STARK Group indtager førstepladsen i Tax Governance Rating
19.6.2026 08:44:24 CEST | STARK Group A/S | Pressemeddelelse
STARK Group har sikret sig førstepladsen i Økonomisk Ugebrevs årlige Tax Governance Rating for store danske selskaber med den maksimale score på 12 ud af 12 mulige point på tværs af alle syv vurderingskriterier.

Den årlige rating vurderer skattetransparens og governance blandt Danmarks største noterede og unoterede selskaber og måler virksomhedernes offentliggørelse af information om skatteforhold og governance-praksis.
For STARK Group er åbenhed og transparens en integreret del af forretningen og afgørende for at være en ansvarlig virksomhed. Koncernen arbejder aktivt for at give indsigt i sine forretningsaktiviteter, herunder også sine skatteforhold.
Det er den tilgang, som Økonomisk Ugebrev nu for tredje gang belønner med en førsteplads og fjerde år i træk, at selskabet placerer sig blandt de bedst vurderede virksomheder.
Thomas Ahle, Group CFO i STARK Group, siger:
”Vi lever af at distribuere byggematerialer, men vi overlever i længden kun, når vores kunder, kolleger og vores omverden har tillid til måden, vi driver vores forretning. Vi tror på, at en generelt høj grad af åbenhed øger tilliden til os som virksomhed. For os er det naturligt også at have transparens på skatteområdet.”
Et centralt element i STARK Groups skatteåbenhed er den årlige Tax Impact Report, som giver indsigt i koncernens samlede skattebidrag på tværs af alle markeder, hvor selskabet opererer. Rapporten indeholder land-for-land skattebetalingsdata, oplysninger om aktiviteter i lavskattelande samt en oversigt over anvendte skatteincitamenter.
STARK Group har siden 2022 udgivet en dedikeret Tax Impact Report.
Kontakter
Kaspar Bach HabersaatChief Communications Officer
Tlf:+45 4092 8881kha@starkgroup.dkOm STARK Group
STARK Group er den største B2B distributør af byggematerialer til byggebranchen i Europa, med et strategisk fokus på at servicere det professionelle kundesegment fra sine flere end 1.050 forretninger. STARK Group har en årlig omsætning på EUR 7,76 mia. (i DKK 58 mia.), betjener en portefølje af ca. 450.000 kunder og samarbejder med godt 15.000 leverandører. Med hovedkontor i Danmark, har STARK Group i alt ca. 18.500 medarbejdere i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Danmark, Sverige, Finland og Norge. Gruppen har flerdoblet sin størrelse inden for de seneste par år gennem både opkøb og organisk vækst og har i dag markedsledende positioner nationalt eller regionalt i alle sine markeder.
STARK Group har SBTi-godkendte og validerede net zero klimamål for 2050 i tråd med 1,5°C-scenariet og FN’s Parisaftale. Virksomheden har underskrevet FN’s Global Compact og er blandt de øverste 1% af virksomheder globalt, anerkendt af EcoVadis med en Platinum-rating for sin bæredygtighedsindsats.
Følg pressemeddelelser fra STARK Group A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK Group A/S
Ny analyse fra STARK Group: Nye EU-krav ændrer rollerne i byggebranchen26.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group har offentliggjort sin seneste Sustainability Market Outlook Report. Rapporten kortlægger, hvordan nye krav til klima, dokumentation og produktdata vil ændre byggematerialemarkedet frem mod 2030. Udviklingen skaber både nye krav og nye roller for leverandører, distributører og håndværkere.
STARK Group fortsætter udviklingen af sit britiske forretningsnetværk17.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group har styrket sin tilstedeværelse i det nordøstlige England med åbningen af en ny specialbygget Jewson-forretning i Alnwick. Investeringen er en del af koncernens løbende udvikling af det britiske forretningsnetværk, hvor mindre lokationer samles i større og mere effektive forretninger tæt på kunderne.
STARK Group styrker sit specialistenetværk med ny forretning i Nürnberg11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Group styrker sit tyske netværk med åbningen af en ny Keramundo-forretning i Nürnberg. Investeringen er et centralt led i koncernens strategi om at være tæt på kunderne i de største vækstområder, særligt omkring de større byer, hvor bygge- og renoveringsaktiviteten er høj.
STARK UK udvider støtte til håndværkere med nyt branchepartnerskab2.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK Groups britiske forretning, STARK UK, styrker sin støtte til professionelle håndværkere gennem branchepartnerskaber og initiativer, der skal forbedre rammevilkårene i den britiske byggebranche.
STARK Group opnår EcoVadis Platin for femte år i træk: gør bæredygtighed til en kommerciel styrke25.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Group har for femte år i træk modtaget EcoVadis Platin, den højeste vurdering i en af verdens førende bæredygtighedsratings. Med en score på 94/100 placerer koncernen sig i top 1 % blandt mere end 150.000 vurderede virksomheder globalt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum