Malthe Naundrup Nielsen og Andreas Skeldal Winther vinder DM i Industry 4.0 og sikrer billetter til EuroSkills 2025 i Herning!
Elektrikerlærlingene Malthe Naundrup Nielsen og Andreas Skeldal Winther har vundet Industry 4.0. Onsdag d. 5. marts 2025 overrakte Signe Tychsen Philip, vicedirektør i Dansk Indudstri vinderdiplomet i Siemens' hovedkvarter i Ballerup.

Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk El-Forbund, Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Siemens og SkillsDenmark stod onsdag den 5. marts 2025 bag danmarksmesterskabet i Industry 4.0.
Tre veloplagte elektrikerlærlinge samt en automatikteknikerlærling dystede i forskellige discipliner inden for Industry 4.0 til en begivenhedsrig dag hos Siemens i Ballerup. De fire lærlinge var inddelt i to hold. Det ene holds deltagere kommer fra Bravida og går på hhv. Roskilde Tekniske Skole og U/Nord. Det andet holds deltagere kommer fra Arla og går på hhv. Den Jydske Håndværkerskole og Mercantec.
Efter at have dystet i programmering, automatisering og netværksopsætning til konkurrencen Industry 4.0 endte Malthe og Andreas fra Team Bravida med at kunne lade sig hylde som Danmarks bedste i kategorien Industry 4.0. Ved kåringen af vinderholdet blev der uddelt håndtryk og diplomer af Torben Lindhardt Andersen, faglig sekretær i Dansk Metal, og af Signe Tychsen Philip, vicedirektør i Dansk Industri.
Og der var stor glæde at spore blandt vinderholdet efter sejren:
- Det gik faktisk rigtig godt. Vi nåede langt det største, mens der var et par enkelte ting, som drillede her og der. Men det er forventeligt. Vi nåede dog rigtig godt igennem og blev vurderet ret godt. Så vi lavede noget, der virkede, lød det fra vinderholdet lige efter sejren.
Konkurrencen fandt sted i Siemens' bygninger i Ballerup. Som vært ved arrangementet håbede Siemens, at gæsterne ville blive inspireret til at se, hvad det er man skal kunne for at deltage i en konkurrence som Industry 4.0.
- Det er en ekstrem spændende konkurrence, hvor vi fejrer de dygtige talenter indenfor industri og håndværk. Hos Siemens er vi ganske stolte af denne begivenhed. Den sætter fokus på vigtigheden af den teknologiske udvikling, men også innovation. Vi tror på, at fremtidens industri afhænger af de færdigheder og den viden, som vores deltagere i dag fra Arla og Bravida konkurrerer i, lød det fra Michael Berggren Thomsen, Head of SI Buildings Denmark fra Siemens.
Innovation, talent og samarbejde var nøglen til sejren
Industry 4.0 er det eneste konkurrencefag til EuroSkills, hvor holdene kunne bestå af to forskellige uddannelser. I dette tilfælde var det ene hold et mix af en elektrikerlærling og en automatikteknikerlærling, mens det andet hold bestod af to elektrikerlærlinge. Det viste sig hurtigt, at talent, samarbejde og innovation blev altafgørende.
- I viser, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark dyrker talentet og tør vise det frem, for i Danmark lever vi af at være vanvittigt dygtige til bl.a. lige præcis det, I gør og kan i forhold til procesoptimering og automatisering, lød det i talen til vinderne fra Signe Tychsen Philip, vicedirektør i Dansk Industri.
Konkurrencen i Industry 4.0 var også et rigtig vigtigt arrangement for Dansk Metal, da Danmark er en af de førende nationer indenfor automation.
- Vi deltager som vært på den her konkurrence, fordi vi rigtig gerne vil sætte fokus på Industry 4.0, hvor vi begynder at udnytte de data, der genereres i produktionen, til at optimere produktionsapparatet. Dette er en central del af automatikteknikeruddannelsen, og noget vi arbejder intensivt med. Derfor er det også afgørende for os at stå bag arrangementet Industry 4.0, siger Torben Andresen Lindhardt, faglig sekretær i Dansk Metal.
Det er Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk El-Forbund, Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Siemens og SkillsDenmark, som står bag arrangementet. Festo har stillet udstyr til rådighed. Tilstede på dagen var repræsentanter fra alle nævnte organisationer samt konkurrencedeltagernes familier og 27 grundskoleelever.
Fra den 9. til 13. september er Danmark og MCH Messecenter Herning værter ved EuroSkills 2025, hvor op mod 600 unge fra hele Europa vil dyste om EM-medaljer i 38 forskellige fag. Industrien stiller med 20 deltagere i alt.
Nøgleord
Kontakter
Marcus Wennberg Hauerslev
Tlf:33779120mhb@iu.dkFølg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Kursen er sat: Niels fra Valby sejler mod EuroSkills 202519.8.2025 12:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Møbelsnedker Niels Næraa-Nicolajsen byttede værkstedet ud med en plads på dækket af skibet Georg Stage. Nu sejler han Europa tynd, mens hans tanker kredser om træ, traditionelle samlinger og en podieplads til EuroSkills 2025 i Herning.
- Jeg går benhårdt efter guldet – klejnsmeden Jakob fra Kolding drømmer stort11.8.2025 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
22-årige Jakob Østergaard Nielsen er i lære som klejnsmed hos Wind Steel i Vojens. Vi taler med ham, mens han er på vej til en folkeskole, hvor han som rollemodel skal fortælle elever om livet som smed. Til daglig træner han frem mod EuroSkills 2025 – og drømmen er at tage guldet i Herning.
Andreas fra Frederikssund er klar til europamesterskaberne: Jeg gør det for at blive bedre til mit fag4.8.2025 08:21:01 CEST | Pressemeddelelse
19-årige Andreas er drevet af lysten til at udvikle sig og prøve nye ting. Han er med på holdet, når Danmark for første gang skal konkurrere i ”Industry 4.0” til EuroSkills.
Sofie fra Lee: Jeg elsker, når min kode gør en forskel – til EuroSkills viser jeg det i praksis14.7.2025 11:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Sofie Nørremark Rasmussen er nyuddannet automatiktekniker og elsker, når hun med et par linjer kode kan gøre en kollegas hverdag lidt nemmere. Nu venter en ny og stor udfordring: EuroSkills 2025 i Herning – en oplevelse, der både sætter fagligheden og samarbejdet på prøve.
Noah fra Skæring elsker at konkurrere og at omstille sig. Han er klar til EuroSkills1.7.2025 12:50:29 CEST | Pressemeddelelse
Noah Borup Thayssen er 21 år og industritekniker. Til september skal han forsvare Danmarks farver til EuroSkills i Herning. Han glæder sig mest til det, de fleste andre frygter: at opleve presset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum