Dansk Solcelleforening: nye tariffer på vej kan ikke være i Danmarks interesse
10.3.2025 06:00:00 CET | Dansk Solcelleforening | Pressemeddelelse
Ifølge beregninger fra Dansk Solcelleforening vil en typisk mindre erhvervsdrivende med et solcelleanlæg på 40 kW skulle betale 4.500 kroner årligt i den nyopfundne VE-kapacitetsbetaling til sammenligning med 65 kroner i rådighedsbetaling i dag. Der vil altså være tale om en pludselig og betydelig tarifstigning på næsten 7.000%, såfremt de foreslåede ændringer træder i kraft.

Dansk Solcelleforening udtrykker stor bekymring over anmeldte tariffer fra Green Power Denmark, som i øjeblikket behandles af Forsyningstilsynet. Solcellebranchen vurderer at ændringerne vil bremse udbygningen af ny grøn energi fra bygningssolceller i Danmark og advarer imod, at stille ejere af solcelleanlæg ringere end andre forbrugere, som der er lagt op til med de nye anmeldte tariffer.
”Det kan umuligt være i Danmarks interesse, hverken sikkerhedspolitisk eller klimapolitisk, at gøre det mindre økonomisk fordelagtigt at investere og producere VE fra sol i disse tider. VE-kapacitetsbetalingen og effektbetalingen vil forringe vilkårene for en del solcelleejere, og det er en helt forkert vej at gå” udtaler Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.
Ulige behandling
VE-kapacitetsbetalingen betyder, at egenproducenter skal betale en tarif til netselskaberne hvert år. Betalingen bestemmes ud fra solcelleanlæggets størrelse, selvom der ikke sendes en eneste kWh ud på det kollektive elnet, og der derved ikke sker en belastning af nettet. Opkrævningen vil i praksis komme til at fungere som en straf for private og erhvervsdrivende, der tager grønne initiativer.
"Den nye årlige kapacitetstarif vil ramme både eksisterende og nye solcelleejere, fx skoler, erhvervslivet, mindre landbrug, supermarkeder og børnehaver, og det samtidig med, vi ser ind i at skulle implementere EU's bygningsdirektiv i Danmark, der stiller solenergikrav til bygninger. Det hænger ikke sammen”, fortsætter Flemming V. Kristensen, formand for Dansk Solcelleforening.
Ordet 'egenproducent' anvendes om solcelleejere, der primært producerer og forbruger deres egen grønne strøm, og derfor ikke sender den ud på elnettet. Derfor er det også ulogisk at straffe gruppen af egenproducenter, for at bruge elnettet mindre end andre forbrugere. De burde måske snarere honoreres, da er med til at mindske omkostninger til elnettet – ofte i form af færre omkostninger til forstærkning af elnettet og færre udgifter til nettab i forbindelse med transport af strømmen.
Solcellebranchen mener at egenproducenter som minimum bør have samme vilkår som øvrige producenter og forbrugere, når det kommer til levering til og træk fra elnettet. Det er urimeligt på den måde at straffe danskere og virksomheder, der bidrager til den grønne omstilling ved at træffe et grønt valg og investere i solceller.
Solenergi til fremtiden
Solenergi er den billigste vedvarende energiteknologi per kWh, som vi bør have stor fordel af i den danske elinfrastruktur. Dansk Solcelleforening appellerer derfor regelmagere til at tænke mere bredt, når der fx laves ændringer i tarifstrukturer.
Branchen afventer nu Forsyningstilsynets tilkendegivelser af Green Power Denmarks anmeldte metoder, der selvsagt vil blive afgørende for retningen og tempoet i udbygningen af bygningssolceller i Danmark i fremtiden.
Kontakter
Flemming V. KristensenFormand for Dansk Solcelleforening
Tlf:+45 20 86 96 38flemming@fksol.dkBilleder

Dansk Solcelleforening
Dansk Solcelleforening er en brancheforening, der samler eksperter på området for solceller og beslægtede teknologier. Dansk Solcelleforening repræsenterer solcellebranchen bredt fra fabrikanter, rådgivende ingeniører, installatører, VE-udviklere af store anlæg på land til solcellevirksomheder, der installerer solceller på tagflader af industri- og erhvervsvirksomheder, på offentlige bygninger og husstandstage.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Solcelleforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Solcelleforening
Danske særkrav lammer solcellemarkedet26.3.2026 11:32:50 CET | Pressemeddelelse
Nye tekniske særkrav til solcelleanlæg håndteret af Energinet og Green Power Denmark har sat store dele af det danske solcellemarked i stå. Branchen advarer nu om alvorlige konsekvenser for både den grønne omstilling, virksomhedernes konkurrenceevne og Danmarks energisikkerhed.
Dansk Solcelleforening åbner for nye medlemmer23.3.2026 11:51:18 CET | Pressemeddelelse
Danmark har rundet 5 GW solcellekapacitet. Det markerer en milepæl, men også begyndelsen på næste fase af den grønne omstilling. Derfor inviterer Dansk Solcelleforening nu flere aktører ind i medlemskredsen.
Dansk Solcelleforening sætter ny kurs: Fra udbygning til intelligent energifundament19.3.2026 16:17:00 CET | Pressemeddelelse
På Dansk Solcelleforenings generalforsamling 2026 satte foreningen en ny kurs: Fra ensidigt fokus på udbygning af mere VE fra solenergi til fokus på et energifundament baseret på solkraft i kombination med energilager i et intelligent, fleksibelt og lokalt forankret energisystem.
Ny milepæl nået: 5 GW solkraft viser styrken i solenergi15.1.2026 06:21:31 CET | Pressemeddelelse
Danmark runder en vigtig milepæl med 5 GW installeret solkraft i 2025, viser nye tal, som Dansk Solcelleforening har fået adgang til. Udbygningen sker primært på markarealer, mens tagene halter efter.
Dansk Solcelleforening: god VE-aftale – nu skal solenergien op i gear10.10.2025 13:08:01 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og et bredt flertal af folketingets partier har netop indgået en aftale, der har til formål at fremme mere vedvarende energi på land. Det er positivt og et vigtigt skridt i den grønne omstilling, at der nu følges op på flere af anbefalingerne fra NEKST-arbejdet. Aftalen fjerner barrierer for solenergi på jord, men overser potentialet i at gøre bygninger til en aktiv del af energisystemet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum