Aarhus Universitet og VIA går sammen om at styrke erhvervskontakten for ingeniøruddannelser
4.5.2026 11:37:17 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Uddannelsesdekan for VIA’s ingeniøruddannelser i Horsens, Lotte Thøgersen, bliver i en del af sin arbejdstid udlånt til Aarhus Universitet, hvor hun skal styrke samarbejdet om uddannelser med erhvervslivet.

Tidligere på året indgik Aarhus Universitet og VIA University College en partnerskabsaftale, som skal gøre det muligt for de to institutioner at tiltrække flere ingeniørstuderende, som er meget efterspurgt af det regionale erhvervsliv i Midtjylland.
Nu bliver aftalen udvidet, så VIA’s dekan for ingeniøruddannelser, Lotte Thøgersen, fremover vil bruge en del af sin arbejdstid som erhvervschef på Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet. Aftalen gælder for de kommende to år, hvor Lotte Thøgersen især skal arbejde med de erhvervsrettede aktiviteter på de nye erhvervskandidat-uddannelser.
”Vi vælger en fælles satsning mellem VIA og Aarhus Universitet, fordi det giver de bedste muligheder for et ligeværdigt samarbejde mellem de to institutioner og de bedste muligheder for at skabe sammenhængende uddannelser på ingeniørområdet til gavn for erhvervslivet,” siger Eskild Holm Nielsen, der er dekan på Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet.
Samarbejdsaftalen betyder blandt andet, at diplomingeniører fra VIA University College, der uddannes i Horsens, får mulighed for at læse direkte videre på en relevant kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. I første omgang fokuserer samarbejdet på to uddannelser med specialisering i cybersikkerhed og i klima, forsyning og vandteknologi, og det kommer de midtjyske virksomheder til gavn, forklarer Lotte Thøgersen:
”Ved at samarbejde om erhvervskontakten kan VIA og Aarhus Universitet tiltrække og fastholde endnu flere af de talentfulde studerende, som teknologibaserede virksomheder i Region Midtjylland og resten af Danmark efterspørger. Vores mål er at komme endnu tættere på virksomhedernes behov og ønsker, og at tilbyde de studerende en mere erhvervsrettet og relevant uddannelse – alt sammen for at styrke Danmarks teknologiske udvikling,” siger Lotte Thøgersen.
Med de nye erhvervskandidatuddannelser kan virksomhederne ansætte en færdiguddannet diplomingeniør på deltid, samtidig med at han eller hun tager en kandidatuddannelse fra universitetet og arbejder med virksomhedens egne udviklingsprojekter på studiet.
Samarbejdet gælder både danske studerende og studerende fra EU.
Kontakter
Niels OlsenTeamleder, kommunikation, Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet
Tlf:29691291niol@au.dkAnders AnkerstjerneKommunikationsrådgiverVIA University College
Tlf:87551532aank@via.dkLotte ThøgersenUddannelsesdekanVIA University College
Tlf:87554191lot@via.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Nyt gennembrud kan ændre, hvordan vi nedbryder “evighedskemikalier”4.5.2026 09:42:16 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har identificeret hydrogenradikaler som nøglen til at nedbryde PFAS. Det baner vejen for mere effektive og kemikaliefrie løsninger til vandrensning.
Ny rapport om Bovaer: Ingen samlet stigning i dødelighed eller fald i mælkeydelse1.5.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Aarhus Universitet finder ikke tegn på en samlet stigning i dødelighed eller et generelt fald i mælkeydelsen i en stikprøve af malkekvægsbesætninger efter introduktionen af fodertilsætningsstoffet Bovaer i 2025. Samtidig understreger forskerne bag rapporten, at nogle landmænd har oplevet alvorlige problemer i deres besætninger, og at der fortsat er ubesvarede spørgsmål.
Ny professor vil styrke Danmarks digitale forsvar1.5.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Cybersikkerhed bliver en afgørende konkurrencefaktor i fremtidens samfund, mener Jens Myrup Pedersen, der 1. maj tiltræder som professor på Aarhus Universitet. Her skal han være med til at opbygge et stærkt forskningsmiljø og uddanne de specialister, der skal beskytte virksomheder, myndigheder og kritisk infrastruktur mod digitale angreb.
Jordens sundhed afhænger ikke kun af landmændene.24.4.2026 12:29:53 CEST | Pressemeddelelse
Hvorfor er det så svært at passe på jordens sundhed, selv når lysten er der? Ny forskning fra Aarhus Universitet peger på, at løsningen ikke kun ligger ved landmændene.
Kom med i marken og hør om biokuls langsigtede effekter22.4.2026 12:41:44 CEST | Presseinvitation
Kan biokul blive et af landbrugets vigtigste klimaværktøjer? Kom på besøg på AU Askov, hjem for nogle af Nordeuropas ældste langtidsforsøg, og hør om det helt nye Danish Biochar LTE-projekt, der skal undersøge langtidseffekterne af biokul.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum