Lederne: Løft til erhvervsuddannelser kan mindske frafald
Regeringens udspil til en styrkelse af EUD-området er ikke kun godt nyt for erhvervsuddannelserne men også for de ledere ude på landets arbejdspladser, som mangler flere kvalificerede medarbejdere både nu og de kommende år.

Regeringen har i dag fremlagt sit udspil, Forberedt på fremtiden VII, hvor man vil afsætte 660 millioner kroner årligt fra 2030 til at styrke erhvervsuddannelserne. Pengene skal blandt andet gå til uddannelse af underviserne. Og det er både et rigtigt og tiltrængt tiltag, som ifølge Lederne, der er landets største faglige organisation for ledere, kan være et skridt på vejen til at sikre flere faglærte talenter til landets virksomheder og ledere.
”I dag oplever mange ledere ude på landets arbejdspladser store udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret, faglært arbejdskraft. En mangel, som kun vil blive større de kommende år og derfor er en direkte trussel mod den økonomiske vækst, hvis ikke vi gør noget drastisk for at tiltrække og fastholde flere unge på erhvervsuddannelserne,” siger Lars Bo Henriksen, uddannelsespolitisk chef hos Lederne og uddyber:
”Forhåbentlig kan de ekstra midler være med til at hæve undervisningskvaliteten på erhvervsuddannelserne og dermed gøre dem mere attraktive.”
Med udspillet vil regeringen generelt også styrke studiemiljøet og i det hele taget sikre, at frafaldet på uddannelserne mindskes – blandt andet ved at øge støtten til elever, der har brug for den.
”Det er vigtigt, at man vil holde en hånd under de elever, som har udfordringer, enten socialt eller fagligt, og at denne støtte bæres med ud i de virksomheder, hvor de studerende er i lære. På den måde kan vi forhåbentlig undgå, at de falder fra, og at vi som samfund går glip af de talenter, som i sidste ende kommer os alle til gode,” siger Lars Bo Henriksen.
Han glæder sig også over, at regeringen vil øge erhvervsskolernes ansvar og fokus på at skabe et undervisningsmiljø, som er fri for diskrimination, seksuel chikane og øvrige krænkelser, ved at gøre undervisningsmiljøloven mere tidssvarende.
”Det er helt afgørende, at vi skaber studiemiljøer og uddannelser, hvor alle føler sig velkomne og inkluderede. Det har længe været et fokuspunkt for Lederne, fordi vi ved, at ekskluderende studiemiljøer afholder nogen fra at søge ind og får allerede motiverede studerende til at falde fra. Vi bliver nødt til at gøre op med de fordomme og stereotyper, som stadig præger nogle erhvervsuddannelser i dag,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Jesper MelgaardPressechef
Tlf:27694569jem@lho.dkFølg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
CV’et er stadig nøglen til drømmejobbet3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledere lægger vægt på sammenhæng og ægthed i dit CV – korte ansættelser skal forklares.
Lederne: Gaver til alle – men svar på de store spørgsmål efterlyses23.10.2025 14:00:43 CEST | Pressemeddelelse
I Finanslovsaftalen for 2026 er der gaver til alle samt vigtige tiltag for klimasikring og for seniorerne på arbejdsmarkedet. Men svarene på de store spørgsmål skubber regeringen foran sig.
Europæiske erhvervsledere giver klimaminister Lars Aagaard klart mandat21.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når den danske klimaminister, Lars Aagaard, i denne uge deltager i flere topmøder i EU-regi, hvor fremtidens fælles europæiske klimamål formentlig står højt på dagsordenen, sker det med et klart mandat fra Europas erhvervsledere.
Fire ledere nomineret til kåringen af Årets Leder 20252.10.2025 09:19:24 CEST | Pressemeddelelse
Fremsynethed og omstillingsparathed er nogle af de ledelsesmæssige styrker, som kendetegner de fire nominerede, siger Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, der også er medlem af juryen.
KORR.: Fire ledere nomineret til kåringen af Årets Leder 20252.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremsynethed og omstillingsparathed er nogle af de ledelsesmæssige styrker, som kendetegner de fire nominerede, siger Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, der også er medlem af juryen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum