EjendomDanmark: Positivt at erhvervslivets behov får større plads i ny uddannelsesaftale
EjendomDanmark hilser ny uddannelsesaftale velkommen og vil bidrage med input fra branchen til at sikre relevante og praksisnære uddannelser.
Regeringen og en række aftalepartier er i dag blevet enige om en reform, der skal løfte kvaliteten af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser og gøre dem mere attraktive og relevante for både de studerende og arbejdsmarkedet.
"Det er positivt, at man vil styrke koblingen mellem teori og praksis. Uddannelsesinstitutionerne gør allerede et stort stykke arbejde, men med den nye aftale får de endnu bedre rammer for at sikre, at de studerende får de kompetencer, aftagervirksomhederne efterspørger," siger Lotte Rendtorff, chefkonsulent for uddannelse og rekruttering hos EjendomDanmark, og fortsætter:
"Ejendomsbranchen spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, og derfor er det helt centralt, at vi uddanner medarbejdere med de rette kompetencer. Mere praksisnær undervisning, tættere vejledning og en stærkere kobling til erhvervslivet vil ikke kun styrke branchen – det er også afgørende for at løse nogle af de store samfundsudfordringer, vi står over for i fremtiden."
EjendomDanmark inddrager branchen i det videre arbejde
Som ejendomsbranchens samlede brancheorganisation ser EjendomDanmark frem til at bidrage konstruktivt til, at aftalen bliver omsat til konkret værdi for alle parter.
Derfor vil organisationen indkalde sine medlemmer til drøftelser om implementeringen:
”Vi vil samle konkrete input fra branchen til, hvilke kompetencer der efterspørges. Det giver os et velfunderet grundlag for at give uddannelsesinstitutionerne viden om, hvordan de i endnu højere grad kan målrette og styrke uddannelserne, så de matcher ejendomsbranchens behov i fremtiden," siger Lotte Rendtorff.
Reformen har primært fokus på velfærdsuddannelserne, men påvirker også en af ejendomsbranchens vigtigste rekrutteringskanaler – blandt andet ved at forkorte finansøkonom- og finansbacheloruddannelserne.
"Det er vigtigt, at vi i tæt samarbejde med virksomhederne sikrer, at kvaliteten ikke forringes – men tværtimod bliver endnu mere relevant og målrettet, når uddannelserne forkortes. Det vil vi have fokus på i det videre arbejde," siger Lotte Rendtorff.
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboPressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkEjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Politisk flertal enige om at sikre bedre muligheder for digital kommunikation mellem lejer og udlejer2.7.2025 11:16:25 CEST | Pressemeddelelse
Et politisk flertal bestående af Regeringen, Det Konservative Folkeparti og SF er enige om at ændre lejeloven så digital kommunikation mellem lejer og udlejer i fremtiden bliver nemmere. EjendomDanmark har sammen med LLO længe samarbejdet med Social- og Boligministeriet for at finde en løsning.
Når feriekufferten gemmer på andet end minder: Undgå væggelus2.7.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus rejser let med hjem fra ferien – og det kan blive en dyr fornøjelse. EjendomDanmark giver dig gode råd til, hvordan du undgår dem.
Sommerens Airbnb-udlejning kan koste dig dyrt: Her er, hvad mange glemmer26.6.2025 08:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Det kan virke oplagt at udleje boligen i ferien – men glemmer du regler og ansvar, kan det ende med en dyr lærestreg. EjendomDanmark deler fem ting, du skal være opmærksom på.
Private lejeboliger er populære som aldrig før: Storbyer driver rekordlav boligtomgang28.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra EjendomDanmark viser, at boligtomgangen er nede på 2,3 procent – det laveste niveau nogensinde. Det skyldes især udviklingen i Aarhus og København, hvor lejeboligen i høj grad er et attraktivt alternativ til en ejerbolig.
Huslejenævn: Flertal i Folketinget ønsker opgør med utidige regler om strafgebyr22.5.2025 10:35:52 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Folketinget har anerkendt, at der er brug for et genbesøg af den uhensigtsmæssige praksis, hvor et strafgebyr fra huslejenævnene stadig skal betales, selvom beslutningen omgøres i retten. EjendomDanmark har arbejdet intenst med emnet og ser frem til, at det nu skal indgå i kommende forhandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum