Hvor mange unge boligejere har forældre fra indkomst-toppen? Se tallet for din kommune
Især i kommunerne i og nord for København har 18-29-årige boligejere rige forældre i ryggen, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
GEOGRAFISK ULIGHED
I Frederiksberg Kommune er der 1.230 boligejere mellem 18 og 29 år. Næsten halvdelen af dem har forældre, der er en del af indkomst-toppen i Danmark.
46,3 procent af de unge boligejere i Frederiksberg Kommune har således forældre, der tjener så meget, at de er blandt de ti procent højeste indkomster på deres årgang.
I den anden ende af skalaen ligger Guldborgssund Kommune, hvor 2,7 procent af boligejerne mellem 18 og 29 år har forældre i indkomst-toppen.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
"Den sociale arv på boligmarkedet i de store byer er meget stærk. Børn af rige forældre er virkelig overrepræsenterede. Især på det københavnske boligmarked,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Udviklingen går stærkest i de store byer
På landsplan er det at eje en bolig som ung mere og mere blevet for børn af forældre, der har en indkomst blandt de højeste.
I 2004 havde 9,3 procent af de unge boligejere forældre i indkomst-toppen, mens det gjaldt 12,8 procent af de unge boligejere i 2024.
Men udviklingen er gået særligt stærkt i de store byer.
I Frederiksberg Kommune er andelen således vokset fra 27,7 til 46,3 procent over de seneste 20 år. I Københavns Kommune er der næsten tale om en fordobling, hvor udviklingen er gået fra 21,1 til 39,0 procent af de unge boligejere.
”Særligt i København, nord for København og i Aarhus er mange unge boligejere i højere og højere grad fra de mest ressourcestærke hjem. Det er ikke så mærkeligt, når man tænker på boligprisernes udvikling. Det er simpelthen blevet meget sværere at købe bolig som ung alene på egne meritter," siger Sune Caspersen.
Til sammenligning er det 7,7 procent af de unge boligejere uden for storbyerne, der har forældre blandt de rigeste ti procent. I 2004 var tallet 7,4 procent.
I nogle kommuner er der sket en tilbagegang i andelen af unge boligejere med forældre i indkomst-toppen. Det gælder for eksempel i Guldborgssund Kommune, hvor andelen er gået tilbage fra 3,8 i 2004 til 2,7 procent i 2024.
Analysens hovedkonklusioner
- Færre unge bliver boligejere i dag end tidligere, og blandt dem, der gør, er det flere end hver ottende, der har forældre blandt de ti procent rigeste på deres årgang. Børn fra velaflagte hjem er dermed overrepræsenterede blandt de unge boligejere.
- For 20 år siden var unge boligejere med rige forældre ikke overrepræsenterede i statistikken. I takt med at færre unge bliver boligejere, er billedet altså vendt.
- Det er især i de store byer, at de unge boligejere ofte har rige forældre. På Frederiksberg er det knap hver anden, mens det i Københavns Kommune er omkring to ud af fem. Også i Aarhus, Odense og Aalborg er de unge boligejere med rige forældre overrepræsenterede, og det samme gælder en række kommuner nord for København.
- Samtidig er udviklingen i de danske storbyer kun gået i én retning: Langt flere unge boligejere har i dag rige forældre i ryggen end tidligere.
- Uden for storbyerne er der dog ingen tegn på, at de unge har brug for rige forældre for at blive boligejere.
Se tallet for din kommune: Så mange unge boligejere har rige forældre
Tabellen viser andelen af 18-29-årige boligejere, hvis forældre er blandt de ti procent rigeste, i henholdsvis 2004 og 2024. Den yderste højre kolonne viser antallet af unge boligejere i kommunen på tværs af forældrebaggrund.
|
Kommune |
2004: Andel unge boligejere med rige forældre |
2024: Andel unge boligejere med rige forældre |
Udvikling fra 2004-2024 |
Antal 18-29-årige boligejere i alt (2024) |
|
Albertslund |
8,8 pct. |
8,3 pct. |
-0,5 procentpoint |
240 pers. |
|
Allerød |
21,4 pct. |
25,0 pct. |
3,6 procentpoint |
160 pers. |
|
Assens |
3,5 pct. |
4,4 pct. |
0,9 procentpoint |
570 pers. |
|
Ballerup |
13,0 pct. |
18,2 pct. |
5,2 procentpoint |
220 pers. |
|
Billund |
5,4 pct. |
6,7 pct. |
1,3 procentpoint |
380 pers. |
|
Bornholm |
3,2 pct. |
4,8 pct. |
1,6 procentpoint |
520 pers. |
|
Brøndby |
7,7 pct. |
6,7 pct. |
-1,0 procentpoint |
150 pers. |
|
Brønderslev |
5,0 pct. |
3,1 pct. |
-1,9 procentpoint |
650 pers. |
|
Dragør |
26,1 pct. |
25,0 pct. |
-1,1 procentpoint |
60 pers. |
|
Egedal |
15,5 pct. |
13,9 pct. |
-1,6 procentpoint |
510 pers. |
|
Esbjerg |
7,3 pct. |
8,7 pct. |
1,4 procentpoint |
1670 pers. |
|
Favrskov |
6,5 pct. |
9,3 pct. |
2,8 procentpoint |
700 pers. |
|
Faxe |
5,9 pct. |
6,3 pct. |
0,4 procentpoint |
480 pers. |
|
Fredensborg |
13,5 pct. |
13,6 pct. |
0,1 procentpoint |
330 pers. |
|
Fredericia |
6,3 pct. |
6,1 pct. |
-0,2 procentpoint |
580 pers. |
|
Frederiksberg |
27,7 pct. |
46,3 pct. |
18,6 procentpoint |
1230 pers. |
|
Frederikshavn |
4,8 pct. |
4,0 pct. |
-0,8 procentpoint |
750 pers. |
|
Frederikssund |
11,0 pct. |
7,3 pct. |
-3,7 procentpoint |
550 pers. |
|
Furesø |
22,2 pct. |
18,6 pct. |
-3,6 procentpoint |
220 pers. |
|
Faaborg-Midtfyn |
3,9 pct. |
5,1 pct. |
1,2 procentpoint |
790 pers. |
|
Gentofte |
31,1 pct. |
34,4 pct. |
3,3 procentpoint |
480 pers. |
|
Gladsaxe |
16,5 pct. |
18,5 pct. |
2,0 procentpoint |
540 pers. |
|
Glostrup |
13,2 pct. |
9,1 pct. |
-4,1 procentpoint |
220 pers. |
|
Greve |
14,6 pct. |
10,0 pct. |
-4,6 procentpoint |
500 pers. |
|
Gribskov |
12,2 pct. |
7,8 pct. |
-4,4 procentpoint |
390 pers. |
|
Guldborgsund |
3,8 pct. |
2,7 pct. |
-1,1 procentpoint |
750 pers. |
|
Haderslev |
6,4 pct. |
5,2 pct. |
-1,2 procentpoint |
670 pers. |
|
Halsnæs |
6,2 pct. |
4,5 pct. |
-1,7 procentpoint |
330 pers. |
|
Hedensted |
6,0 pct. |
6,9 pct. |
0,9 procentpoint |
800 pers. |
|
Helsingør |
11,6 pct. |
9,8 pct. |
-1,8 procentpoint |
510 pers. |
|
Herlev |
11,1 pct. |
12,5 pct. |
1,4 procentpoint |
120 pers. |
|
Herning |
6,7 pct. |
8,5 pct. |
1,8 procentpoint |
1300 pers. |
|
Hillerød |
13,8 pct. |
15,5 pct. |
1,7 procentpoint |
520 pers. |
|
Hjørring |
4,9 pct. |
4,1 pct. |
-0,8 procentpoint |
970 pers. |
|
Holbæk |
7,7 pct. |
7,8 pct. |
0,1 procentpoint |
830 pers. |
|
Holstebro |
5,8 pct. |
4,2 pct. |
-1,6 procentpoint |
840 pers. |
|
Horsens |
6,5 pct. |
8,2 pct. |
1,7 procentpoint |
1280 pers. |
|
Hvidovre |
9,4 pct. |
10,8 pct. |
1,4 procentpoint |
330 pers. |
|
Høje-Taastrup |
9,2 pct. |
7,2 pct. |
-2,0 procentpoint |
770 pers. |
|
Hørsholm |
34,5 pct. |
22,2 pct. |
-12,3 procentpoint |
140 pers. |
|
Ikast-Brande |
5,8 pct. |
4,4 pct. |
-1,4 procentpoint |
690 pers. |
|
Ishøj |
6,9 pct. |
0,0 pct. |
-6,9 procentpoint |
170 pers. |
|
Jammerbugt |
3,8 pct. |
6,1 pct. |
2,3 procentpoint |
660 pers. |
|
Kalundborg |
4,6 pct. |
4,0 pct. |
-0,6 procentpoint |
630 pers. |
|
Kerteminde |
5,8 pct. |
7,4 pct. |
1,6 procentpoint |
340 pers. |
|
Kolding |
9,0 pct. |
7,3 pct. |
-1,7 procentpoint |
1100 pers. |
|
København |
21,0 pct. |
39,0 pct. |
18,0 procentpoint |
6700 pers. |
|
Køge |
9,3 pct. |
9,4 pct. |
0,1 procentpoint |
850 pers. |
|
Langeland |
- |
0,0 pct. |
- |
120 pers. |
|
Lejre |
11,8 pct. |
7,6 pct. |
-4,2 procentpoint |
330 pers. |
|
Lemvig |
4,9 pct. |
6,5 pct. |
1,6 procentpoint |
230 pers. |
|
Lolland |
2,6 pct. |
0,0 pct. |
-2,6 procentpoint |
400 pers. |
|
Lyngby-Taarbæk |
26,6 pct. |
33,3 pct. |
6,7 procentpoint |
380 pers. |
|
Mariagerfjord |
3,9 pct. |
4,1 pct. |
0,2 procentpoint |
620 pers. |
|
Middelfart |
4,6 pct. |
8,5 pct. |
3,9 procentpoint |
530 pers. |
|
Morsø |
3,3 pct. |
4,5 pct. |
1,2 procentpoint |
330 pers. |
|
Norddjurs |
5,2 pct. |
2,9 pct. |
-2,3 procentpoint |
520 pers. |
|
Nordfyns |
3,3 pct. |
5,6 pct. |
2,3 procentpoint |
450 pers. |
|
Nyborg |
3,5 pct. |
4,0 pct. |
0,5 procentpoint |
380 pers. |
|
Næstved |
5,3 pct. |
4,9 pct. |
-0,4 procentpoint |
1330 pers. |
|
Odder |
7,7 pct. |
10,3 pct. |
2,6 procentpoint |
200 pers. |
|
Odense |
8,6 pct. |
13,0 pct. |
4,4 procentpoint |
2740 pers. |
|
Odsherred |
3,6 pct. |
2,9 pct. |
-0,7 procentpoint |
350 pers. |
|
Randers |
4,7 pct. |
5,6 pct. |
0,9 procentpoint |
1610 pers. |
|
Rebild |
5,7 pct. |
6,5 pct. |
0,8 procentpoint |
540 pers. |
|
Ringkøbing-Skjern |
4,8 pct. |
5,5 pct. |
0,7 procentpoint |
820 pers. |
|
Ringsted |
5,1 pct. |
7,4 pct. |
2,3 procentpoint |
480 pers. |
|
Roskilde |
15,9 pct. |
13,9 pct. |
-2,0 procentpoint |
1010 pers. |
|
Rudersdal |
27,5 pct. |
30,0 pct. |
2,5 procentpoint |
300 pers. |
|
Rødovre |
7,6 pct. |
9,6 pct. |
2,0 procentpoint |
370 pers. |
|
Silkeborg |
9,2 pct. |
8,3 pct. |
-0,9 procentpoint |
1270 pers. |
|
Skanderborg |
8,9 pct. |
11,7 pct. |
2,8 procentpoint |
690 pers. |
|
Skive |
4,8 pct. |
5,4 pct. |
0,6 procentpoint |
560 pers. |
|
Slagelse |
5,8 pct. |
6,2 pct. |
0,4 procentpoint |
1050 pers. |
|
Solrød |
15,5 pct. |
12,7 pct. |
-2,8 procentpoint |
280 pers. |
|
Sorø |
4,2 pct. |
4,2 pct. |
0,0 procentpoint |
360 pers. |
|
Stevns |
7,0 pct. |
0,0 pct. |
-7,0 procentpoint |
220 pers. |
|
Struer |
4,2 pct. |
0,0 pct. |
-4,2 procentpoint |
250 pers. |
|
Svendborg |
6,3 pct. |
7,1 pct. |
0,8 procentpoint |
570 pers. |
|
Syddjurs |
5,1 pct. |
5,5 pct. |
0,4 procentpoint |
460 pers. |
|
Sønderborg |
5,3 pct. |
5,2 pct. |
-0,1 procentpoint |
680 pers. |
|
Thisted |
5,2 pct. |
4,7 pct. |
-0,5 procentpoint |
750 pers. |
|
Tønder |
5,8 pct. |
4,7 pct. |
-1,1 procentpoint |
430 pers. |
|
Tårnby |
10,4 pct. |
10,4 pct. |
0,0 procentpoint |
340 pers. |
|
Vallensbæk |
8,2 pct. |
9,5 pct. |
1,3 procentpoint |
210 pers. |
|
Varde |
6,0 pct. |
6,0 pct. |
0,0 procentpoint |
840 pers. |
|
Vejen |
4,7 pct. |
4,3 pct. |
-0,4 procentpoint |
690 pers. |
|
Vejle |
8,1 pct. |
8,8 pct. |
0,7 procentpoint |
1480 pers. |
|
Vesthimmerlands |
4,4 pct. |
4,9 pct. |
0,5 procentpoint |
510 pers. |
|
Viborg |
5,4 pct. |
5,0 pct. |
-0,4 procentpoint |
1290 pers. |
|
Vordingborg |
4,8 pct. |
4,5 pct. |
-0,3 procentpoint |
440 pers. |
|
Aabenraa |
5,8 pct. |
4,7 pct. |
-1,1 procentpoint |
640 pers. |
|
Aalborg |
8,1 pct. |
11,1 pct. |
3,0 procentpoint |
3150 pers. |
|
Aarhus |
15,8 pct. |
25,6 pct. |
9,8 procentpoint |
3950 pers. |
|
I alt |
9,3 pct. |
12,8 pct. |
3,5 procentpoint |
69200 pers. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Sune CaspersenChefanalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Halvdelen af de københavnske småbørn tilhører nu eliten17.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
0-2-årige børn i København og på Frederiksberg kommer i stigende grad fra velstillede hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 54 procent af småbørnene kommer fra overklassen eller den højere middelklasse mod 37 procent for ti år siden. Skredet viser behovet for flere boliger, der er til at betale for almindelige lønmodtagere, siger vicedirektør.
Analyse finder milliardhul i Liberal Alliances økonomiske plan15.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det ville efterlade et hul på 13,5 milliarder kroner i Liberal Alliances økonomiske plan, hvis alle kommuner havde samme administrative udgifter som Solrød Kommune, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er den eneste kommune, hvor Liberal Alliance har haft borgmesterposten de seneste fire år.
45.000 unge uden job og uddannelse: Så stor er forskellen på kommunernes brug af særlig uddannelse målrettet dem12.11.2025 07:09:13 CET | Pressemeddelelse
En stor del af de unge på kanten, der gennemfører et forløb på den forberedende grunduddannelse (FGU), kommer i arbejde eller uddannelse efterfølgende, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Uddannelsen virker. Alligevel er der stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner gør brug af uddannelsen over for målgruppen. Se tallet for din kommune.
Rekord i beskæftigelse: Forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere og per-soner med dansk oprindelse snævrer ind11.11.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er steget de seneste tre år i en grad, så forskellen til personer med dansk oprindelse er rekordlille, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en af regeringens målsætninger at mindske forskellen.
Se tallet for din kommune: 32.000 står til at miste retten til dagpenge med LA-forslag30.10.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse kortlægger, hvor mange der står til at falde ud af dagpengesystemet i den enkelte kommune, hvis dagpengeperioden halveres, som Liberal Alliance har foreslået det. Analysen viser også, hvordan de i alt 32.000 personer fordeler sig på a-kasser og alder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum