Læreres sygefravær afhænger i høj grad af skolelederens talent for ledelse

I gennemsnit har en lærer på en dansk folkeskole 13 dages sygefravær om året, hvilket svarer til cirka 6% af arbejdstiden. De 13 dage inkluderer både lærerens eget sygefravær og lærens brug af ret til fravær ifm. barns sygdom. Lærernes sygefravær ligger markant over det gennemsnitlige sygefravær for andre offentligt ansatte, og ligger markant over det gennemsnitlige fravær blandt privatansatte, som er 8 sygedage om året.

Lærere på landets grundskoler er naturligvis mere udsat for smitte med infektionssygdomme end fx en medarbejder i den kommunale administration, som ikke har direkte kontakt med mange mennesker.

Men lærere på offentlige folkeskoler har i gennemsnit to ekstra fraværsdage pr. lærer sammenlignet med lærere på de private grundskoler, og der er desuden betydelig forskel på lærernes gennemsnitlige sygefravær fra folkeskole til folkeskole.

Det viser en ny omfattende analyse udført af forsker og professor i økonomi Morten Bennedsen og postdoc Maria Schlier på Københavns Universitet. Forskningsprojektet er støttet ROCKWOOL Fonden.

”Sygefravær er altså en variabel størrelse, Det er derfor vigtigt at forstå, hvilke faktorer, der spiller ind på læreres sygefravær, herunder hvilke lederegenskaber, der hhv. fremmer og modvirker fravær. Og skolens ledelse viser sig at spille en ret stor rolle i forhold til lærernes sygefravær”, fortæller Morten Bennedsen.

Mere sygefravær i et job end i et andet
Til denne analyse har forskerne anvendt data fra Danmarks Statistik, der registrerer fravær for alle lærere, der er ansat på offentlige folkeskoler og gymnasier i Danmark i perioden 2010–2018 – i alt tæt på 450.000 lærere og knap 15.000 skoleledere indgår i undersøgelsen.

Forskerne undersøger skolelederens betydning for lærernes sygefravær, ved at kortlægge lærernes sygefravær (inklusive deres brug af retten til barns sygedage) i forbindelse med skift til nyt job og dermed også ny leder.

Her undersøger de, hvor meget fravær, der kan forklares ud fra lærernes individuelle karakteristika (fx lærerens indre motivation og arbejdsmoral) og hvor meget, der kan tilskrives skolens kulturelle normer for fravær.

”Hvis en lærers fravær primært kan tilskrives indre motivation, vil fraværet være det samme i et nyt job på en ny skole. Modsat, hvis fravær i højere grad skyldes skolens fraværskultur, vil den enkelte lærers fravær ”tilpasse sig” niveauet for fravær på den nye skole. Vi kan i vores data observere, at en lærer fx melder sig mere syg - eller mindre syg - i det ene job end i et andet tilsvarende job,” forklarer Morten Bennedsen.

Her konstaterer forskerne, at skolens ledelse i høj grad påvirker den enkelte læreres sygefravær. Det er lederen, der ultimativt definerer en skoles arbejdskultur, og skolelederens talent for ledelse og skolens ”fraværskultur” kan forklare langt over halvdelen (55-62%) af forskellen i sygefravær mellem skoler med højt versus lavt lærerfravær.

”Fraværskultur” især tydelig op til ferier og weekender
 At bruge fravær som et mål for lærernes arbejdsindsats har klare fordele. For det første er det meget standardiseret: Det afspejler simpelthen, om en lærer er til stede eller ej, hvilket giver mulighed for sammenligninger på tværs af skoler.

For det andet giver fravær en pålidelig indikation af en læreres arbejdsindsats, da der er betydelig variation mellem skolerne, og analysen viser et klart mønster med øget sygefravær lige før, under eller efter helligdage. Disse mønstre tyder på, at fravær også afspejler forskelle i medarbejdernes indsats.

Forskerne gennemførte derfor en yderligere analyse, hvor der blev skelnet mellem generelt sygefravær og sygefravær, der med større sandsynlighed er »selvvalgt«. (kaldet "diskretionært fravær”).

”Ved udelukkende at fokusere på læreres sygefravær lige før og efter helligdage, får vi mulighed for at estimere niveauet af ”selvvalgt sygefravær”, som afspejler en lærer, der selv vælger at reducere sin arbejdsindsats,” siger Morten Bennedsen.

Forskerne kategoriserer ikke dette som ulovligt fravær (eller pjæk), da kun den pågældende lærer selv ved, om der reelt er tale om sygdom. 

”Men vi vurderer, at lærere, der tager fri dagen før eller efter fx helligdage, er mere tilbøjelige til at tage ”selvvalgt sygefravær” og i denne del af analysen, slår de forskellige skolers ”fraværskultur” endnu tydeligere igennem,” fortæller Morten Bennedsen.

Her konstaterer forskerne, at mellem 69% og 80% af fraværet omkring ferier og fridage kan tilskrives skolens fraværskultur. Med andre ord: Lærere har - især omkring ferier og helligdage - tendens til at tilpasse deres sygefraværs-adfærd til den ”fraværskultur”, der i øvrigt er udbredt på skolen.

Læreres sygefravær stiger, når chefen er på hospitalet
Endnu en måde at kortlægge lederens betydning for medarbejdernes fravær er ved at se på effekten af lederens eget fravær. Her har forskerne i et såkaldt event-studie analyseret data for skoleledere, der pludselig blev fraværende på grund af en akut hospitalsindlæggelse.

Medarbejdernes fraværsdata lige før og efter lederen kommer på hospitalet viser, at når en leder er indlagt, er deres medarbejdere også mere tilbøjelige til at være sygemeldte. I gennemsnit stiger fraværet med cirka 10 %, når lederen er på hospitalet.

Denne stigning i fravær er signifikant, og forskerne kan påvise den på tværs af forskellige modeller og stikprøver på tværs af den offentlige sektor. Dermed konkluderer de, at lederens eget fravær har en kausal effekt på medarbejdernes adfærd.

Da indlæggelserne sker pludseligt, kan forskerne her sikre sig, at der ikke er andre forhold, der evt. kunne påvirke medarbejdernes sygefravær. Dog er det er vanskeligt at relatere denne effekt af en skoleleders fravær til mere normale situationer, hvor lederen ikke er akut fraværende.

En enkelt ekstra sygefraværsdag giver eleverne lavere karakterer
Lærernes sygefravær har naturligvis konsekvenser for eleverne. Når forskerne ser på testresultaterne for de danske folkeskoler, finder de, at skoler, der har én ekstra dags gennemsnitligt fravær blandt lærerne, falder 0,2 percentil blandt alle skoler i Danmark i de nationale test i dansk og matematik i 6. og 8. klasse.  

Forskernes resultater understreger, at fokus på ledelse er afgørende for at fremme en produktiv og engageret arbejdsstyrke i den offentlige sektor. Det er derfor afgørende, at offentlige arbejdspladser er i stand til at tiltrække, uddanne og også udvælge dygtige ledere i de enkelte offentlige enheder.

FAKTA om forskningsstudierne: “Teacher Absenteeism”
og “The impact of school principals on teachers’ absence “

• Forskerne har anvendt data fra Danmarks Statistik, der registrerer fravær for alle lærere og skoleledere, der er ansat på offentlige folkeskoler og gymnasier i Danmark i perioden 2010–2018. Data fra godt 14.000 ledere og næsten 450.000 lærere indgår i studiet.
  
  
• Forskerne har desuden observeret læreres jobskifte mellem skoler og har undersøgt, hvor meget fravær, der kan forklares ud fra lærernes individuelle karakteristika (fx lærerens indre motivation og arbejdsmoral) og hvor meget, der kan tilskrives skolens kulturelle normer for fravær.
  
  
• Desuden har forskerne benyttet data for elevers karakterer ved de nationale tests i 6. og 8. klasse i perioden 2010-2018

Forskerne bag studiet:

• Morten Bennedsen, professor i økonomi på Københavns Universitet.
• Maria Schlier, postdoc i økonomi på Københavns Universitet