Fritidsrådet i Viborg Kommune støtter lokale aktiviteter i forbindelse med Royal Run
Viborg Kommune inviterer nu foreninger og borgergrupper til at søge midler fra en ny pulje, der skal understøtte lokale aktiviteter i forbindelse med Royal Run 2025.

Med en samlet pulje på 125.000 kr. ønsker Fritidsrådet at skabe ekstra liv og fællesskab omkring det store løbeevent Royal Run, der finder sted mandag 9. juni.
Støtte til kreative og inkluderende initiativer
Puljen er åben for både folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper, der har spændende idéer til at fremme bevægelsesglæde og fællesskab. Der kan søges op til 5.000 kr. pr. ansøgning uden krav om medfinansiering, og midlerne fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Hvad kan der søges til?
- Aktiviteterne kan være alt fra små lokale events og sideruns til kreative initiativer, der engagerer byens borgere, og vi håber at se en bred vifte af aktiviteter, der kan være med til at skabe en festlig ramme om Royal Run allerede før det store event 9. juni, fortæller formand for Fritidsrådet, Daniel Andersen.
Som eksempler på aktiviteter, der kan få støtte, nævner han:
- Lokale sideruns og sociale træningsfællesskaber
- Events, der engagerer borgere uden for det organiserede foreningsliv
- Udsmykning og aktiviteter langs ruterne
- Opvarmningsarrangementer eller andre festlige tiltag, der samler folk omkring det at bevæge sig
Inspiration fra lokale projekter
Puljen har allerede inspireret flere foreninger til at sætte gang i aktiviteter.
Karup-Kølvrå IK Løbemotion arrangerer gratis løbe- og gåture for byens borgere en søndag hver måned frem mod Royal Run. Efter turene er der hyggeligt samvær med kaffe og lidt godt til ganen.
Løvel Ungdoms- og Idrætsforening bruger puljemidlerne til at tilbyde nye medlemmer gratis træning to gange om ugen samt socialt samvær hver anden lørdag.
Søg allerede i dag
Ansøgningsprocessen er enkel, og alle med en god idé opfordres til at indsende deres ansøgning hurtigst muligt.
Interesserede kan læse mere om puljen og indsende ansøgning på viborg.dk/royalrun
Nøgleord
Kontakter
Daniel Andersen, formand for Fritidsrådet
daand@viborg.dkBilleder
Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Borgernære teams i Viborg Kommune ”går live”29.4.2025 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune udruller nu borgernære teams i hele hjemmeplejen. De første fem hjemmeplejedistrikter har taget hul på opgaven. De sidste fire går i luften den 1. september i år.
Viborg Byråd sender udviklingsplan for Viborg midtby i høring24.4.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. maj og fire uger frem har alle mulighed for at kommentere planerne for udviklingen af Viborg midtby.
Udtalelse fra EU giver tvivl om habitatvurdering ved Tangeværket23.4.2025 19:58:20 CEST | Pressemeddelelse
En udtalelse fra EU-Domstolen sår tvivl om, hvorvidt Viborg Kommune skal lave en såkaldt habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med Tangeværkets ansøgning om at indvinde vand til strømproduktion.
Løb eller gå et maraton fordelt på 26 one mile-ruter23.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run er også muligheden for at få et maraton i benene fordelt på 26 one mile-ruter rundt om i kommunen.
Viborg samler frivillige i FællesSkaber11.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Kommune har lanceret en ny frivillighedsportal: FællesSkaber. Portalen skal i første omgang samle frivillige - både foreninger og enkeltpersoner - omkring sommerens store kulturelle begivenheder i Viborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum