AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Hver femte kvinde er udsat for hårdt psykisk arbejdsmiljø

Del

Kvindelige lønmodtagere er oftere end mænd udsat for vold, trusler, mobning eller stress på arbejde, viser analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udgiver i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag. Kvinderne er især mere udsatte for vold og trusler om vold, end mænd er.

Blandt kvindelige lønmodtagere har 20,3 procent et hårdt psykisk arbejdsmiljø.
Blandt kvindelige lønmodtagere har 20,3 procent et hårdt psykisk arbejdsmiljø.

ARBEJDSMILJØ

Blandt kvindelige lønmodtagere har 20,3 procent et hårdt psykisk arbejdsmiljø.

Det vil sige, at hver femte kvindelige lønmodtager er udsat for vold, trusler om vold, mobning eller stress.

Blandt mandlige lønmodtagere gælder det 14,8 procent svarende til hver syvende mandlige lønmodtager.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Arbejdstilsynet.

”For rigtig mange danskere er deres arbejde forbundet med hårde psykiske arbejdsvilkår. Det gælder især blandt kvinderne,” siger Kristoffer Lind Glavind, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Kvinder mere udsat for vold og trusler end mænd

Analysen viser også, at kvinder er mere udsatte end mænd på tre parametre:

  • Vold og trusler
  • Arbejdsrelateret stress
  • Mobning

Kvinderne er især mere udsatte for vold og trusler om vold, end mænd er.

11,0 procent af kvinderne er udsat for vold og trusler om vold i forbindelse med deres arbejde. Blandt mændene er tallet 6,8 procent.

Kvinder er altså cirka 60 procent oftere udsat for vold og trusler i forbindelse med deres arbejde end mænd.

”Når kvinder er mere udsat for vold og trusler, hænger det nok sammen med, at der er mange kvinder i omsorgsfagene, hvor man er tæt på borgerne. Det kan være på plejehjem og andre sociale institutioner,” siger Kristoffer Lind Glavind.

På hele arbejdsmarkedet har omkring 300.000 danske lønmodtagere et hårdt psykisk arbejdsmiljø, viser analysen. Det svarer til flere end hver sjette lønmodtager (17,4 procent).

For at leve op til betegnelsen om hårdt psykisk arbejdsmiljø skal lønmodtageren enten være udsat for psykisk pressende situationer og vise symptomer på stress, eller være udsat for vold, trusler eller mobning på arbejdet og have depressive symptomer.

Definitionen følger belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • 20,3 procent af kvindelige lønmodtagere, svarende til godt hver femte, har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. For mandlige lønmodtagere er tallet 14,8 procent, svarende til lidt over hver syvende.

  • 9,9 procent af kvindelige lønmodtagere er udsat for mobning på arbejdspladsen. For mænd er tallet 8,2 procent.

  • 11,0 procent af de kvindelige lønmodtagere er udsat for vold eller trusler om vold i forbindelse med arbejdet. For mandlige lønmodtagere er tallet 6,8 procent.

  • 12,4 procent af kvindelige lønmodtagere er udsat for arbejdsrelateret stress. Blandt mandlige lønmodtagere er tallet 9,3 procent.

Læs analysen her

Kontakter

Billeder

Hver femte kvindelige lønmodtager har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. For mandlige lønmodtager er det hver syvende.
Hver femte kvindelige lønmodtager har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. For mandlige lønmodtager er det hver syvende.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) (grafikken er til fri afbenyttelse)
Download
Kvindelige lønmodtagere har oftere et hårdt psykisk arbejdsmiljø end mandlige. Integrerbar udgave af figuren her: https://www.datawrapper.de/_/81mbf/?v=2
Kvindelige lønmodtagere har oftere et hårdt psykisk arbejdsmiljø end mandlige. Integrerbar udgave af figuren her: https://www.datawrapper.de/_/81mbf/?v=2
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) (grafikken er til fri afbenyttelse)
Download
Kvinder er mere udsat for både vold og trusler, mobning og stress i forbindelse med deres arbejde. Integrerbar udgave af figuren her: https://www.datawrapper.de/_/81mbf/?v=2
Kvinder er mere udsat for både vold og trusler, mobning og stress i forbindelse med deres arbejde. Integrerbar udgave af figuren her: https://www.datawrapper.de/_/81mbf/?v=2
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) (grafikken er til fri afbenyttelse)
Download

Links

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Økonomisk tænketank: Råderummet kan dække stigning i forsvarsudgifter op til knap 3,5 pct. af BNP3.3.2025 09:39:32 CET | Pressemeddelelse

Det finanspolitiske råderum kan dække en betydelig stigning i forsvarsudgifterne uden at politikerne behøver opkræve nye skatter eller lave andre reformer, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) med ny analyse. Hvis forsvarsudgifterne skal længere op end 3,5 procent af BNP, skal det til gengæld finansieres. En tilbagerulning af de to seneste skattereformer, svarer til cirka 0,5 procent af BNP.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye