Uligheden i formuer er vokset de seneste tre år
Der er blevet større afstand mellem top og bund, når det kommer til danskernes formue, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I løbet af de seneste tre år er uligheden i formuer vokset med omkring to procentpoint målt ved Gini-koefficienten.
FORMUEULIGHED
Forskellen mellem de rige og de fattige er blevet større over de seneste tre år.
Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af nye data fra Danmarks Statistiks registre, der nu gør det muligt at sammenligne danskernes private formuer frem til 2023. Analysen måler udviklingen i formueuligheden målt ved Gini-koefficienten.
En Gini-koefficient på 100 betyder, at der er fuld ulighed. Det vil sige, at én person ejer alt. Ved 0 er der fuld lighed, hvor alle ejer lige meget.
Ved udgangen af 2023 var uligheden i formuer på 72,9 procent. I 2020 var Gini-koefficienten på 71,0 procent. Uligheden i formuer er altså vokset med knap 2 procentpoint siden 2020.
"Formuerne er temmelig ulige fordelt, og forskellene vokser. Fordelingen af værdierne var allerede skæv, men er simpelthen blevet endnu skævere," siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Det er særligt aktieinvesteringerne, som også omfatter ejerandele i familieejede virksomheder, der er vokset kraftigt og i forvejen var meget skævt fordelt. Udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner har på den anden side fungeret som en bremse for de voksende formueforskelle”, siger Sune Caspersen.
Uligheden i formue er større end indkomstuligheden
Gini-koefficienten bruges ofte til at belyse graden af ulighed i et samfund ud fra indkomster. Ifølge Danmarks Statistik var Gini-koefficienten opgjort på disponibel indkomst på 30,6 procent i 2023.
”Uligheden i indkomster er vokset ret markant i en årrække, men alligevel er Danmark et relativt lige samfund, når det kommer til indkomster. Der tegner sig dog et helt andet billede, når man kigger på formuer. Uligheden er meget større, selv når tallene renses for betydningen af alder,” siger Sune Caspersen.
Analysen viser samtidig, at uligheden er vokset inden for de fleste aldersgrupper. Kun blandt de unge under 30 år er der sket et fald i formueforskellene, mens den er nogenlunde konstant blandt de ældre på 70 år og derover. I alle andre aldersgrupper er uligheden vokset.
Analysens hovedkonklusioner
- De samlede formueforskelle målt ved Gini-koefficienten er vokset med knap to procentpoint over de seneste tre år. Gini-koefficienten er et typisk anvendt mål ved opgørelser af indkomstulighed, men kan også anvendes til opgørelser af formueulighed.
- Stigningen i Gini-koefficienten dækker over, at formueforskellene falder blandt de unge på 25 år, mens de vokser blandt de 30-65-årige. For de ældre 70- og 75-årige er formuefor-skellene nogenlunde konstante. Tallene viser samtidig, at formueforskellene ikke drives af, at ældre har større formue end yngre, da uligheden inden for hvert alderstrin er omtrent lige så stor som på tværs af alle voksne danskere.
- Formuekoncentrationen i toppen er stor i Danmark. Den mest velhavende procent af danskerne ejer nemlig hver fjerde formuekrone (25,1 pct.). Andelen er vokset med 3,4 procent-point siden 2020, men er faldet en smule (0,9 procentpoint) de seneste to år.
Tabel: Formueforskellene er vokset siden 2020
Tabellen viser udviklingen i formueforskellene opgjort ved Gini-koefficienten for nettoformue.
|
År |
Uligheden i formue målt ved Gini-koefficient |
|
2020 |
71,0 pct. |
|
2021 |
72,6 pct. |
|
2022 |
72,7 pct. |
|
2023 |
72,9 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Nøgleord
Kontakter
Sune CaspersenChefanalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Vi føder færre børn, og det er godt nyt for de offentlige finanser6.5.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske kvinder får markant færre børn end tidligere, og det kan have en positiv effekt på statens finanser, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det skyldes blandt andet, at staten får lavere udgifter til daginstitutioner og skoler.
30.000 unge mellem 25 og 29 år er uden job og uddannelse5.5.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af unge mellem 25 og 29 år, der ikke er i job og heller ikke er i gang eller færdig med en uddannelse, har ligget stille siden 2018, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Kvinderne i gruppen har ofte psykiske lidelser, mens mændene ofte har en plettet straffeattest.
De rigeste danskere trækker tydelige spor: Fire gange højere klimaaftryk end de fattigste16.4.2025 09:19:46 CEST | Pressemeddelelse
Klimaftrykket fra de rigeste danskeres privatforbrug er markant højere end de fattigstes, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Danmarks skattetryk overvurderes i international sammenligning15.4.2025 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skattetryk ligger nummer fem i OECD, når man blandt andet tager højde for landenes forskellige skattesystemer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det betyder, at placeringen er lavere end i OECD’s rå opgørelse.
Liberal Alliances plan vil primært lempe skatten i Nordsjælland, mens 75 kommuner får mindre end gennemsnittet: Se tallet for din kommune27.3.2025 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner vest for Storebælt får mindre end den gennemsnitlige skattelempelse i Liberal Alliances skatteplan, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Partiet vil bruge cirka 33 milliarder kroner på at lempe personskatter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum