STARK Group investerer i nyt distributionscenter i Danmark
STARK Group har taget det første spadestik til et nyt, omfattende distributionscenter for lette byggematerialer i Danmark. Investeringen markerer et skridt fremad i virksomhedens vision om at forbedre sin i forvejen førende distribution af byggematerialer. Det nye lager strækker sig over 24.000 kvadratmeter og vil sikre dag-til-dag-levering af 50.000 varenumre til byggepladser og STARK-forretninger landet over.

Det nye distributionscenter er strategisk placeret i Storkøbenhavn og giver STARK adgang til 35% af deres kundebase inden for en times kørsel. Denne investering understreger virksomhedens fokus på byområder i vækst, særligt omkring store byer og hovedstæder, hvor væksten i byggeriet er højest.
Group CEO Søren P. Olesen siger:
"Vores distributionsservices er hele rygraden i at servicere vores kunder bedst og hurtigst muligt. Åbningen af et nyt distributionscenter for et bredt sortiment af værktøj, skurer, beklædning og andre lette byggematerialer styrker vores logistiske kapaciteter, så vi kan forbedre sortimentet og tilgængeligheden af produkter og sikrer en mere effektiv og fleksibel arbejdsdag for håndværkerne."
Det nye distributionscenter bliver udstyret med topmoderne teknologi, herunder en fuldautomatisk AutoStore. Denne innovative løsning vil muliggøre behandling af op til 150 ordrelinjer i timen og opbevaring af cirka 30.000 varer på kun 2.000 kvadratmeter.
Det nye distributionscenter sigter mod at opnå en DGNB Guld-certificering, og forventes at stå færdigt i sommeren 2026.
Kontakter
Kaspar Bach HabersaatChief Communications Officer
Tlf:+45 4092 8881kha@starkgroup.dkBilleder
Om STARK Group
STARK Group er den største B2B distributør af byggematerialer til byggebranchen i Europa, med et strategisk fokus på at servicere det professionelle kundesegment fra sine flere end 1.100 forretninger. STARK Group har en årlig omsætning på EUR 7,8 mia. (i DKK 58 mia.), betjener en portefølje af ca. 450.000 kunder og samarbejder med godt 15.000 leverandører. Med hovedkontor i Danmark, har STARK Group i alt ca. 19.000 medarbejdere i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Danmark, Sverige, Finland og Norge. Gruppen har flerdoblet sin størrelse inden for de seneste par år gennem både opkøb og organisk vækst og har i dag markedsledende positioner nationalt eller regionalt i alle sine markeder.
STARK Group har forpligtet sig til at opnå net zero i 2050 på tværs af hele værdikæden, har underskrevet FN's Global Compact og arbejder inden for fuldt validerede 2030 videnskabsbaserede mål for at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader.
Følg pressemeddelelser fra STARK Group A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK Group A/S
STARK og DBU udvider partnerskabet til både Kvinde- og Herrelandsholdet8.10.2025 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group’s danske selskab, STARK, forlænger og udvider sit mangeårige samarbejde med DBU, så det fremover omfatter både Kvinde- og Herrelandsholdet. Beslutningen understøtter dansk fodbold og sender et klart signal om fællesskab og lige muligheder i sporten.
Byggematerialer døgnet rundt: STARK Group åbner ny 24/7-forretning i Sverige3.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group styrker sit svenske netværk med åbningen af en ny 24/7-forretning i Hisings Backa, Göteborg. Forretningen, som drives af koncernens svenske brand Beijer Byggmaterial, er et strategisk skridt mod at styrke STARK Groups position i Göteborg-regionen og tilbyde håndværkere og entreprenører maksimal fleksibilitet.
STARK Group udbygger sin tilstedeværelse i Norge med ny flagskibsforretning25.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group udvider sin position på det norske marked med åbningen af en ny, specialbygget flagskibsforretning i Sarpsborg syd for hovedstaden Oslo. Butikken drives af koncernens norske virksomhed Neumann Bygg og markerer kædens 20. forretning i Norge – og den tredje i den vækststærke Østlandsregion.
STARK Group når milepæl: Nyt distributionscenter i Storkøbenhavn skal styrke logistikken15.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group har nået en vigtig milepæl i byggeriet af sit kommende nationale distributionscenter i Storkøbenhavn. Anlægget er en central del af koncernens strategiske arbejde med at styrke logistikken og sætte nye standarder for distribution af byggematerialer i Danmark. Milepælen blev fejret med et traditionelt rejsegilde, blot seks måneder efter første spadestik.
STARK Group lancerer ny flagskibsforretning uden for london – den største i Storbritannien10.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group styrker sin position på det britiske marked med åbningen af en ny flagskibsforretning i Luton, nordvest for London. Forretningen, der drives under koncernens britiske brand Jewson, strækker sig over 26.000 m² og er den største i STARK Groups britiske netværk. Åbningen er et vigtigt skridt i arbejdet med at imødekomme de stigende behov hos professionelle håndværkere og byggebranchen i hele Storbritannien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum