Ung ukrainer starter bogklub for litteraturelskere
4.3.2025 13:52:38 CET | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
I foråret 2023 besluttede Olena Smyrnova, en ung ukrainsk psykolog, der havde søgt tilflugt i Danmark på grund af krigen i Ukraine, at starte en bogklub på Bjerringbro Bibliotek. Klubben ”Okay” begyndte ganske beskedent med to medlemmer, der mødtes ca. hver anden måned.

”Der var to grunde til, at jeg fik idéen. For det første elsker jeg bøger og får stor glæde ud af at tale med andre om det, jeg læser. For det andet, som en ukrainsk kvinde, er det meget vigtigt for mig at tale mit modersmål og holde kontakt med andre ukrainere. Det er noget, min sjæl virkelig har brug for. Derfor besluttede jeg mig at forene disse to behov, og så skete der noget magisk,” fortæller Olena.
Hun delte opslaget om bogklubben på forskellige sociale medier. Og lidt efter lidt kom der flere og flere medlemmer til. Nu, to år senere, er der 16 ukrainere fra hele Danmark, der mødes i læsesalen på Bjerringbro Bibliotek - og flere er på vej.
"At læse en bog er som at have en samtale med et menneske," siger en af klubbens medlemmer.
Bogklubben dykker ned i både ukrainske og internationale forfatterskaber og deler deres boganbefalinger med over 400 andre på klubbens Facebook-side. De er ikke alle sammen nære venner, men nyder at snakke om litteratur og have meningsfulde samtaler. Her kommer Olenas baggrund som psykolog og terapeut godt i brug i forhold til at guide samtalerne og sætte rammen for møderne.
”Vi er utrolig glade for, at Olena og bogklubbens medlemmer har valgt at bruge biblioteket som et sted at samles om samtaler og litteratur,” udtaler Britta Thuun-Petersen, biblioteks- og borgerservicechef i Viborg Kommune. ”Ved at stille både rum og materialer til rådighed, får vi skabt en ramme, hvor fællesskabet og gode samtaler kan folde sig ud på fineste vis,” fortsætter hun.
Alle, der er registreret som lånere på et folkebibliotek, har mulighed for at bestille og låne udvalgte bøger på bl.a. ukrainsk med hjem via bibliotekernes materialeoverbygning. Det drejer sig om materialer både for voksne og for børn.
Nøgleord
Kontakter
Britta Thuun-Petersen, biblioteks- og borgerservicechef i Viborg Kommune
mail: brt@viborg.dk / tlf.: 51 27 48 81
Olena Smyrnova, initiativtager til bogklubben "Okay"
mail: smyrnova.olena93@gmail.com / tlf.: 50 34 42 41
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Forårskoncert med Sing4Fun på Hovedbiblioteket i Viborg13.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom med til en sprudlende forårskoncert d. 28. maj, når Sing4Fun giver koncert fyldt med liv, energi og musikalsk nærvær
Lyrik på Hald: Prisvindende forfatter fra Bjerringbro gæster Hald Hovedgaard12.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skriver man om usynlig vold? Det har forfatter Christine Kærulv, med rødder i Bjerringbro, givet et bud på i sin prisvindende debutdigtsamling Motherlode.
Fyraftenskoncert med Viborg Big Band på Skakbrættet d. 20. maj6.5.2026 08:28:17 CEST | Pressemeddelelse
Traditionen tro slår Viborg Bibliotekerne atter dørene op til en festlig fyraftenskoncert med Viborg Big Band
MusikMandag på Hovedbiblioteket i Viborg: Opera – lyt, lær og mærk29.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom til sæsonens sidste MusikMandag d. 18. maj og bliv klogere på opera, en imponerende, storslået og måske for nogen lidt svært tilgængelig musikalsk genre, og en genre som deler vandene
Bogcafé på Hovedbiblioteket i Viborg22.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren nærmer sig, og det er den perfekte anledning til at finde nye, spændende bøger at fordybe sig i. Viborg Bibliotekerne inviterer derfor til bogcafé d. 6. maj kl. 16.30
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


