Unge vælger professionsuddannelser for at gøre en forskel men nogle fravælger dem på grund af arbejdsvilkår

Siden 2015 er søgningen til pædagoguddannelsen faldet med 45 %, mens sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen har oplevet fald på henholdsvis 37 % og 33 %. Det er en udvikling, der vækker bekymring, da der er mangel på arbejdskraft i disse fag.

Der er en ny reform af disse og de øvrige professionsrettede uddannelser på vej, som skal bidrage til mindre frafald og øget søgning til dem gennem bl.a. øget kvalitet på uddannelserne og gratis efter- og videreuddannelse.

Men hvad får unge til at vælge disse uddannelser, og hvad afholder andre fra at søge ind? En ny minianalyse fra EVA kaster et aktuelt lys over unges valg og fravalg af professionsuddannelserne.

Analysen viser, at et større formål med uddannelsen spiller en afgørende rolle for de unge, der vælger en professionsuddannelse. Hele 92 % af de studerende, der har valgt enten lærer- eller pædagoguddannelsen, angiver, at deres valg er drevet af ønsket om at gøre en positiv forskel for andre. Det samme gælder for 90 % af de sygeplejestuderende og 89 % af de socialrådgiverstuderende. Det er markant mere end gennemsnittet for alle studerende, hvor kun 62 % (2022) har valgt deres uddannelse for at gøre en positiv forskel.

Faglig interesse er den næstmest udbredte grund til at søge ind på en af de fire professionsuddannelser, og det er samtidig den mest udbredte studievalgsbegrundelse på tværs af alle de videregående uddannelser.

For socialrådgiverstuderende spiller samfundsengagement en ekstra stor rolle. 76 % angiver, at de har valgt uddannelsen for at bidrage til løsningen af store samfundsudfordringer. Til sammenligning er det tilfældet for 61 % af sygeplejestuderende, 52 % af pædagogstuderende og 46 % af lærerstuderende.

"Det er tydeligt, at unge, der vælger en professionsuddannelse, gør det med en klar ambition om at gøre en forskel for andre eller bidrage til samfundet. At så mange fremhæver det at gøre en positiv forskel som deres primære motivation, understreger, at udsigten til at få et vigtigt og meningsfuldt arbejde efter uddannelsen spiller en stor rolle for de unge allerede i forbindelse med studievalget. Det er også en væsentlig pointe i forhold til den styrkede praksiskobling, som indgår i den forestående reform,” siger EVA’s direktør Christina Barfoed-Høj.

Et arbejdsliv i balance

For første gang har EVA også undersøgt, hvor meget studerende har lagt vægt på at vælge en uddannelse, der peger mod et job, hvor der er god balance mellem arbejdsliv og fritid.

Det har været afgørende for 75 % af dem, der har valgt læreruddannelsen, 66 % af dem, der valgte pædagoguddannelsen og 65 % af dem, der valgte socialrådgiveruddannelsen.

Til gengæld er der kun 39 %, der har valgt sygeplejerskeuddannelsen i forventning om, at det vil give et job med god balance mellem arbejde og fritid.

Arbejdsvilkår og løn betyder meget for fravalg

Ser man på de godt 2.700 unge, der har overvejet men fravalgt at uddanne sig til enten lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver, peger de oftest på arbejdsvilkår og løn som de primære grunde til fravalget.

58 % af dem, der overvejede sygeplejerskeuddannelsen, men fravalgte den, angiver, at arbejdsvilkårene inden for professionen ikke er gode nok. For pædagoguddannelsen gælder det 53 %. Lønnen spiller også en central rolle: 53 % af dem, der fravalgte pædagoguddannelsen, gjorde det på grund af lav løn, mens det samme gælder 45 % for sygeplejerskeuddannelsen.

”De unges forestillinger om, hvordan arbejdsvilkårene er, og hvad man får i løn, skræmmer en del unge væk fra de her fire uddannelser, selvom de har overvejet at vælge dem. Vi ved ikke, hvilke forestillinger de har om løn og arbejdsvilkår, eller om de matcher virkeligheden, men det understreger i hvert fald, at man bliver nødt til at adressere det, når man forsøger at gøre flere unge interesserede i at uddanne sig til arbejdsliv på skoler, sygehuse, forvaltninger og i daginstitutioner,” siger Christina Barfoed-Høj.

Færre skræmmes af arbejdsvilkår som sygeplejerske

Mens fravalgsårsager er konsistente for uddannelserne til lærer, pædagog og socialrådgivere, viser EVA’s analyse en udvikling på sygeplejerskeuddannelsen. I 2022 angav hele 72 % af dem, der fravalgte sygeplejerskeuddannelsen, at det skyldtes dårlige arbejdsvilkår. I 2024 er andelen faldet til 58 %. En  del af forklaringen på den høje utilfredshed i 2022 og faldet til 2024 kan bl.a. være, at sygeplejerskerne i 2021 var igennem en stor strejke, hvor der var massiv offentlig debat om lave lønninger og hårde arbejdsvilkår. Siden da er der indgået en Trepartsaftale om lønløft i 2022, hvor der blev afsat en ekstraordinær ramme på 6,8 milliarder kroner til forbedring af løn og arbejdsvilkår for en række velfærdsgrupper, herunder sygeplejersker.

Christina Barfoed-Høj understreger dog, at faldet i utilfredshed ikke nødvendigvis betyder, at udfordringerne med søgningen er blevet mindre:

”Selvom nogle af de negative forestillinger om sygeplejerskeprofessionen ser ud til at være aftagende og der er foretaget forskellige tiltag, så er der stadig et stykke vej at gå i forhold til at sikre, at flere unge ser de her fag som attraktive karrierevalg. Der er flere elementer i både reformen på ungdomsuddannelsesområdet og den nye kvalitetsreform af de professionsrettede uddannelser, som kan trække i den rigtige retning. Det gælder fx særlige forløb for studerende med stærke og svage studieforudsætninger, styrket praktik og bedre efteruddannelsesmuligheder, og det bliver spændende at følge, om det får den ønskede effekt i de kommende år,” siger Christina Barfoed-Høj.

Hovedresultater:

• Muligheden for at få et job, hvor man kan gøre en forskel for andre er det mest afgørende forhold for dem, der har valgt uddannelsen til både lærer (92 %), pædagog (92 %), sygeplejerske (90 %) og socialrådgiver (89 %).
• For 76 % af de førsteårsstuderende på socialrådgiveruddannelsen var muligheden for at få et job, hvor man kan være med til at løse store samfundsudfordringer, afgørende. Det er markant mere end på uddannelserne til lærer (46 %), pædagog (52 %) og sygeplejerske (61 %).
• Muligheden for at få et job, hvor der er god balance mellem arbejdsliv og fritid, var udslagsgivende for en stor del af dem, der har valgt uddannelserne til lærer (75 %), pædagog (66 %) og socialrådgiver (65 %). Det er markant mere end på sygeplejerskeuddannelsen, hvor det kun var afgørende for 39 % af dem, der har valgt den.
• 58 % af dem, der overvejede sygeplejerskeuddannelsen og 53 % af dem, der overvejede uddannelsen til pædagog, fravalgte den, fordi de vurderer, at arbejdsvilkårene inden for professionen ikke er gode nok.
• 53 % af dem, der overvejede, men fravalgte pædagoguddannelsen, gjorde det fordi, de vurderer, at lønnen inden for professionen er for lav.
• Unges begrundelser for til- og fravalg af de fire uddannelser ligner generelt begrundelserne fra 2022. Dog er der sket en udvikling ift. sygeplejerskeuddannelsen, hvor andelen, der fravalgte den, fordi de vurderer, at arbejdsvilkårene ikke er gode nok, er faldet fra 72 % til 58 % fra 2022 til 2024.