Studie finder intet bevis for sammenhæng mellem gravides sygdom og autisme

Der er nu bevis for, at en mors helbredstilstand under graviditeten ikke er direkte forbundet med autisme hos barnet.

Det er konklusionen i et stort internationalt forskningsprojekt, der bygger på omfattende danske sundhedsdata og som dermed udfordrer resultaterne i en række tidligere studier på området.

Mange studier har tidligere antydet, at moderens sygdom under graviditeten – for eksempel depression – kunne øge risikoen for autisme hos barnet.

Teorien har været, at biologiske mekanismer såsom forhøjet stresshormonniveau kunne påvirke udvikling i hjernen hos fostret.

Det aktuelle studie viser dog, at disse sammenhænge i høj grad kan forklares af faktorer fælles for familien, såsom genetiske faktorer eller miljøpåvirkninger.

”Vores resultater udfordrer idéen om, at bestemte moderlige helbredstilstande direkte fører til autisme. Når vi tager højde for fælles genetiske og miljømæssige faktorer for familien, forsvinder de fleste sammenhænge, forklarer Diana Schendel, professor ved Center for Registerforskning på Aarhus Universitet.

Ved at sammenligne søskende og analysere fædres sundhedsoplysninger kunne forskerne vise, at de samme sammenhænge optrådte mellem fædres diagnoser og autisme hos barnet.

Da fædres helbredstilstand ikke påvirker fostret under graviditeten, tyder det altså på, at genetiske eller miljømæssige faktorer fælles for familien er forbundet med risikoen for autisme – snarere end moderens helbredstilstand under graviditeten.

Danske registre bag præcise analyser

Studiet er baseret på 1,1 millioner graviditeter i Danmark, og de unikke danske sundhedsregistre har gjort det muligt at følge individer gennem hele livet og analysere mønstre på tværs af generationer.

”De danske sundhedsregistre er en uvurderlig ressource, fordi de dækker hele befolkningen og samler data på tværs af hospitaler og specialeområder. I mange andre lande er sundhedsoplysninger spredt ud på forskellige udbydere, hvilket gør det svært at gennemføre så omfattende en analyse,” forklarer Diana Schendel og fortsætter:

”Den præcision og validitet, vi kan opnå ved at bruge de danske data, giver os en langt bedre forståelse af de faktorer, der reelt spiller en rolle i udviklingen af autisme.”

Komplikationer i fostret kan være tidligt tegn på autisme

En af de få tydelige sammenhænge, forskerne identificerede, var mellem visse komplikationer hos fostret og en senere autismediagnose.

Disse komplikationer omfatter problemer med iltbalance og andre forstyrrelser i fostrets udvikling.

”Disse komplikationer forårsager ikke nødvendigvis autisme, men er nok nærmere tidlige tegn på autisme hos fostret,” siger Diana Schendel.

Hun understreger dog, at der er behov for mere forskning for at forstå, hvordan disse tidlige tegn kan bruges til bedre at forstå udviklingen af børns hjerner og til at forbedre diagnostikken og støtten til autistiske børn.

Studiets resultater bør dog ikke ændre på klinisk praksis hos gravide. Diana Schendel håber, at studiet kan give både sundhedspersonale og kommende forældre en bedre forståelse af, hvad der påvirker risikoen for autisme.

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Registerbaseret populationskohortestudie

Samarbejdspartnere: Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, NYU Grossman School of Medicine, New York, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, Institut for Genetik og Genomvidenskab, Icahn School of Medicine at Mount Sinai, New York, Institut for Psykiatri, Icahn School of Medicine at Mount Sinai, New York, Institut for Miljømedicin og Folkesundhed, Icahn School of Medicine at Mount Sinai, New York, Institut for Medicinsk Epidemiologi og Biostatistik, Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige, Forskningsafdelingen, Kaiser Permanente Northern California, Pleasanton, CA, USA, A.J. Drexel Autism Institute, Drexel University, Philadelphia, USA, Lundbeckfonden Initiativ for Integrativ Psykiatrisk Forskning (iPSYCH), Aarhus, Danmark, Nationalt Center for Registerbaseret Forskning, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, Institut for Befolkningsundersøgelser, NYU Grossman School of Medicine, New York

Ekstern finansiering: National Institute of Mental Health, Lundbeckfonden, Eunice Kennedy Shriver National Institute of Child Health and Human Development, forfatterne vil også gerne anerkende den generøse støtte fra Seaver Foundation.

Interessekonflikter? En af de involverede forskere er i øjeblikket ansat hos Takeda Pharmaceutical Company uden relation til det aktuelle forskningsprojekt. 

Link til videnskabelig artikel: https://doi.org/10.1038/s41591-024-03479-5