Forskere finder mulig sammenhæng mellem medicinforbrug og uventede blodpropper
Studie fra Aarhus Universitet kan være et skridt på vejen mod sikrere lægemidler uden alvorlige bivirkninger, vurderer forskere.

Hvorfor fører medicin, der skal hjælpe patienter med kroniske betændelsessygdomme, nogle gange til blodpropper?
Det er et af de spørgsmål, som en gruppe forskere fra Aarhus Universitet har forsøgt at finde svar på i et studie, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Inflammopharmacology.
Studiet antyder, at forstyrrelser i en signalvej (JAK-STAT), der er en vigtig kommunikationsvej i kroppen, kan være med til at udløse denne alvorlige bivirkning.
"I studiet afdækker vi de potentielle forbindelser mellem komponenter i JAK-STAT-signalvejen, blodmarkører i patienter med blodpropper - samt de genetiske faktorer der bidrager til risikoen for blodpropper hos patienter. Dette kan give os en ny forståelse af, hvorfor vi ser øget risiko for blodpropper ved brug af JAK-hæmmere,” forklarer Stine Rabech Haysen, tidligere medicinstuderende på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, som er førsteforfatter til publikationen.
Stort potentiale
Forskerne benyttede i studiet offentligt tilgængelige data fra en række større publicerede studier, der har undersøgt patienter med blodpropper og sammenlignet dem med raske personer.
De fandt ingen direkte genetisk forklaring, men fandt bl.a. en statistisk signifikant berigelse af gener, som er underlagt regulatorisk kontrol af JAK-STAT-signalvejen, blandt gener, hvis udtryk er ændret i patienter med blodpropper.
”Selvom vi ikke kan konkludere noget definitivt om den mekanistiske sammenhæng mellem brug af JAK-hæmmere og risiko for blodpropper, viser vores studie potentialet i at anvende data-mining til at identificere og belyse potentielle mekanismer for bivirkninger ved medicin" siger en af studiets seniorforfattere, lektor ved Institut for Biomedicin Per Qvist.
Hvad betyder det for patienterne?
Selv om JAK-hæmmere kun sjældent fører til blodpropper, er det vigtigt at forstå mekanismen bag, så risikoen kan reduceres.
”For den almindelige borger betyder studiet, at vi kommer tættere på at forstå, hvorfor nogle lægemidler kan give farlige bivirkninger som blodpropper. Vores metode kan i fremtiden bidrage til at identificere og forebygge alvorlige bivirkninger, hvilket potentielt kan gøre medicinbehandling sikrere,” fortæller den anden af studiets seniorforfattere, lektor ved Institut for Biomedicin Tue Wenzel Kragstrup.
Forskerne vil nu teste metoden på andre typer medicin for at se, om den kan bruges bredt til at opdage bivirkninger.
Bag om forskningsresultatet
Studietype: Translationel forskning.
Samarbejdspartnere: Per Qvist, leder af Bioinformatics Core Facility ved Institut for Biomedicin.
Ekstern finansiering: Ingen.
Evt interessekonflikt: Tue Wenzel Kragstrup har lavet undervisning og undervisningsmateriale med Pfizer, Bristol-Myers Squibb, Eli Lilly, Novartis, UCB, Abbvie, været medlem af rådgivningspanel for Bristol-Myers Squibb, UCB, Gilead, Eli-Lilly, modtaget forskningsbevilling fra Gilead, er medstifter af Aptol Pharma, organiseret forsknings- og udviklingsmøder med AlfaSigma og Abbvie (tidskompensation til institutionen).
Link til videnskabelig artikel: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39994070/
Kontakter
Lektor Tue Wenzel Kragstrup
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Telefon: 29821739
kragstrup@biomed.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Forstadier til knoglemarvskræft kan stoppe sig selv27.6.2025 09:16:50 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har opdaget, at nogle celler går i dvale og skaber et forsvar mod kræft – et gennembrud, der kan føre til tidlig behandling.
Supercomputer og AI løfter dansk kræftbehandling – nyt projekt får 53 mio. kr.27.6.2025 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en bevilling på over 53 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens Grand AI Challenge til projektet AIM@CANCER får forskere nu mulighed for at udnytte de enorme mængder billeddata, der genereres i forbindelse med strålebehandling af kræftpatienter, til at forbedre behandlingen.
Nu skal flere medicinstuderende læse kandidaten i Herning26.6.2025 15:02:38 CEST | Pressemeddelelse
Først var det 30, nu er det 60 medicinstuderende, som fremover kan læse deres kandidat på Regionshospitalet i Gødstrup. Aarhus Universitet har netop besluttet at styrke studiemiljøet i Herning ved en fordobling af det årlige optag af studerende på kandidatuddannelsen.
Nyt håb for behandling af kranieskader: Immunceller styrker kunstige implantater26.6.2025 09:54:20 CEST | Pressemeddelelse
I stedet for at bruge egen knogle eller titanium til at reparere kraniebrud, arbejder forskere på at bruge kunstige materialer. Ny forskning viser – overraskende – at kroppens immunforsvar hjælper det kunstige materiale med at blive stærkere.
Lektor modtager bevilling til forskning i hjernens musikalske hukommelse24.6.2025 12:21:06 CEST | Pressemeddelelse
Leonardo Bonetti er lektor på Institut for Klinisk Medicin og Center for Music in the Brain. Han forsker i hjernens evne til at genkende musikalske mønstre og er blandt 36 udvalgte forskere, der modtager en Sapere Aude Forskningslederbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum