Interesse for CCS-pulje understreger potentialet

Tirsdag over middag var der frist for selskaber, der vil søge om prækvalifikation til den CCS-pulje, som staten har udbudt – en pulje der skal sikre og udbygge CO2-fangst i Danmark – og som bliver afgjort i april 2026.

Energistyrelsen melder nu ud, at 16 selskaber har budt ind for at få del i de 28,7 mia. kroner. Det understreger det store potentiale set i et klimamæssigt perspektiv, som CO2-fangst har for den grønne omstilling og nedbringelse af vores samfundsmæssige CO2-udledninger, mener Dansk Fjernvarme.

- Mere end halvdelen af det danske klimapotentiale fra CO2-fangst findes i fjernvarmesektoren. En række selskaber og medlemmer af Dansk Fjernvarme har allerede meldt offentligt ud, at de har sendt en ansøgning til prækvalifikationsrunden, og vi forventer, at der ligger en del flere i bunken, siger områdechef for bl.a. CCS i Dansk Fjernvarme, Jannick H. Buhl.

Energistyrelsen oplyser ikke, hvilke selskaber der har ansøgt om prækvalifikation, men tre selskaber med affaldsenergianlæg har siden ansøgningsfristen udløb tirsdag meldt ud, at de er blandt ansøgerne.

Det drejer sig om Ørsted, ARC og Fjernvarme Fyn, hvor de to sidstnævnte er gået med i partnerskaber, mens Ørsted er alene om deres ansøgning. Ansøgningerne gælder fangst af CO2 fra Skærbækværket mellem Kolding og Fredericia, Amager Bakke i København og Fjernvarme Fyns affaldsenergianlæg ved Fynsværket.

- Når så mange selskaber vælger at søge om prækvalifikation, så sender det et yderst positivt signal fra branchen til politikerne om, at beslutningen om at afsætte midler til CCS som klimavirkemiddel var den rigtige. Samtidig er det et tydeligt tegn på, at der vil være god konkurrence om midlerne, og man derfor må forvente at få nogle attraktive bud ind til den endelige deadline for tilbud i december, siger Jannick H. Buhl i en kommentar.

Energistyrelsen oplyser, at man nu vil gennemgå ansøgningerne for at afgøre, om de enkelte ansøgere lever op til betingelserne i udbudsmaterialet. Herefter skal det vurderes, hvilke ansøgere, der skal prækvalificeres og dermed få mulighed for at afgive bud og være blandt de 10, som får mulighed for at deltage i udbuddet.

Energistyrelsen regner med inden sommer at kunne offentliggøre, hvilke virksomheder der er blevet prækvalificeret.

- Klimapotentialet fra CO₂-fangst i Danmark er stort og teknologien er nødvendig, hvis vi skal nå vores klimamål i 2030 og være netto-negative i 2050. Derfor forventer vi også, at CCS bliver et vigtigt element, når politikerne i år skal drøfte klimamålsætningen for 2035, siger han.

FAKTA

CCS - vigtigt bidrag til at nå klimamål

Fangst og lagring af CO₂ regnes for et vigtigt redskab til indfrielse af de danske klimamål. CCS-puljen skønnes at kunne bidrage til at reducere Danmarks årlige CO₂-udledninger med 2,3 millioner ton fra 2030. Det svarer til omkring fem procent af Danmarks samlede nuværende udledninger i løbet af et år.

Puljen er designet med henblik på at sikre konkurrence om midlerne for at få størst mulig CO₂-reduktion til lavest mulig pris. Støtten udbetales per lagret ton CO₂. Udbuddet bliver gennemført med forhandling, hvor markedsaktørerne byder ind med en fast mængde pr. år og pris pr. ton CO₂, de skal fange og lagre. Der vil kunne tildeles midler fra puljen til flere tilbudsgivere.

Kilde: Energistyrelsen

FAKTA

28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO2

CCS-puljen er den tredje pulje administreret af Energistyrelsen med støttemidler til fangst og lagring af CO2. Til CCS-puljen er der afsat 28,7 milliarder kroner inkl. moms (2025-priser) i årene 2029-2044. I alt er der afsat cirka 38 milliarder kroner.

Den første pulje, CCUS-puljen, som var på ca. 8 mia. kroner, blev vundet af Ørsted, som vil fange og lagre 430.000 ton CO2 årligt fra 2026 og 20 år frem. Ørsted forventer at fange og lagre den første CO2 fra 2025.

Den anden pulje, NECCS-puljen, blev afsluttet i maj 2024, hvor Energistyrelsen indgik kontrakt med tre selskaber om at sikre fangst og lagring af 160.350 ton biogen CO2 årligt i perioden fra 2026 til og med 2032.

Kilde: Enegistyrelsen