Hvad Danmark kan lære af Malawi: Træer kan gavne både sundhed, økonomi og klima
Danmarks grønne trepart vil plante træer for at genskabe natur og reducere landbrugsarealer. Men et nyt studie fra Malawi viser, at træer kan mere end bare binde CO₂ – de kan også give sundere kost, større fødevaresikkerhed, sikre lokal økonomi og beskytte mod klimaforandringer. Hvis Danmark vil lykkes med sin skovstrategi, bør vi tage ved lære af Malawi, mener forskerne bag studiet.

Hvad har Danmark og det afrikanske land Malawi til fælles? Ikke så meget ved første øjekast. Men de sidste 20 år har begge lande faktisk mistet omkring 15 procent af deres træer. I Danmark har det betydet, at der som en del af den grønne trepart skal plantes en milliard træer for et genoprette naturen og gavne klimaet.
Men den grønne trepart har endnu ikke besluttet, hvordan plantningen af træer kan tænkes ind i landbruget og vores fødevaresystem. Men et dansk ledet studie fra det afrikanske land Malawi kommer med nye erfaringer, som Danmark med fordel kan lære af, mener forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns universitet.
For træer plantet som en del af et landbrug kan nemlig mere end kun at gavne biodiversiteten og fungere som CO2-fangere. De ser også ud til at kunne gavne vores sundhed, skabe større fødevaresikkerhed og økonomisk vækst.
I studiet har forskerne således undersøgt, hvilken betydning det har for malawiske kvinders sundhed, at de lever i nærheden af træer og at træerne indgår som en fødekilde i kosten.
Og her peger studiet bl.a. på en signifikant positiv sammenhæng mellem, hvor mange træer der er i en husholdnings omgivelser og om kvinderne får vigtige mineraler og vitaminer i deres kost. I Malawi er det traditionelt kvinderne der står for meget af arbejdet omkring landbrugene. Samtidig kæmper landet med fattigdom og fejlernæring.
”I Malawi kan vi se, at de kvinder der har træer, eksempelvis frugt- og nøddetræer, på deres marker, får en mere næringsrig kost med et højere indhold af vigtige næringsstoffer som jern, vitamin A og zink. Træer i landbrug kan altså mere end bare at gavne klimaet,” forklarer postdoc Emilie Claire Vansant, som er førsteforfatter på studiet.
Træer i landbruget var normalt for 100 år siden
Studiet fandt også, at træer som mango, guava og forskellige nøddearter ikke bare bidrog med næring og gjorde folk sundere, men de gav også en indtægtskilde for landmændene. På samme vis som skov og træer for 100 år siden i Danmark blev betragtet som en vigtig del af de danske landbrug. Det kan eksempelvis være i såkaldte skovlandbrugssystemer, hvor mennesker natur og eventuelt dyr drager nytte af hinanden.
”I dag bliver skovrejsning set som en modsætning til landbrug, men Danmark har historisk brugt træer som eksempelvis levende hegn. Den tradition er næsten forsvundet med industrialiseringen af landbruget, men måske er det tid til at se på mulighederne ved at bringe træerne tilbage til landbrugsjorden i form af fx skovlandbrug,” siger lektor Laura Vang, medforfatter på studiet.
Derfor mener forskerne, at politikere og myndigheder nøje bør overveje, hvilke arter af træer der skal plantes som en del af den grønne trepart, så træerne kan udfylde flere funktioner, som ikke udelukkende er møntet på klimaet. Det kan eksempelvis være træer med spiselige frugter der kan sælges.
”En oplagt mulighed kunne være at satse på flere hjemmehørende arter som valnød, hassel og forskellige frugttræer, som ikke blot gavner klima og biodiversitet, men også kunne spille en rolle i den danske madkultur og økonomi,” siger Emilie Claire Vansant.
Vi bør vende blikket mod Malawi
Og ifølge forskerne ville det heller ikke skade det danske fødevareudbud at vi fx fik flere nøddetræer på markerne. For en anden lighed mellem Malawi og Danmark er, at begge landes fødevaresystem domineres af ganske få afgrøder som bruges i mange forskellige produkter. Det gør vores fødevaresystem sårbart, kosten mindre sund og lægger et stort pres på vores natur.
”Mange fødevaresystemer er ekstremt fokuseret på få basisafgrøder som majs, ris og hvede. Og det gælder ikke kun i lavindkomstlande – også i Europa ser vi en falsk fødevaremangfoldighed i supermarkederne, hvor de fleste produkter i virkeligheden er baseret på de samme få afgrøder,” siger lektor Laura Vang.
I Malawi har træer og skove også vist sig nyttige til at beskytte mod ekstreme vejrforhold. Under den ødelæggende cyklon Freddy i 2023 så forskerne, hvordan områder uden træer blev ramt af voldsomme oversvømmelser og jordskred.
”Når man rydder skov, øger man risikoen for tørke, erosion og ekstreme vejrfænomener. At integrere træer på marker og i landskabet kan skabe mere modstandsdygtige økosystemer,” siger Emilie Claire Vansant.
Derfor mener forskerne at de mange nye træer der skal plantes i Danmark skal tænkes som en aktiv ressource, snarere end blot et klimavirkemiddel og at der er meget at lære af Malawi.
”Malawis erfaringer viser, at træer og landbrug godt kan gå hånd i hånd. Normalt taler vi om, hvordan lavindkomstlande kan lære af Danmark – men i denne sag er det måske omvendt. Malawi har vist, at skovrejsning kan tænkes langt mere integreret i fødevaresystemet, økonomien og den sociale struktur,” slutter Laura Vang.
Fakta:
- Danmark og Malawi har de sidste 20 år mistet omkring 15 procent af deres skovdække.
- På globalt plan dyrkes cirka 200 afgrøder, hvor ni af dem (sukkerrør, majs, ris, hvede, kartofler, sojabønner, oliepalmefrugt, sukkerroer og kassava) tegner sig for over 66 procent af al afgrødeproduktion.
- Hvede, ris og majs står for 48 procent af det gennemsnitlige daglige kalorieforbrug for verdens befolkning.
Nøgleord
Kontakter
Emilie Claire Vansant
postdoc
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns universitet
+4535321251
ecv@ign.ku.dk
Laura Vang
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns universitet
+4535325860
lr@ign.ku.dk
Michael Skov Jensen
Journalist
Københavns Universitet
93 56 58 97
msj@science.ku.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Saving the Asian Unicorn – If It Still Exists5.5.2025 17:00:00 CEST | Press release
The saola, an antelope-like bovine, is one of the world’s rarest and most endangered mammals. In fact, it hasn’t been observed in over 10 years. Researchers from the University of Copenhagen, in collaboration with Vietnamese scientists and an international team of researchers, have for the first time mapped the saola’s complete genome, and they have used that knowledge to estimate the chances of saving it – if it still exists.
Bakterier bruger gammelt krigstrick til at overliste vira: Kan hjælpe med at bekæmpe ’superbugs’30.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har opdaget en ny type immunforsvar i coli-bakterier, der vender en virusinfektion mod vira selv. Systemet er opkaldt efter den kinesiske militærstrateg Kongming som var berømt for at bruge fjendens våben til at besejre dem. Opdagelsen kan bruges i udviklingen af fremtidige bioteknologiske værktøjer og måske som et alternativ til antibiotika til at bekæmpe multiresistente bakterier.
Nyt forskeruddannelsesprogram skal udklække fremtidens kvantespecialister29.4.2025 10:24:11 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Villum Fonden opretter Københavns Universitet og DTU et nyt forskeruddannelsesprogram, der skal være med til at sikre, at Danmark kan bevare sin styrkeposition inden for kvanteforskning i fremtiden.
Ancient grain has huge climate potential and could play a key role in Europe’s future8.4.2025 11:41:23 CEST | Press release
Sorghum is one of the world’s oldest grains and possesses many traits that can benefit food security, climate resilience, and biodiversity. However, the mechanisms behind these traits have long remained a mystery to researchers, which has hindered efficient cultivation. Now, a new technique and a biobank - developed in collaboration with the University of Copenhagen - have made research and breeding possible at an unprecedented pace, paving the way to an effective crop in both the Global North and South.
Ældgammel kornsort har kæmpe klimapotentiale og kan blive vigtig i Europas fremtid8.4.2025 11:11:07 CEST | Pressemeddelelse
Sorghum er en af verden ældste kornsorter og har mange egenskaber, der kan gavne fødevaresikkerhed, klima og biodiversitet. Mekanismerne bag egenskaberne har dog været en gåde for forskerne, og det har stået i vejen for en effektiv dyrkning. Ny teknik og biobank, udviklet i et samarbejde med Københavns Universitet, åbner nu for forskning og forædling i turbogear. Det kan bane vej til en effektiv afgrøde i både det globale nord og syd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum