Flere unge i Lolland Kommune har et fritidsjob
Lolland Kommune er blandt de kommuner i landet, hvor flest unge mellem 13 og 17 år har et fritidsjob. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. At så mange unge er i job, hænger tæt sammen med kommunens og de lokale virksomheders indsatser, og det er positivt for både de unge selv og for det lokale arbejdsmarked.
På landsplan havde 35,6 procent af de 13 til 17-årige et fritidsjob i 2023. I Lolland Kommune var det 40,66 procent. Det bringer kommunen op på en flot 16. plads over kommuner med flest unge i fritidsjob.
”Vi ved, at fritidsjob har positive effekter for de unge både på kort og lang sigt. Ud over lønnen, oplever de, at det giver dem kompetencer, erfaringer og selvtillid, der styrker dem i fremtidig uddannelse og job. Samtidig gør de unge en positiv forskel ved at løse opgaver for virksomhederne. I Lolland Kommune arbejder vi derfor målrettet med at hjælpe unge til at få et job og ikke mindst en god oplevelse med deres første skridt på arbejdsmarkedet,” fortæller formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune Vibeke Grave.
”I 2023 prioriterede Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Skoleudvalget midler til de unge, som ikke selv kan finde job, og mentorstøtte til at komme godt i gang med et fritidsjob. Vi har i den forbindelse et virkelig godt samarbejde med en række lokale virksomheder, som tager et stort socialt ansvar ved at give de unge chancen for at afprøve arbejdsmarkedet. Derudover ser vi på mulighederne for at skabe kommunale job til de unge. For nylig har vi for eksempel indgået en aftale om oprettelse af fritidsjob inden for kommunens ældresektor,” siger hun.
De gode tal giver Lolland Kommune et solidt udgangspunkt for de videre indsatser på ungeområdet. Med regeringsaftalen om et ungeløft på landsplan, bliver der desuden mulighed for at styrke indsatserne yderligere. Som en del af aftalen får kommunerne nemlig mulighed for at søge om midler til at arbejde med partnerskaber på tværs af kommune, virksomheder og civilsamfund: Læs om aftale om Ungeløft (star.dk)
Om fritidsjobindsatsen
- Fritidsjobsindsatsen i Lolland Kommune er et samarbejde mellem Virksomhedsservice i Jobcenter Lolland og den kommunale ungeindsats (KUI Lolland). Virksomhedsservice bruger deres virksomhedsnetværk til at udvælge samarbejdspartnere og oprette samarbejdsaftaler, mens KUI Lolland står for selve rekrutteringen af de unge til indsatsen.
- Det er primært UU-vejlederne, der identificer unge, som har behov for hjælp til et fritidsjob. UU-vejlederne skaber herefter kontakt med samarbejdspartnerne og tager også med til første jobsamtale for at støtte den unge.
- Virksomhedsservice i Lolland Kommune har lavet aftaler med en række lokale virksomheder om en mentorordning, hvor kommunen yder tilskud til en mentor i en periode på 3-6 måneder. Mentorens primære opgave er støtte den unge i at få en god start på arbejdspladsen. Det kan være i forhold til at hjælpe den unge med at forstå både de skrevne og uskrevne regler på arbejdspladsen.
Typisk har de unge i Lolland Kommune job i dagligvareforretninger, hvor de varetager opgaver såsom trimning af varehylder, opsætning af varer, lettere rengørings- og oprydningsopgaver og betjening af kunder. Enkelte virksomheder tilbyder også de unge job inden for servicefag og turisme.
Læs mere
Læs mere om Danmarks Statistiks opgørelse af, hvor mange unge der er i fritidsjob (dst.dk)
Se listen over kommunernes andel af unge i fritidsjob i 2023 (dknyt.dk)
Nøgleord
Kontakter
Vibeke GraveFormand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Tlf:25 12 00 04Charlotte Lund AndreasenArbejdsmarkedschef, Lolland Kommune
Tlf:24 92 84 71Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Stor undersøgelse på vej: Behov for arbejdskraft?18.9.2025 21:48:46 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende uger vil 1.400 virksomheder på Lolland få en invitation til at være med i en ny undersøgelse, der blandt andet skal afdække de lokale rekrutteringsbehov og erfaringer med international arbejdskraft. Udvalgsformand Vibeke Grave håber, at mange vil deltage.
Lolland Kommune styrker indsatsen for børn og unge i begyndende mistrivsel10.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt tilbud skal gøre det let og enkelt at få den nødvendige hjælp – før problemerne vokser sig større.
Ny undersøgelse viser stor tilfredshed med hjemmehjælpen i Lolland Kommune5.9.2025 16:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp viser, at borgerne i Lolland Kommune overordnet set er godt tilfredse med den hjælp, de får. Kommunen ligger over landsgennemsnittet, og i spørgsmålene om oplevelsen af tryghed, værdighed og kontinuitet i hjælpen, klarer Lolland Kommune sig særligt godt.
Erhvervsvenlighed på Lolland: Det går den rigtige vej4.9.2025 17:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Bedre samarbejde med virksomhederne, international rekruttering og fremgang på byggesagsbehandlingstid og digital erhvervsservice. Ny DI-måling viser positive tendenser i den lokale erhvervsvenlighed på Lolland.
Nye priser på færgetransport til Askø, Fejø og Femø3.9.2025 15:07:07 CEST | Pressemeddelelse
Samme pris til alle tre øer, en mere enkel struktur og bevarelse af øbo-bilkortet som måneds- og årskort. Det er essensen i en ny prismodel for Lolland Færgefart, der ventes at træde i kraft i det nye år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum