Hvor mange unge boligejere har forældre fra indkomst-toppen? Se tallet for din kommune
Især i kommunerne i og nord for København har 18-29-årige boligejere rige forældre i ryggen, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
GEOGRAFISK ULIGHED
I Frederiksberg Kommune er der 1.230 boligejere mellem 18 og 29 år. Næsten halvdelen af dem har forældre, der er en del af indkomst-toppen i Danmark.
46,3 procent af de unge boligejere i Frederiksberg Kommune har således forældre, der tjener så meget, at de er blandt de ti procent højeste indkomster på deres årgang.
I den anden ende af skalaen ligger Guldborgssund Kommune, hvor 2,7 procent af boligejerne mellem 18 og 29 år har forældre i indkomst-toppen.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
"Den sociale arv på boligmarkedet i de store byer er meget stærk. Børn af rige forældre er virkelig overrepræsenterede. Især på det københavnske boligmarked,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Udviklingen går stærkest i de store byer
På landsplan er det at eje en bolig som ung mere og mere blevet for børn af forældre, der har en indkomst blandt de højeste.
I 2004 havde 9,3 procent af de unge boligejere forældre i indkomst-toppen, mens det gjaldt 12,8 procent af de unge boligejere i 2024.
Men udviklingen er gået særligt stærkt i de store byer.
I Frederiksberg Kommune er andelen således vokset fra 27,7 til 46,3 procent over de seneste 20 år. I Københavns Kommune er der næsten tale om en fordobling, hvor udviklingen er gået fra 21,1 til 39,0 procent af de unge boligejere.
”Særligt i København, nord for København og i Aarhus er mange unge boligejere i højere og højere grad fra de mest ressourcestærke hjem. Det er ikke så mærkeligt, når man tænker på boligprisernes udvikling. Det er simpelthen blevet meget sværere at købe bolig som ung alene på egne meritter," siger Sune Caspersen.
Til sammenligning er det 7,7 procent af de unge boligejere uden for storbyerne, der har forældre blandt de rigeste ti procent. I 2004 var tallet 7,4 procent.
I nogle kommuner er der sket en tilbagegang i andelen af unge boligejere med forældre i indkomst-toppen. Det gælder for eksempel i Guldborgssund Kommune, hvor andelen er gået tilbage fra 3,8 i 2004 til 2,7 procent i 2024.
Analysens hovedkonklusioner
- Færre unge bliver boligejere i dag end tidligere, og blandt dem, der gør, er det flere end hver ottende, der har forældre blandt de ti procent rigeste på deres årgang. Børn fra velaflagte hjem er dermed overrepræsenterede blandt de unge boligejere.
- For 20 år siden var unge boligejere med rige forældre ikke overrepræsenterede i statistikken. I takt med at færre unge bliver boligejere, er billedet altså vendt.
- Det er især i de store byer, at de unge boligejere ofte har rige forældre. På Frederiksberg er det knap hver anden, mens det i Københavns Kommune er omkring to ud af fem. Også i Aarhus, Odense og Aalborg er de unge boligejere med rige forældre overrepræsenterede, og det samme gælder en række kommuner nord for København.
- Samtidig er udviklingen i de danske storbyer kun gået i én retning: Langt flere unge boligejere har i dag rige forældre i ryggen end tidligere.
- Uden for storbyerne er der dog ingen tegn på, at de unge har brug for rige forældre for at blive boligejere.
Se tallet for din kommune: Så mange unge boligejere har rige forældre
Tabellen viser andelen af 18-29-årige boligejere, hvis forældre er blandt de ti procent rigeste, i henholdsvis 2004 og 2024. Den yderste højre kolonne viser antallet af unge boligejere i kommunen på tværs af forældrebaggrund.
|
Kommune |
2004: Andel unge boligejere med rige forældre |
2024: Andel unge boligejere med rige forældre |
Udvikling fra 2004-2024 |
Antal 18-29-årige boligejere i alt (2024) |
|
Albertslund |
8,8 pct. |
8,3 pct. |
-0,5 procentpoint |
240 pers. |
|
Allerød |
21,4 pct. |
25,0 pct. |
3,6 procentpoint |
160 pers. |
|
Assens |
3,5 pct. |
4,4 pct. |
0,9 procentpoint |
570 pers. |
|
Ballerup |
13,0 pct. |
18,2 pct. |
5,2 procentpoint |
220 pers. |
|
Billund |
5,4 pct. |
6,7 pct. |
1,3 procentpoint |
380 pers. |
|
Bornholm |
3,2 pct. |
4,8 pct. |
1,6 procentpoint |
520 pers. |
|
Brøndby |
7,7 pct. |
6,7 pct. |
-1,0 procentpoint |
150 pers. |
|
Brønderslev |
5,0 pct. |
3,1 pct. |
-1,9 procentpoint |
650 pers. |
|
Dragør |
26,1 pct. |
25,0 pct. |
-1,1 procentpoint |
60 pers. |
|
Egedal |
15,5 pct. |
13,9 pct. |
-1,6 procentpoint |
510 pers. |
|
Esbjerg |
7,3 pct. |
8,7 pct. |
1,4 procentpoint |
1670 pers. |
|
Favrskov |
6,5 pct. |
9,3 pct. |
2,8 procentpoint |
700 pers. |
|
Faxe |
5,9 pct. |
6,3 pct. |
0,4 procentpoint |
480 pers. |
|
Fredensborg |
13,5 pct. |
13,6 pct. |
0,1 procentpoint |
330 pers. |
|
Fredericia |
6,3 pct. |
6,1 pct. |
-0,2 procentpoint |
580 pers. |
|
Frederiksberg |
27,7 pct. |
46,3 pct. |
18,6 procentpoint |
1230 pers. |
|
Frederikshavn |
4,8 pct. |
4,0 pct. |
-0,8 procentpoint |
750 pers. |
|
Frederikssund |
11,0 pct. |
7,3 pct. |
-3,7 procentpoint |
550 pers. |
|
Furesø |
22,2 pct. |
18,6 pct. |
-3,6 procentpoint |
220 pers. |
|
Faaborg-Midtfyn |
3,9 pct. |
5,1 pct. |
1,2 procentpoint |
790 pers. |
|
Gentofte |
31,1 pct. |
34,4 pct. |
3,3 procentpoint |
480 pers. |
|
Gladsaxe |
16,5 pct. |
18,5 pct. |
2,0 procentpoint |
540 pers. |
|
Glostrup |
13,2 pct. |
9,1 pct. |
-4,1 procentpoint |
220 pers. |
|
Greve |
14,6 pct. |
10,0 pct. |
-4,6 procentpoint |
500 pers. |
|
Gribskov |
12,2 pct. |
7,8 pct. |
-4,4 procentpoint |
390 pers. |
|
Guldborgsund |
3,8 pct. |
2,7 pct. |
-1,1 procentpoint |
750 pers. |
|
Haderslev |
6,4 pct. |
5,2 pct. |
-1,2 procentpoint |
670 pers. |
|
Halsnæs |
6,2 pct. |
4,5 pct. |
-1,7 procentpoint |
330 pers. |
|
Hedensted |
6,0 pct. |
6,9 pct. |
0,9 procentpoint |
800 pers. |
|
Helsingør |
11,6 pct. |
9,8 pct. |
-1,8 procentpoint |
510 pers. |
|
Herlev |
11,1 pct. |
12,5 pct. |
1,4 procentpoint |
120 pers. |
|
Herning |
6,7 pct. |
8,5 pct. |
1,8 procentpoint |
1300 pers. |
|
Hillerød |
13,8 pct. |
15,5 pct. |
1,7 procentpoint |
520 pers. |
|
Hjørring |
4,9 pct. |
4,1 pct. |
-0,8 procentpoint |
970 pers. |
|
Holbæk |
7,7 pct. |
7,8 pct. |
0,1 procentpoint |
830 pers. |
|
Holstebro |
5,8 pct. |
4,2 pct. |
-1,6 procentpoint |
840 pers. |
|
Horsens |
6,5 pct. |
8,2 pct. |
1,7 procentpoint |
1280 pers. |
|
Hvidovre |
9,4 pct. |
10,8 pct. |
1,4 procentpoint |
330 pers. |
|
Høje-Taastrup |
9,2 pct. |
7,2 pct. |
-2,0 procentpoint |
770 pers. |
|
Hørsholm |
34,5 pct. |
22,2 pct. |
-12,3 procentpoint |
140 pers. |
|
Ikast-Brande |
5,8 pct. |
4,4 pct. |
-1,4 procentpoint |
690 pers. |
|
Ishøj |
6,9 pct. |
0,0 pct. |
-6,9 procentpoint |
170 pers. |
|
Jammerbugt |
3,8 pct. |
6,1 pct. |
2,3 procentpoint |
660 pers. |
|
Kalundborg |
4,6 pct. |
4,0 pct. |
-0,6 procentpoint |
630 pers. |
|
Kerteminde |
5,8 pct. |
7,4 pct. |
1,6 procentpoint |
340 pers. |
|
Kolding |
9,0 pct. |
7,3 pct. |
-1,7 procentpoint |
1100 pers. |
|
København |
21,0 pct. |
39,0 pct. |
18,0 procentpoint |
6700 pers. |
|
Køge |
9,3 pct. |
9,4 pct. |
0,1 procentpoint |
850 pers. |
|
Langeland |
- |
0,0 pct. |
- |
120 pers. |
|
Lejre |
11,8 pct. |
7,6 pct. |
-4,2 procentpoint |
330 pers. |
|
Lemvig |
4,9 pct. |
6,5 pct. |
1,6 procentpoint |
230 pers. |
|
Lolland |
2,6 pct. |
0,0 pct. |
-2,6 procentpoint |
400 pers. |
|
Lyngby-Taarbæk |
26,6 pct. |
33,3 pct. |
6,7 procentpoint |
380 pers. |
|
Mariagerfjord |
3,9 pct. |
4,1 pct. |
0,2 procentpoint |
620 pers. |
|
Middelfart |
4,6 pct. |
8,5 pct. |
3,9 procentpoint |
530 pers. |
|
Morsø |
3,3 pct. |
4,5 pct. |
1,2 procentpoint |
330 pers. |
|
Norddjurs |
5,2 pct. |
2,9 pct. |
-2,3 procentpoint |
520 pers. |
|
Nordfyns |
3,3 pct. |
5,6 pct. |
2,3 procentpoint |
450 pers. |
|
Nyborg |
3,5 pct. |
4,0 pct. |
0,5 procentpoint |
380 pers. |
|
Næstved |
5,3 pct. |
4,9 pct. |
-0,4 procentpoint |
1330 pers. |
|
Odder |
7,7 pct. |
10,3 pct. |
2,6 procentpoint |
200 pers. |
|
Odense |
8,6 pct. |
13,0 pct. |
4,4 procentpoint |
2740 pers. |
|
Odsherred |
3,6 pct. |
2,9 pct. |
-0,7 procentpoint |
350 pers. |
|
Randers |
4,7 pct. |
5,6 pct. |
0,9 procentpoint |
1610 pers. |
|
Rebild |
5,7 pct. |
6,5 pct. |
0,8 procentpoint |
540 pers. |
|
Ringkøbing-Skjern |
4,8 pct. |
5,5 pct. |
0,7 procentpoint |
820 pers. |
|
Ringsted |
5,1 pct. |
7,4 pct. |
2,3 procentpoint |
480 pers. |
|
Roskilde |
15,9 pct. |
13,9 pct. |
-2,0 procentpoint |
1010 pers. |
|
Rudersdal |
27,5 pct. |
30,0 pct. |
2,5 procentpoint |
300 pers. |
|
Rødovre |
7,6 pct. |
9,6 pct. |
2,0 procentpoint |
370 pers. |
|
Silkeborg |
9,2 pct. |
8,3 pct. |
-0,9 procentpoint |
1270 pers. |
|
Skanderborg |
8,9 pct. |
11,7 pct. |
2,8 procentpoint |
690 pers. |
|
Skive |
4,8 pct. |
5,4 pct. |
0,6 procentpoint |
560 pers. |
|
Slagelse |
5,8 pct. |
6,2 pct. |
0,4 procentpoint |
1050 pers. |
|
Solrød |
15,5 pct. |
12,7 pct. |
-2,8 procentpoint |
280 pers. |
|
Sorø |
4,2 pct. |
4,2 pct. |
0,0 procentpoint |
360 pers. |
|
Stevns |
7,0 pct. |
0,0 pct. |
-7,0 procentpoint |
220 pers. |
|
Struer |
4,2 pct. |
0,0 pct. |
-4,2 procentpoint |
250 pers. |
|
Svendborg |
6,3 pct. |
7,1 pct. |
0,8 procentpoint |
570 pers. |
|
Syddjurs |
5,1 pct. |
5,5 pct. |
0,4 procentpoint |
460 pers. |
|
Sønderborg |
5,3 pct. |
5,2 pct. |
-0,1 procentpoint |
680 pers. |
|
Thisted |
5,2 pct. |
4,7 pct. |
-0,5 procentpoint |
750 pers. |
|
Tønder |
5,8 pct. |
4,7 pct. |
-1,1 procentpoint |
430 pers. |
|
Tårnby |
10,4 pct. |
10,4 pct. |
0,0 procentpoint |
340 pers. |
|
Vallensbæk |
8,2 pct. |
9,5 pct. |
1,3 procentpoint |
210 pers. |
|
Varde |
6,0 pct. |
6,0 pct. |
0,0 procentpoint |
840 pers. |
|
Vejen |
4,7 pct. |
4,3 pct. |
-0,4 procentpoint |
690 pers. |
|
Vejle |
8,1 pct. |
8,8 pct. |
0,7 procentpoint |
1480 pers. |
|
Vesthimmerlands |
4,4 pct. |
4,9 pct. |
0,5 procentpoint |
510 pers. |
|
Viborg |
5,4 pct. |
5,0 pct. |
-0,4 procentpoint |
1290 pers. |
|
Vordingborg |
4,8 pct. |
4,5 pct. |
-0,3 procentpoint |
440 pers. |
|
Aabenraa |
5,8 pct. |
4,7 pct. |
-1,1 procentpoint |
640 pers. |
|
Aalborg |
8,1 pct. |
11,1 pct. |
3,0 procentpoint |
3150 pers. |
|
Aarhus |
15,8 pct. |
25,6 pct. |
9,8 procentpoint |
3950 pers. |
|
I alt |
9,3 pct. |
12,8 pct. |
3,5 procentpoint |
69200 pers. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Kontakter
Sune CaspersenChefanalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Ejerboliger i de store byer er i stigende grad for børn af rige forældre20.3.2025 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
39 procent af unge boligejere i København har forældre, der har indkomster blandt top-ti-procent, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). For 20 år siden gjaldt det cirka 21 procent af de unge boligejere i København. I de andre store byer er udviklingen gået i samme retning, mens betydningen af forældrebaggrund ikke har ændret sig uden for de store byer.
Toldfølsom eksport til USA på laveste niveau siden 201819.3.2025 08:18:55 CET | Pressemeddelelse
Den danske vareeksport, der kan rammes af amerikansk told, udgjorde 64 milliarder kroner i 2024, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er det laveste niveau siden 2018. Det svarer til 3,1 procent af den samlede danske eksport til alle lande i verden.
Ufaglærtes tilbagetrækningsalder er steget meget mere end akademikeres19.3.2025 01:05:00 CET | Pressemeddelelse
De seneste ti år er tilbagetrækningsalderen steget mest blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Den danske selskabsskat er i den lave ende i OECD17.3.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder betaler relativt lidt i selskabsskat sammenlignet med en lang række lande i OECD, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Den danske selskabsskat er på niveau med de andre nordiske landes, mens den danske konkurrenceevne er den tredjebedste i verden.
Fem år siden coronanedlukning: Testcentre hjalp mange indenfor på arbejdsmarkedet14.3.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Jobbet som poder på de mange testcentre under coronapandemien blev vejen ind på arbejdsmarkedet for mange, der før stod uden beskæftigelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Før ansættelsen som poder var 59 procent af de ansatte i beskæftigelse. Efterfølgende gjaldt det 78 procent. Seks ud af ti ansatte over 25 år, der ikke var i beskæftigelse før pandemien, var i beskæftigelse i 2024 - længe efter, at testcentrene lukkede. Dermed har testcentrene under coronapandemien vist sig også at være en vellykket beskæftigelsesindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum