Nordea svigter klimaet: Protestaktioner i hele Norden efter afgørende afstemning
Unge gennemfører fredag aktioner mod Nordeas kontorer i Odense, Oslo og København. I Nordeas filial på Amager gik demonstranterne ind i foyeren, hvor de hældte sort olie over sig selv for at symbolisere, at Nordea med sine investeringer oversvømmer verden i fossil olie.

Aktionerne kommer i kølvandet på en afgørende afstemning ved Nordeas generalforsamling torsdag i Helsinki. Her blev det foreslået, at banken skulle stoppe sine udlån og investeringer i selskaber bag fossil ekspansion. Forslaget blev nedstemt – til stor frustration for de unge:
"Vi kræver, at Nordea stopper al finansiering af fossil ekspansion. Banken finansierer stadig udvinding af kul, olie og gas og er dermed aktivt medskyldig i den eskalerende klimakrise," siger Laurits Winther Pedersen, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Det Internationale Energiagentur (IEA) har fastslået, at der ikke er plads til nye fossile projekter, hvis vi skal holde den globale temperaturstigning under de kritiske 1,5 grader. Nordea har på bare ét år givet 2,7 milliarder kroner til fossile ekspansionsselskaber. Ifølge Sigrid Skou Hansen fra Den Grønne Ungdomsbevægelse er det en uacceptabel nordisk rekord.
"Vi ved, at Nordea kan stoppe deres destruktive investeringer, for flere af deres konkurrenter har allerede taget beslutningen. At Nordea alligevel vælger at fortsætte, kan ikke ses som andet end hensynsløst over for mennesker, planeten og deres egne grønne målsætninger," siger demonstranten.
Nordea har i øjeblikket investeringer i flere kontroversielle selskaber, herunder Total Energies, som står bag verdens største opvarmede olierørsledning i Uganda. Listen tæller også ExxonMobil, som er blacklistet af næsten alle andre danske finansielle institutter, da de er berygtede for at være det private selskab i verden med flest planer om nye fossile projekter.
"Tiden for tomme løfter er ovre. Vi kan ikke acceptere, at Nordea muliggør udvidelsen af fossil produktion midt i en klimakrise, der kun bliver værre. Derfor kræver vi i dag, at Nordea lytter til videnskaben og trækker al støtte til fossile selskaber,” lyder der fra Lea Wiggen, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Nøgleord
Kontakter
Selma de Montgomery
Tlf:+4531522142selma@demontgomery.dkOm Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Aktivister befinder sig på Statens Museum for Kunst og protesterer mod Mærsk, som har finansieret ny udstilling11.5.2025 14:36:33 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu er en større gruppe af klima- og Palæstina-aktivister gået ind på Statens Museum for Kunst for at gøre opmærksom på, at museets Michelangelo-udstilling er finansieret af Mærsk, som aktivisterne beskylder for at være medskyldige i klimakollaps og folkemord. Fredag aften befandt aktivister sig ligeledes i Operaen. Aktionerne er en del af aktionsrækken May:hem, som på tværs af Europa lægger pres på Mærsk
Klima- og palæstinaaktivister protesterer under forestilling i Operaen9.5.2025 22:07:46 CEST | Pressemeddelelse
Lige nu er Mærsk-kritiske aktivister gået ind i Operaen med bannere og megafoner for at gøre gæsterne opmærksomme på, at Operaen er finansieret af Mærsk, som ifølge aktivisterne også faciliterer folkemord og klimakrise. Aktionen er en del af aktionsrækken May:hem, som på tværs af Europa lægger pres på Mærsk, og som får Palæstina- og klimabevægelser i København og Aarhus til at afholde demonstrationer lørdag
Afgørende klimatopmøde finder sted i København - udenfor kræver demonstranter reel klimahandling7.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag samles klimaministre fra hele verden til ‘Copenhagen Climate Ministerial’ i Moltkes Palæ i København for at sætte retningen for klimaforhandlingerne forud for COP30. Mødet møder kritik fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, som sammen med aktivister fra Scientist Rebellion og Extinction Rebellion demonstrerer foran topmødet for at kræve en reel udfasning af olie, kul og gas samt betaling af den klimagæld, verdens rigeste lande skylder.
Aktivister indleder en række af aktioner mod Mærsk flere steder i Europa5.5.2025 08:27:07 CEST | Pressemeddelelse
I dag igangsætter Den Grønne Ungdomsbevægelse sammen med en bred koalition af europæiske klima- og Palæstina-aktivister en række af aktioner mod Mærsk. I løbet af de næste 10 dage vil Mærsks kontorer samt nogle af de kulturelle institutioner, Mærsk har finansieret, være centrum for aktioner i flere europæiske storbyer. Kampagnen retter sig blandt andet mod Mærsks transport af våben til Israel og virksomhedens høje CO2-udledninger
Klimaaktivister afbryder generalforsamling i svensk bank1.4.2025 12:07:57 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med bl.a. Greta Thunberg afbryder danske unge lige nu generalforsamlingen for SEB, som er den bank i Sverige, der står for den største finansiering af den fossile industri. Aktionen til generalforsamlingen igangsætter en uge med protester og aktioner rettet mod den svenske bank samt workshops og erfaringsudveksling i den skandinaviske klimabevægelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum