Danskerne vinker farvel til kobbernettet og får hurtigere internet
3.3.2025 11:02:28 CET | Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Det gamle kobbernet bliver udfaset. Nu viser nye tal, at danskerne fortsætter med at skifte til nyere teknologier med højere hastigheder – og at danskerne bruger mere og mere data.
De seneste år har telebranchen investeret stort i opgraderingen af dansk teleinfrastruktur, blandt andet i udrulning af nye teknologier som fiber og 5G. Danskerne fortsætter med at tage de nye teknologier til sig, som giver adgang til højere hastigheder. Det viser nye tal fra Digitaliseringsstyrelsen.
Antallet af fiberabonnementer har været støt stigende de senere år, og den udvikling fortsætter i første halvår af 2024, hvor antallet er steget med ca. 10 pct. på et år. Hvert andet fastnetbredbåndsabonnement i Danmark (51 pct.) er nu et fiberabonnement.
TDC har varslet, at kobbernettet lukkes ned over de næste år, og de nye tal viser da også, at andelen af abonnementer på kobbernettet er faldet med 26 pct. på et år. Der er dog fortsat ca. 250.000 abonnementer via kobbernettet i Danmark, så der er stadig mange danskere, der skal have skiftet bredbåndsforbindelsen i takt med lukningen af kobbernettet.
"Stabilt og hurtigt internet er forudsætningen for det hele: For at nye digitale løsninger rent faktisk gør hverdagen nemmere for danskerne, og for at vi kan digitalisere os til en mere effektiv offentlig sektor. Det er godt at se, at danskerne tager de nye teknologier som 5G og fiber til sig. Mere end hvert andet danske fastnetabonnement er nu fiber, men der er stadig en del borgere og virksomheder, der skal skifte i takt med, at kobbernettet lukker ned. Jeg forventer, at teleudbyderne sørger for, at ingen bliver tabt i denne overgang. Det gælder Ikke mindst ældre borgere, som selvfølgelig fortsat skal kunne holde kontakten til omverdenen," siger digitaliseringsminister Caroline Stage.
Tallene viser, at danskerne nu også vælger mobilt bredbånd til forbindelser med behov for et større dataforbrug. I de senere år har de danske mobilselskaber markedsført 5G-forbindelser som en konkurrent til fastnetabonnementet. Disse mobile bredbåndsabonnementer via 5G er kendetegnet ved et højere dataloft for at imødekomme danskernes behov på blandt andet hjemmeadressen. I første halvår af 2024 var der lidt over 250.000 mobile bredbåndsabonnementer med et højt dataloft på mindst 1 terabyte.
Danskernes efterspørgsel efter hurtigere hastigheder afspejles også i danskernes øgede brug af internettet. Det gennemsnitlige månedlige fastnet dataforbrug (up- og download) pr. bredbåndsabonnement er ca. 480 GB. Det er en stigning på ca. 11 pct. på et år. Stigningen i dataforbruget ses ikke kun på fastnetbredbånd, men også i brugen af mobile løsninger, hvor den mobile datatrafik er steget med ca. 25 pct. på et år.
Kontakter
Marie RyderPresserådgiver
Tlf:+45 21 82 98 56mlr@digmin.dkFølg pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Digitaliseringsministeriet
Ny strategi baner vejen for stærkere bekæmpelse af digital svindel29.1.2026 08:59:07 CET | Pressemeddelelse
Et nyt ’Nationalt forum for bekæmpelse af digital svindel’ skal bidrage til vidensdeling, koordination og udvikling af nye tiltag, der kan sætte en stopper for digital svindel. Forummet er ét af initiativerne i Aftale om strategi for cyber- og informationssikkerhed 2026-2029, som blev præsenteret i går.
Ny rapport: Techgiganter viste sidste år reklamer til danske børn og unge for 327 millioner kroner16.12.2025 09:10:30 CET | Pressemeddelelse
Techgiganterne har indtægter for store beløb ved at have børn og unge klistret til deres platforme. Ny rapport viser, hvordan danske børn og unges skærmtid omsættes til flere hundreder millioner kroner i årlige reklameindtægter.
Aftale om tre storskalaprojekter med kunstig intelligens i den offentlige sektor16.12.2025 08:17:23 CET | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens i den offentlige sektor kan styrke opgaveløsningen, gøre mødet med det offentlige bedre og frigøre mere tid til det vigtige. Regeringen, KL og Danske Regioner har derfor indgået en aftale om storskalaprojekter med kunstig intelligens, som skal udrulles i den offentlige sektor fra 2026.
Bredbåndspuljen sikrer hurtigt internet til småøer11.12.2025 10:05:01 CET | Pressemeddelelse
851 adresser får tilskud til etableringen af bredbånd, og især småøerne kan nu se frem til hurtigt internet.
Ny rapport giver indblik i techgiganternes maskinrum: Tid, tanker og følelser er råstof i jagten på profit11.12.2025 09:01:54 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem design, data og algoritmer. De mest fastholdte unge i undersøgelsen ser i gennemsnit 895 TikTok-videoer om dagen, hvor hvert klik, ophold og bevægelse registreres og bruges til at fastholde dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum