STARK Group styrker sit forretningsnetværk i UK med omfattende modernisering
16.2.2026 08:00:00 CET | STARK Group A/S | Pressemeddelelse
STARK Group styrker sin position i den sydvestlige del af Storbritannien med relanceringen af den moderniserede Jewson-forretning i St Austell, Cornwall. Investeringen afspejler koncernens fortsatte ambition om at udvikle et effektivt og fremtidssikret forretningsnetværk, der understøtter professionelle håndværkere på tværs af landet.

Den nye forretning er det seneste eksempel på Jewsons ’Branch of the Future’-koncept, der bygger på STARK Groups succesfulde forretningskoncepter fra Norden, Tyskland og Østrig. Med fokus på effektivitet, tilgængelighed og en forbedret kundeoplevelse tilbyder forretningen nu et udvidet sortiment af varenumre og en indretning, der gør det nemt og hurtigt for håndværkere at finde de rette produkter og samtidig få adgang til faglig rådgivning.
Søren P. Olesen, Group CEO i STARK Group, siger:
"Siden Jewson blev en del af STARK Group i marts 2023, har vi haft fokus på at styrke de grundlæggende kapaciteter i den britiske forretning. Vores investeringer har ét klart mål: at opbygge en moderne og effektiv virksomhed, der kan understøtte byggeri, renovering og vedligeholdelse af både nye og eksisterende boliger i hele Storbritannien."
Med genåbningen fortsætter STARK Group arbejdet med at styrke sin markedsposition i Storbritannien gennem en kombination af formålsbyggede forretninger, regionale distributionshubs og lokale moderniseringer. Investeringerne er målrettet mod at imødekomme branchens skiftende behov og sikre bedre produkttilgængelighed, optimeret logistik og en mere effektiv kundeoplevelse.
Forretningen er strategisk placeret i Cornwall, en af Storbritanniens ti største regioner. Området har en ældre boligmasse med betydeligt behov for renovering og vedligeholdelse, da næsten 70 procent af boligerne er opført før 1980. Forretningen spiller derfor en central rolle i at sikre, at lokale håndværkere og entreprenører nemt kan få adgang til de materialer og den ekspertise, der er nødvendig for at vedligeholde, renovere og udvikle regionens boligmasse.
Forretningen dækker cirka 17.400 kvadratmeter og genåbner blot fem måneder efter strategisk konsolidering omkring London med åbningen af koncernens største britiske forretning i Luton samt åbningen i Croydon.
Kontakter
Kaspar Bach HabersaatChief Communications Officer
Tlf:+45 4092 8881kha@starkgroup.dkBilleder
Om STARK Group
STARK Group er den største B2B distributør af byggematerialer til byggebranchen i Europa, med et strategisk fokus på at servicere det professionelle kundesegment fra sine flere end 1.050 forretninger. STARK Group har en årlig omsætning på EUR 7,76 mia. (i DKK 58 mia.), betjener en portefølje af ca. 450.000 kunder og samarbejder med godt 15.000 leverandører. Med hovedkontor i Danmark, har STARK Group i alt ca. 18.500 medarbejdere i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Danmark, Sverige, Finland og Norge. Gruppen har flerdoblet sin størrelse inden for de seneste par år gennem både opkøb og organisk vækst og har i dag markedsledende positioner nationalt eller regionalt i alle sine markeder.
STARK Group har SBTi-godkendte og validerede net zero klimamål for 2050 i tråd med 1,5°C-scenariet og FN’s Parisaftale. Virksomheden har underskrevet FN’s Global Compact og er blandt de øverste 1% af virksomheder globalt, anerkendt af EcoVadis med en Platinum-rating for sin bæredygtighedsindsats.
Følg pressemeddelelser fra STARK Group A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK Group A/S
Nyt digitalt værktøj styrker STARK Groups klimadokumentation i Norden27.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Group udvider sine digitale muligheder for klimadokumentation på tværs af Norden. Efter tidligere lanceringer af digitale klimaværktøjer i Danmark, Sverige og Norge har koncernen nu introduceret en løsning til klimamonitorering i Finland.
Dr. Marc Baumgartner udnævnt til CEO for STARK Deutschland16.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Deutschland annoncerer et ledelsesskifte og udnævner Dr. Marc Baumgartner til ny adm. direktør (CEO). Han tiltræder officielt som CEO den 1. januar 2026 og afløser Michael Knüppel, der fremover indtager rollen som Senior Executive Advisor i STARK Group.
STARK Group styrker sin position i Bergen med ny flagskipsforretning24.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Group styrker sin position i Norge med åbningen af en ny, topmoderne forretning med tilhørende distributionscenter i Lønborg, Bergen. Investeringen er et centralt led i koncernens strategi om at være tæt på kunderne i de største vækstområder – særligt omkring de større byer, hvor byggeaktiviteten er højest.
STARK Group offentliggør sin første integrerede årsrapport - reducerer CO2-emissioner med 10,6% fra egen drift12.11.2025 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Group har offentliggjort sin første integrerede finansielle og bæredygtighedsrapport. Rapporten dækker finansåret 2024/25 og er et skridt på vejen til at imødekomme de udvidede krav i EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som virksomheden skal efterleve fra finansåret 2028.
STARK Group leverer stabil omsætning og underliggende indtjening i historisk surt marked12.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Groups vækstrejse blev sat på pause i regnskabsåret 2024/25. Virksomheden nåede en omsætning på EUR 7,8 mia. (ca. DKK 57,8 mia.) og en justeret driftsindtjening på EUR 369 mio. (ca. DKK 2,7 mia.).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
