Furesø styrker hjemmeplejen
24.3.2025 14:08:34 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Furesø Kommune er i fuld gang med at forberede og indføre faste teams og helhedspleje i hjemmeplejen, som er nogle af hjørnestenene i den nye ældrelov. Målet er at sikre, at ældre borgere møder det samme lille team af medarbejdere i deres pleje, hvilket skaber større tryghed for både borgere og medarbejdere.

”Vi arbejder målrettet på at styrke plejen over for vores ældre og samtidig give medarbejderne de rette rammer for at kunne udføre deres arbejde. Vi ser frem til at kunne fortælle ældreministeren om arbejdet med ældreloven i Furesø, når hun kommer på besøg den i denne uge”, siger formand for Ældre og Sundhed, Lars Carstensen (C).
En lokal sosu-assistent udtrykte for nyligt bekymring over, at effektiviseringer og besparelser i ældreplejen har gjort systemet sårbartog frygter, at de gode intentioner i den nye ældrelov kan falde til jorden, hvis der ikke tilføres ekstra tid og ressourcer til at håndtere de nye opgaver.
Furesø Kommune har dog allerede taget initiativ til at sikre de nødvendige ressourcer, fortæller centerchef Helle Winther Dahl.
”Jeg kan godt forstå, at dedikerede medarbejdere vil sikre sig, at der er ressourcer nok, når vi omlægger til faste teams. Jeg kan dog berolige. Der er i forbindelse med budget 2025 afsat 3,8 millioner kroner til området, som vil blive anvendt til at ansætte flere medarbejdere og til at sikre, at plejen opretholdes på et højt niveau. De skridt, vi har taget nu, handler om selvstyrende teams, der giver færre skift og mere sammenhæng i ældreplejen for vores ældre og sikrer højere grad af medbestemmelse for vores medarbejdere”, siger Helle Winther Dahl, der er centerchef for Center for Sundhed og Ældre.
Organiseringen i mindre teams giver medarbejdere mere fagligt ansvar og frihed til at tilrettelægge og organisere arbejdet. Der skal også arbejdes mere tværfagligt, så borgerne oplever en mere helhedsorienteret pleje, hvor forskellige faggrupper i endnu højere grad understøtter hinanden med deres faglighed og dermed giver den bedste samlede pleje til borgerne.
Anita Thejll, der er fællestillidsrepræsentant for sosu’erne i Furesøs hjemmepleje, støtter de nye tiltag i hjemmeplejen, fortæller hun:
”Jeg er meget glad for de tiltag, der er i gang. Jeg tror, de nye ændringer som for eksempel faste teams og helhedspleje, vil forbedre vores arbejdsmiljø. For det vil øge stabiliteten og trygheden for både borgerne og os medarbejdere. Det er noget, vi har ønsket, og som vi ved, borgerne også bliver glade for”, siger tillidsrepræsentant Anita Thejll.
Furesø Kommune fortsætter arbejdet med at implementere ældreloven og vil løbende evaluere og justere de nye tiltag. Furesø ser frem til at drøfte de foreløbige erfaringer, når ældreministeren besøger Furesø den 27. marts 2025.
Kontakter
Lars Carstensen (C)
2. viceborgmester
Formand for Ældre og Sundhed
Medlem af Økonomiudvalget
Helle Winther DahlCenterchef for Center for Sundhed og Ældre
Tlf:7216 4543hwn1@furesoe.dkKatrine BirkVelfærdsdirektør
Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale indsatser, Center for Dagtilbud og Skole, Center for Sundhed og Ældre
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum