Inuitter optager 13 gange grænseværdien for PFAS i maden

Næsten hele befolkningen i Ittoqqortoormiit får op til 13 gange så meget PFAS i deres mad gennem ringsæler og isbjørn i forhold til den internationalt fastsatte grænse for ugentligt indtag.

PFAS (perfluoralkylstoffer) bruges mange steder i industrien og de produkter vi omgiver os med og findes derfor overalt i miljøet, inklusiv dyr og mennesker. Stofferne bliver transporteret til Arktis med hav- og luftstrømme. De er vanskelige at nedbryde og findes derfor i havpattedyr og de mennesker, der spiser dem.

I en netop udgivet videnskabelig artikel i Cell Reports Sustainability har forskere fra Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience beregnet, hvordan eksponering via føden af fire udvalgte langtransporterede PFAS stoffer for perioden 2006-2020 i det østgrønlandske fangersamfund Ittoqqortoormiit (Scoresbysund).

Den langvarige forhøjede eksponering med PFAS i det Østgrønlandske inuit-samfund over det næste århundrede kan påvirke befolkningens immunsystem. Dette er vigtigt i forbindelse med vaccinationsprogrammer, men også for forekomsten af hjerte-kar-sygdomme, kræft og nedsat fertilitet.

Beregningerne er udført på baggrund af analyser af den traditionelle marine føde, dvs. ringsæl og isbjørn og sammenlignes med maksimalt ugentlig indtages for risiko for effekter på immunsystemet på nanogram pr. kilo kropsvægt.

Ved at bruge de tidsmæssige trends for fund af PFAS i isbjørne og ringsæler fra 2006-2020 anslår forskerne de fremtidige belastninger for Inuit-befolkningen i Ittoqqortoormiit i fremtiden. Her vil den gennemsnitlige indbygger fortsat overskride grænseværdierne indtil år ca. 2090.

Ifølge forskerne bag artiklen understreger resultaterne behovet for yderligere regulering af PFAS og udvikling af ikke-toksiske bæredygtige forbindelser gennem fortsat internationalt samarbejde, blandt andet gennem Stockholm-Konventionen.

Læs artiklen (OBS: Link effektivt fra 11. marst kl 17.00):Ubiquitous global use of persistent PFAS threaten Arctic Indigenous people for decades to come". 

Forskningen er udført med støtte fra DANCEA og EU's Horizon-program.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience ved professor Christian Sonne cs@ecos.au.dk eller tlf.: (+45)30783172.