Ikke-vestlige indvandrere er næsten dobbelt så ofte på førtidspension sammenlignet med etniske danskere
Ikke-vestlige indvandrere er markant overrepræsenteret på førtidspension, når man sammenligner med personer med dansk oprindelse. For nogle indvandrergrupper er det mere end fire gange så ofte. Det viser den seneste udgave af Status på Arbejdsmarkedet udgivet af Beskæftigelsesministeriet.
Tallene viser, at 12 pct. af ikke-vestlige indvandrere i den arbejdsdygtige alder er på førtidspension, mens det kun gør sig gældende for 7 pct. af personer med dansk oprindelse. Ikke-vestlige indvandrere er altså næsten dobbelt så ofte på førtidspension, når man sammenligner med etniske danskere.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
-Det her er voldsomme tal. Også så voldsomme, at vi kommer til at handle politisk på det. Vi må være ærlige og sige, at det her er et udtryk for tidligere tiders forfejlede udlændingepolitik, hvor vi ikke har stillet høje nok krav. Det danske samfund er bygget på, at man bidrager med det, man kan. Derfor er det vigtigt, at vi har indført arbejdspligten, så det ikke længere bliver muligt at isolere sig fra det danske samfund samtidig med, at man modtager kontanthjælp.
Status på Arbejdsmarkedet har også set nærmere på dimittendledigheden, der er faldet de senere år. I mange år udgjorde dimittendledige 25-30 pct. af alle dagpengemodtagere, mens andelen nu er faldet til 20 pct. I 2023 blev reglerne strammet, og dimittendledige kommer nu hurtigere i beskæftigelse end i 2022. Der er dog fortsat stor forskel på dimittendledigheden på tværs af uddannelser. Det er i høj grad dimittender fra mellemlange og lange videregående uddannelser, der er ledige efter endt uddannelse. For de to grupper er det mere end halvdelen af dimittenderne, som bliver ledige efter dimission. Det er kun 15 pct. af dimittenderne fra erhvervsfaglige uddannelser.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
-Det glæder mig at se, at nyuddannede nu kommer hurtigere i arbejde, og at dimittendledigheden er den laveste i 15 år. Men det, jeg hæfter mig allermest ved, er den store forskel på dimittendledigheden på tværs af uddannelser. Hvor mere end halvdelen fra mellemlange og lange videregående uddannelser er ledige efter afsluttet uddannelse, er det kun hver sjette, der har afsluttet en erhvervsuddannelse. Det viser mig, at der er en skævhed, som vi fortsat er nødt til at have et stort fokus på.
Derudover viser Status på Arbejdsmarkedet, at udviklingen på arbejdsmarkedet er stabil. Væksten i beskæftigelsen i 2024 har fulgt den samme udvikling som i 2023, mens ledigheden fortsat er lav og har været tæt på uændret i det seneste år. Beskæftigelsesfremgangen i 2024 kan i høj grad tilskrives seniorer og udenlandsk arbejdskraft. Særligt ikke-vestlige indvandrere har i de seneste år oplevet en stigning i lønmodtagerfrekvensen om end fra et lavt udgangspunkt.
Læs den seneste udgave af Status på Arbejdsmarkedet her.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Kommuner kan søge over en halv milliard kroner til at hjælpe unge i arbejde eller uddannelse7.3.2025 10:00:24 CET | Pressemeddelelse
Kommuner kan frem til 15. maj 2025, som en del af Ungeløftet, søge penge til skræddersyede indsatser til unge uden arbejde eller uddannelse.
Næsten 14.000 fordrevne ukrainere i job på det danske arbejdsmarked24.2.2025 08:22:50 CET | Pressemeddelelse
8 ud af 10 af de fordrevne fra Ukraine, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er i beskæftigelse. Det viser de seneste tal på 3-årsdagen for krigen i Ukraine.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for december 202421.2.2025 08:10:51 CET | Pressemeddelelse
I december 2024 var der 3.040.100 lønmodtagere i job. Det er 4.600 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden december 2023 er der dermed samlet set kommet 34.400 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 4.700 flere lønmodtagere fra november til december 2024. I samme periode er der kommet 100 færre offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Igen i årets sidste måned steg antallet af lønmodtagere i job, og 2024 blev hermed det år i historien, hvor flest havde et arbejde at stå op til. Især de private virksomheder trak beskæftigelsen op. Det viser, at danske virksomheder klarer sig godt på trods af uro i verden omkring os". "Nu skal vi gøre, hvad vi kan for at få de sidste med, særligt de unge der står uden job eller uddannelse. For at det skal lykkes, har vi netop lanceret Ungeløftet, hvor kommuner, virksomheder og organisationer er gået sammen for at finde nye veje til at få endnu flere ind i arbejdsfæll
Danmark vil stramme EU-regler i kampen mod social dumping20.2.2025 13:08:59 CET | Pressemeddelelse
Danmark og en række andre lande lægger pres på for at få klarere regler for udstationering af ansatte fra tredjelande.
Nu fjernes rigide regler på kontanthjælpsområdet20.2.2025 11:33:33 CET | Pressemeddelelse
Fremover bliver aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke længere ramt af reglen om skærpet rådighedssanktion, som fjerner borgerens ydelse i tre måneder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum