Skab et personligt hjem med hjælp fra Line Dupont
4.3.2025 11:59:41 CET | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
Over 230.000 mennesker følger med på Instagram, når Line Dupont deler ud af sine DIY-ideer og vejledninger til hjemmebyggede boligforbedringer. Nu udkommer hun med sin første bog, der en komplet guide til alle, der gerne vil bygge selv.

Line Dupont var studerende, da hun købte sin første lejlighed, og renoveringsbudgettet var ikkeeksisterende. Men trangen til at lave forbedringer af den lille lejlighed og lysten til at skabe, bygge, forvandle og skræddersy løsninger til hjemmet var der, så hun kastede sig ud i projekterne. Og det gør hun stadig.
I familiens hjem har hun lavet alt fra et indbygget TV-møbel, bænk og garderobeskabe. Hun kan få alt til at ligne en herskabsvilla, for det kræver bare, at hun sætter høje paneler op, sætter lister på låger og laver en stuk. Det er nemmere, end man måske tror.
Line Dupont er uddannet cand.merc. fra CBS, og har i mange år arbejdet med datadrevet og digital markedsføring, men i dag er hun selvstændig, hvilket giver hende endnu mere tid til at bruge sit værktøj og dele ud af sin mange kreative ideer, hacks til boligforbedringer og indretning på Instagram.
I Skab et personligt hjem kommer hun med komplette materialelister og step by step-guides til alle, der gerne vil have en hjælpende hånd til at kaste sig ud i en boligforbedring. Visualisering og planlægning er nogle af nøgleordene for at komme godt i mål med projektet, og med sine mange inspirerende billeder og udførlige indkøbslister og værktøjslister, så gør Line Dupont det meget nemt at komme i gang med projekter, der ikke koster en formue eller kræver stor håndværksmæssig erfaring.
”Begynd med noget simpelt, så du kommer sikkert i mål. Lav nogle fejl og lær af dem. Så bliver du bedre og bedre projekt for projekt, og til sidst har du skabt dit eget personlige hjem,” lyder Line Duponts opfordring.
Ved siden af sin Instagramprofil er Line Dupont også medindehaver af October Studio, der forhandler naturtro kunstige blomster og buketter. Udover at bygge og lave skræddersyede møbler, så er Line Dupont nemlig også optaget af boligindretning, og her kan blomster, farver og interiør ændre hele rummet. Alt dette giver Line Dupont også gode råd til i bogens sidste del.
Fakta om bogen:
Titel: Skab et personligt hjem
Forfatter: Line Dupont
Fotografer: Line Dupont og Rikke Westesen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743604150
Sidetal: 178
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 7. marts 2025
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Japans fascinerende kulturhistorie28.8.2026 08:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Asger Røjle Christensen har i over fyrre år fulgt udviklingen i Japan. I 13 år af sit liv har han boet og arbejdet som korrespondent i Tokyo. Gennem de sidste ti år har han på Turbine udgivet syv populære bøger om forskellige sider af Japans samfund og historie. Nu er han aktuel med bogen Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen.
Kate’s Joint fra Blågårdsgade rykker ind i dit køkken27.8.2026 12:38:06 CEST | Pressemeddelelse
Blågårdsgade 12 er adressen, hvor Kate Kamil gennem mere end 30 år har serveret dhal og andre velsmagende retter til både de lokale på Nørrebro og alle dem, der har fundet vej til Kate’s Joint. Nu deler Kate Kamil ud af sin historie og sine vegetariske opskrifter i kogebogen Kate’s Joint og det grønne, indiske køkken – Inspiration fra Indien, Ishøjplanen og Indre Nørrebro.
Peter Sommer debuterer i bogformat27.8.2026 10:45:44 CEST | Pressemeddelelse
Peter Sommer markerer et skævt lille jubilæum for 23 års sangteksteri, der har forsøgt at trykteste det danske sprogs evne til at findes i musikken, med udgivelsen af Sort på hvidt – sangtekster 2002-2025. Det er blevet til 103 tekster, fordelt over 10 albums, og nu samlet i en grafisk ambitiøs bog med tilhørende billedgalleri af hovedpersonen samt alle hjælperne omkring ham.
Storslået dansk fantasyserie afsluttes med slaget om Igdrafell26.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det sidste bind i den storslåede danske fantasyserie om det magiske skib Galathea endelig klar til at komme ud til de mange læsere, der har ventet tålmodigt på at få afslutningen på det eventyr Nathali og Bettina Liane har sendt Aia og vennerne ud på.
Ali Smith vil genoplive omsorgen og solidariteten7.8.2026 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste og mest anmelderroste forfattere. Hun hyldes for sin evne til at skrive præcist og klarsynet om verdens tilstand. Med romanen Glyf vil hun genoplive den omsorg, solidaritet og åbenhed, der er hårdt brug for i en splittet og brutal tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum