Flere end 130 børn dræbt i angreb på Gaza
Israelske angreb i Gaza brød i går våbenhvilen og dræbte flere hundrede mennesker – herunder flere end 130 børn.

Angrebene ramte ifølge rapporter blandt andet midlertidige krisecentre fyldt med familier, mens de sov. Dødstallet blandt børn er det højeste på én dag i Gaza det seneste år.
"De billeder og beretninger, der kommer fra Gaza, er rædselsvækkende. Det er helt uacceptabelt. UNICEF opfordrer indtrængende til at våbenhvilen bliver genindført," siger Susanne Dahl, generaldirektør for UNICEF Danmark.
Situationen for Gazas flere end 1 million børn er kritisk. Den længe ventede nødhjælp er fortsat blokeret, og det er nu 16 dage siden, den sidste lastbil med humanitær hjælp kom ind. Samtidig er elektriciteten til det centrale vandrensningsanlæg afbrudt, hvilket drastisk har reduceret adgangen til drikkevand.
"Lande med indflydelse må handle nu for at forhindre en yderligere forværring af børnenes situation. International humanitær lov skal respekteres, så nødhjælp kan komme ind, civile beskyttes, og alle gidsler frigives," siger Susanne Dahl.
Kontakter
Karen AlbertsenSenior Press AdvisorUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
UNICEFs årlige appel: Verdens børn rammes hårdere end nogensinde – akut brug for milliardløft til humanitær hjælp10.12.2025 04:05:00 CET | Pressemeddelelse
UNICEF lancerer i dag sin årlige appel om finansiering af nødhjælpsindsatser for 2026. Med en samlet appel på knap 50 milliarder kroner er målet at levere livsvigtig hjælp til 73 millioner børn, der er ramt af krige, konflikter og de voksende konsekvenser af klimaforandringer.
Kulden rammer de mest sårbare: Børn i Gaza kæmper for livet1.12.2025 11:15:43 CET | Pressemeddelelse
Udbredt underernæring fortsætter med at true børns liv og trivsel i Gazastriben. Den begyndende vinter forværrer situationen yderligere ved at fremme spredningen af sygdomme og øge risikoen for dødsfald blandt de mest sårbare børn.
Stor vaccinationsindsats i Gaza: 40.000 børn får igen beskyttelse mod livstruende sygdomme24.11.2025 12:57:32 CET | Pressemeddelelse
Efter to års konflikt, hvor store dele af Gazas sundhedsklinikker er ødelagt eller ude af drift, og tusindvis af børn er gået glip af deres rutinevacciner, er en omfattende opfølgningskampagne sat i gang. Det sker på et tidspunkt, hvor sundhedssystemet stort set er brudt sammen – og kan kun lade sig gøre med humanitær adgang og våbenhvile.
Verdens humanitære medarbejdere hædret med UNICEFs Børnepris 202520.11.2025 16:15:29 CET | Pressemeddelelse
Alle de humanitære medarbejdere, som arbejder før børn og familier i verdens brændpunkter, tildeles for deres utrættelige indsats UNICEFs Børnepris 2025. Antallet af børn, der vokser op i krig og konflikt, er på et ekstraordinært niveau, og indsatsen for at nå dem, er under massivt pres.
UNICEF Danmark lancerer samarbejde med HuskMitNavn: Ny plakat hylder kærligheden på tværs af grænser20.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
HuskMitNavn har tegnet en plakat til fordel for UNICEF. Plakaten kredser om kærlighed til de børn i verden, der har allermest brug for hjælp, når tilværelsen trues af konflikt, katastrofer og utryghed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum