Næsten ni ud af ti patienter er tilfredse med hospitalerne
13.3.2025 07:19:15 CET | Danske Regioner | Pressemeddelelse
87 procent af over 400.000 danskere med fysiske lidelser, er tilfredse med den behandling, som de får på landets hospitaler.
Det viser en ny stor måling af patienternes oplevelser med sundhedsvæsenet.
I den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, LUP 2024, svarer de mange patienter bl.a. på, om de synes, at de ansatte i hospitalsvæsenet er venlige, om informationen er god, og om de er tilfredse hospitalsbehandlingen.
Medarbejderne kan være stolte
Den samlede tilfredshed viser altså, at knap ni ud ti af patienterne sidste år var tilfredse i høj eller meget høj grad. De 87 procent svarer til resultatet fra samme type måling i 2022 og 2023.
- I Danske Regioner er vi meget tilfredse med den nye måling. Patienterne giver gennemgående flotte karakterer til vores medarbejdere, og det kan de være stolte af, siger Karin Friis Bach, sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner.
- Netop i en tid, hvor vi ofte hører om et presset sundhedsvæsen, er det flot, at medarbejderne bevarer overblik og overskud i mødet med patienterne. Det lover godt for fremtiden, tilføjer hun.
Karin Friis Bach henviser til, at regionernes ansvar på sundhedsområdet bliver udvidet: Med den nye sundhedsreform overtager regionerne ansvaret for akutsygepleje og sengepladser i det nære sundhedsvæsen.
Måling viser, hvad der kan forbedres
Det er dog ikke kun de positive tilbagemeldinger i den nye undersøgelse, der kan bruges ude på hospitalerne.
- De mindre tilfredse svar er på mange måder de vigtigste, siger Karin Friis Bach:
- Undersøgelsen viser helt ned på hospitalernes afdelingsniveau, i hvor høj grad patienterne er tilfredse. De resultater kan hospitalerne bruge til at forbedre forholdene netop dér, hvor patienterne efterlyser en bedre indsats, så patienterne vil være endnu mere tilfredse i de kommende LUP-undersøgelser, lyder det fra Karin Friis Bach.
Hun peger på, at der fx er mulighed for forbedringer, hvis flere hospitalsafdelinger får fokus på ordningerne med patientansvarlige læger, så hver enkelt patient med sikkerhed ved, hvem der har ansvaret. Et af de udsagn, der scorer relativt lav tilfredshed i målingen er nemlig, at ”der var en bestemt læge, der tog ansvar for mit forløb”.
- Mange patienter giver udtryk for, at det giver en tryghed, at der er én bestemt læge, de kan henvende sig til, hvis de har spørgsmål – og det er især vigtigt for multisyge og patienter med komplicerede forløb. Så dét bør hospitalerne tage mere alvorligt, lyder det fra sundhedsudvalgsformand Karin Friis Bach.
Regionerne har allerede øget trygheden ved, at hospitalerne nu har 72 timers behandlingsansvar, når bl.a. ældre udskrives fra hospitaler til sygepleje derhjemme.
- Overgangen mellem hospital og hjem skal gerne foregå uden bekymring. På samme måde som regionerne vil sikre en mere sammenhængende behandling når vi - som følge af sundhedsreformen - får ansvaret for akutsygeplejen i folks eget hjem, siger Karin Friis Bach.
Ambulancefolk er i høj kurs
Som noget nyt i LUP-undersøgelsen, er patienttilfredsheden nu også kortlagt separat for radiologiske patienter og blandt patienter, der har fået hjælp i akutbiler og ambulancer. I begge patientgrupper er hele 93 procent tilfredse i høj eller meget høj grad.
- De to patientgrupper hitter med stor tilfredshed i undersøgelsen. Andelen er unik høj, og resultatet er derfor en stor cadeau til personalet, siger Karin Friis Bach.

Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Stort gennembrud i rensning af PFAS-forurenet jord16.3.2026 14:50:36 CET | Pressemeddelelse
To projekter, der har testet, hvordan man rense jord for PFAS ved at varme den op, er blevet en klar succes. Nu skal man finde ud af, hvilke PFAS-forureninger teknikken skal bruges på.
Ny overenskomst med sundhedspersonale er på plads6.3.2026 11:02:41 CET | Pressemeddelelse
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Sundhedskartellet har indgået en aftale om fornyelse af overenskomster for bl.a. sygeplejersker, ernæringsassistenter og radiografer. Aftalen udmønter ekstra midler ud over de generelle lønstigninger til bl.a. pension, lønnet praktik til sygeplejersker og sætter fokus på fleksibilitet i arbejdstidens tilrettelæggelse.
Sundhedsrådene skal løfte danskernes sundhed5.3.2026 06:30:44 CET | Pressemeddelelse
Færre ryger og færre drikker over 10 genstande ugentligt, men niveauet er stadig foruroligende højt.
Nyt treårigt overenskomstforlig på plads for akademikere i regionerne4.3.2026 16:21:00 CET | Pressemeddelelse
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Akademikerne har indgået forlig om ny treårig overenskomst på det regionale område. Forliget skal styrke rekruttering i hele Danmark og indeholder bl.a. fritvalgsordning og stor familiepakke.
Historisk fælles overenskomst på lægeområdet sikrer markant lønløft, nye karriereveje og nye arbejdstidsregler4.3.2026 16:18:55 CET | Pressemeddelelse
Generelle lønstigninger på 6,27 procent, en ambitiøs familiepakke og en ny fælles overenskomst for speciallæger og overlæger. Det er nogle af resultaterne i aftalen mellem Yngre Læger, Overlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Aftalen sikrer et solidt fundament for at fremtidssikre lægelige arbejdsvilkår, der derved også tilpasses fremtidens sundhedsvæsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum