udføres som aften- og natarbejde for at påvirke trafikken mindst muligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum