Interesse for CCS-pulje understreger potentialet
16 selskaber har søgt om prækvalifikation til den milliard-store statslige CCS-pulje, og det understreger det klimamæssige potentiale bag CO2-fangst, mener Dansk Fjernvarme.

Tirsdag over middag var der frist for selskaber, der vil søge om prækvalifikation til den CCS-pulje, som staten har udbudt – en pulje der skal sikre og udbygge CO2-fangst i Danmark – og som bliver afgjort i april 2026.
Energistyrelsen melder nu ud, at 16 selskaber har budt ind for at få del i de 28,7 mia. kroner. Det understreger det store potentiale set i et klimamæssigt perspektiv, som CO2-fangst har for den grønne omstilling og nedbringelse af vores samfundsmæssige CO2-udledninger, mener Dansk Fjernvarme.
- Mere end halvdelen af det danske klimapotentiale fra CO2-fangst findes i fjernvarmesektoren. En række selskaber og medlemmer af Dansk Fjernvarme har allerede meldt offentligt ud, at de har sendt en ansøgning til prækvalifikationsrunden, og vi forventer, at der ligger en del flere i bunken, siger områdechef for bl.a. CCS i Dansk Fjernvarme, Jannick H. Buhl.
Energistyrelsen oplyser ikke, hvilke selskaber der har ansøgt om prækvalifikation, men tre selskaber med affaldsenergianlæg har siden ansøgningsfristen udløb tirsdag meldt ud, at de er blandt ansøgerne.
Det drejer sig om Ørsted, ARC og Fjernvarme Fyn, hvor de to sidstnævnte er gået med i partnerskaber, mens Ørsted er alene om deres ansøgning. Ansøgningerne gælder fangst af CO2 fra Skærbækværket mellem Kolding og Fredericia, Amager Bakke i København og Fjernvarme Fyns affaldsenergianlæg ved Fynsværket.
- Når så mange selskaber vælger at søge om prækvalifikation, så sender det et yderst positivt signal fra branchen til politikerne om, at beslutningen om at afsætte midler til CCS som klimavirkemiddel var den rigtige. Samtidig er det et tydeligt tegn på, at der vil være god konkurrence om midlerne, og man derfor må forvente at få nogle attraktive bud ind til den endelige deadline for tilbud i december, siger Jannick H. Buhl i en kommentar.
Energistyrelsen oplyser, at man nu vil gennemgå ansøgningerne for at afgøre, om de enkelte ansøgere lever op til betingelserne i udbudsmaterialet. Herefter skal det vurderes, hvilke ansøgere, der skal prækvalificeres og dermed få mulighed for at afgive bud og være blandt de 10, som får mulighed for at deltage i udbuddet.
Energistyrelsen regner med inden sommer at kunne offentliggøre, hvilke virksomheder der er blevet prækvalificeret.
- Klimapotentialet fra CO₂-fangst i Danmark er stort og teknologien er nødvendig, hvis vi skal nå vores klimamål i 2030 og være netto-negative i 2050. Derfor forventer vi også, at CCS bliver et vigtigt element, når politikerne i år skal drøfte klimamålsætningen for 2035, siger han.
FAKTA
CCS - vigtigt bidrag til at nå klimamål
Fangst og lagring af CO₂ regnes for et vigtigt redskab til indfrielse af de danske klimamål. CCS-puljen skønnes at kunne bidrage til at reducere Danmarks årlige CO₂-udledninger med 2,3 millioner ton fra 2030. Det svarer til omkring fem procent af Danmarks samlede nuværende udledninger i løbet af et år.
Puljen er designet med henblik på at sikre konkurrence om midlerne for at få størst mulig CO₂-reduktion til lavest mulig pris. Støtten udbetales per lagret ton CO₂. Udbuddet bliver gennemført med forhandling, hvor markedsaktørerne byder ind med en fast mængde pr. år og pris pr. ton CO₂, de skal fange og lagre. Der vil kunne tildeles midler fra puljen til flere tilbudsgivere.
Kilde: Energistyrelsen
FAKTA
28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO2
CCS-puljen er den tredje pulje administreret af Energistyrelsen med støttemidler til fangst og lagring af CO2. Til CCS-puljen er der afsat 28,7 milliarder kroner inkl. moms (2025-priser) i årene 2029-2044. I alt er der afsat cirka 38 milliarder kroner.
Den første pulje, CCUS-puljen, som var på ca. 8 mia. kroner, blev vundet af Ørsted, som vil fange og lagre 430.000 ton CO2 årligt fra 2026 og 20 år frem. Ørsted forventer at fange og lagre den første CO2 fra 2025.
Den anden pulje, NECCS-puljen, blev afsluttet i maj 2024, hvor Energistyrelsen indgik kontrakt med tre selskaber om at sikre fangst og lagring af 160.350 ton biogen CO2 årligt i perioden fra 2026 til og med 2032.
Kilde: Enegistyrelsen
Nøgleord
Kontakter
Områdechef, Jannick Hauschildt Buhl, tlf. +45 28693606 el. jhb@danskfjernvarme.dk
Pressechef Rune Birk Nielsen, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk
Links
Om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der leverer 99,9 procent af fjernvarmen i Danmark og forsyner omkring 66 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Dansk Fjernvarmes medlemmer er desuden affaldsenergianlæg og kraftvarmeværker, der står for den samlede danske termiske elproduktion.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Historisk: Vand fra undergrunden giver nu Aarhus varme i boligerne31.10.2025 10:46:45 CET | Pressemeddelelse
Åbningen af Danmarks største geotermiske fjernvarmeanlæg i Aarhus baner vejen for en fremtid med undergrundens varme i radiatorerne. Med åbningen er grundstenene lagt til CO2-neutral fjernvarme i Danmark.
DIN Forsyning modtager Fjernvarmeprisen 202530.10.2025 22:57:12 CET | Pressemeddelelse
Vinder af Fjernvarmeprisen 2025 er DIN Forsyning A/S, der med deres store anlæg på havnen i Esbjerg er med til at sætte dansk fjernvarme på landkortet i hele verden.
Danskernes fjernvarme bliver i højere grad produceret på el21.10.2025 06:15:16 CEST | Pressemeddelelse
Fjernvarmesektoren har rundet et elforbrug på 2 TWh om året, svarende til samme årlige strømforbrug for over en halv million husstande. Det er en vigtig milepæl i elektrificeringen og den grønne omstilling af varmeproduktionen i Danmark.
CCS-aftale er positiv for udvikling af CCS-værdikæden10.10.2025 08:44:04 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har med et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om smidigere myndighedsprocesser for CCS-projekter under land. Aftalen forventes at sætte fart på udviklingen af CCS-værdikæden og kan dermed bidrage til opfyldelsen af Danmarks klimamål, kommenterer Dansk Fjernvarme.
Udspil: Nedlukning af gasnet nødvendig for grøn omstilling af varmeforsyningen10.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for klar besked til de danske gasfyrsejere, hvis den grønne omstilling af varmeforsyningen i den private rumopvarmning skal fortsætte. Dansk Fjernvarme har samlet en række anbefalinger i et politisk udspil, som skal fortsætte tempoet på gasudfasningen fra 2022 ind i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum