Dansk Fjernvarme

Danskernes fjernvarme bliver i højere grad produceret på el

Del

Fjernvarmesektoren har rundet et elforbrug på 2 TWh om året, svarende til samme årlige strømforbrug for over en halv million husstande. Det er en vigtig milepæl i elektrificeringen og den grønne omstilling af varmeproduktionen i Danmark.

Fjernvarmeproduktionen er godt i gang med at blive elektrificeret med blandt andet store varmepumper og elkedler. Billedet viser et varmepumpeanlæg, som producerer fjernvarme baseret på el. Dermed øges efterspørgslen på el fra energikilder som vind og sol yderligere for at dække det stigende elforbrug.
Fjernvarmeproduktionen er godt i gang med at blive elektrificeret med blandt andet store varmepumper og elkedler. Billedet viser et varmepumpeanlæg, som producerer fjernvarme baseret på el. Dermed øges efterspørgslen på el fra energikilder som vind og sol yderligere for at dække det stigende elforbrug. Jesper Voldgaard Dansk Fjernvarme

Fjernvarmeforbrugerne kan nu se frem til, at deres varme i radiatorerne i højere grad kommer fra el produceret på vind og sol.

Den danske fjernvarmesektor er godt i gang med den grønne omstilling og har stort set fortrængt kul og olie fra varmeproduktionen. Årsagen er blandt andet større investeringer i elbaserede løsninger til at producere fjernvarme for Danmarks lige godt 2 millioner fjernvarmeforbrugere.

Sektoren er nu oppe på et elforbrug på 2,35 TWh i 2024, viser tal fra Energistyrelsen. Det er en vigtig milepæl.

- Fjernvarmesektoren bevæger sig op på et nyt niveau i forhold til at være en stor elforbruger i Danmark. Det har kun været muligt i takt med, at vi også får mere og mere elproduktion fra sol og vind, som nu bidrager til at elektrificere fjernvarmen med vedvarende energi, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

Et elforbrug på over 2 TWh er ikke småting. Det svarer til, at 15 millioner energieffektive køleskabe kører på samme tid i et helt år, eller et samlet elforbrug for 600.000 store elbiler (til sammenligning er der cirka 400.000 elbiler i Danmark).

Siden 2019 er elforbruget steget betydeligt i fjernvarmeproduktionen. I 2024 var elforbruget steget til 2,35 TWh. Det er blandt andet på grund af fjernvarmesektorens store investeringer i varmepumper og elkedler som driver det øgede elforbrug. Udviklingen er positiv i forhold sektorens øgede elektrificering. Dansk Fjernvarme

Fjernvarmen udjævner store udsving fra vind- og solenergi
Et er, at fjernvarmesektoren nu bevæger sig op på niveau med de store elforbrugende sektorer i Danmark, noget andet er, at sektorens elforbrug samtidig bidrager til at regulere de store udsving, som kan komme ved elproduktion på sol og vind.

- Udover at være en del af elektrificeringen af Danmark, giver fjernvarmen også værdi tilbage til både varmeforbrugere og elforbrugerne ved at afhjælpe elsystemet med kraftige strømudsving. På den måde går elektrificering af fjernvarmen hånd i hånd med den grønne omstilling fordi fjernvarmen kan tilpasse elforbruget til den vejrafhængige elproduktion, så strømmen ikke går tabt, siger Kim Mortensen.

Cirka 75 procent af fjernvarmesektorens elforbrug er det, man kalder fleksibelt elforbrug. Det betyder, at de lokale fjernvarmeselskaber tænder for deres elkedel eller varmepumpe, når der produceres meget el på sol og vind – de dage, hvor vinden blæser og solen skinner. Når det er mørkt og vindstille, er der lidt el, og fjernvarmeselskaberne udnytter i stedet lagret varmt vand fra akkumuleringstanke.

Øget udbygning af vedvarende energi vil øge elektrificeringen
I næsten 5 måneder fra maj til september, har den danske varmeproduktion været helt uden kulforbrug. Det er blandt andet på grund af den øgede elektrificering, som sker i varmeproduktionen, som skubber fossil energi ud af energimikset, og for fremtiden skal være en primær energikilde i fjernvarmeproduktionen.

Men en øget elektrificering kræver også øget el i elsystemet, som skal komme fra vedvarende energikilder til at understøtte den grønne omstilling.

- Fjernvarmens elektrificering er afhængig, at der også sker en fortsat udbygning af vind- og solenergi til at understøtte omstillingen. Det kræver blandt andet, at vi har et elnet, som er gearet til at modtage nye elektrificerede varmeanlæg, og at vi som samfund stadig sætter energieffektivitet over alt andet for at udnytte vores el bedst og billigst muligt, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

År 2025 er i sit sidste kvartal, og 2025 tegner til at levere endnu et rekordhøjt elforbrug i fjernvarmesektoren. Både fordi elektrificeringen stiger med flere investeringer i elbaserede løsninger men også fordi, der har været rekordmange timer med en lav og negativ elpris, som fjernvarmeselskaberne har kunnet udnytte i fjernvarmeproduktionen.

Fakta:

  • I 2024 har fjernvarmesektoren haft et elforbrug på 2,35 TWh.
  • Det svarer til samme elforbrug som 15 mio. energieffektive køleskabe.
  • Eller samme elforbrug som 600.000 store elbiler.
  • Faktisk svarer det til samme årlige elforbrug som alle private husstande i København.
  • I 2024 er der kommet 33 nye varmepumper med en samlet varmekapacitet på 164 MW. Det er den største stigning siden 2020. I samme periode er der kommet 17 elkedler med en varmekapacitet på 150 MW.
  • Siden 2019 er den samlede kapacitet af el-løsninger over tredoblet.

Kontakter

Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets cirka 350 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 78 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye