Industriens Pension

Nu tages første spadestik til ny bydel i Egedal

Del

Mandag den 3. marts tager Industriens Pension, Egedal Kommune, 2L Projektudvikling og totalentreprenøren HHM første spadestik til ny bydel i Egedal nordvest for København.

Der skydes nu gang i byggeriet af bl.a. 171 boliger og en ny daginstitution i Landskabsbyen i Egedal. Illustration: Make Moves og Vandkunsten.
Der skydes nu gang i byggeriet af bl.a. 171 boliger og en ny daginstitution i Landskabsbyen i Egedal. Illustration: Make Moves og Vandkunsten.

I løbet af de kommende år vil et nyt byområde med bl.a. 171 boliger og en daginstitution rejse sig i grønne rekreative omgivelser centralt i Egedal. Byggeriet af den nye bydel skydes nemlig officielt i gang med et arrangement mandag den 3. marts, hvor bl.a. Egedal Kommunes borgmester, Vicky Holst Rasmussen (S) markerer, at byggefasen er indledt.

Den nye bydel, Landskabsbyen, bliver opført i området umiddelbart nord for Egedal Station, og det er planen, at bydelen udbygges i etaper med nye boliger og rekreative områder. Bygherren, Industriens Pension, opfører i første omgang 171 boliger, en daginstitution og et fælles aktivitetshus omgivet af åbne vidder og rekreative naturområder.

Egedal Kommune har på længere sigt planer om ca. 1.000 nye boliger i Landskabsbyen, og borgmester Vicky Holst Rasmussen (S) glæder sig over, at byggeriet af det nye byområde nu er sat i gang.

”Egedal er en eftertragtet kommune at bo i. Med Landskabsbyen får endnu flere mulighed for at blive Egedal-borgere. Når beboerne flytter ind i Landskabsbyen, vil der være pladser til deres børn. Det er med til at sikre de kommende beboere en velfungerende hverdag fra start,” siger hun.

God blanding af leje- og ejerboliger
Industriens Pension er partner og investor i den første del af Landskabsbyen, der udvikles i samarbejde med 2L Projektudvikling. Bygningerne tegnes af arkitektfirmaet Vandkunsten, mens Industriens Pension for nylig kunne fortælle, at der er indgået en totalenterpriseaftale om byggeriet med entreprenøren HHM. 

”Vi er rigtig glade for nu at kunne skyde gang i byggeriet af både daginstitution og 171 boliger i Landskabsbyen. Det bliver en åben bydel, der er tilpasset det omkringliggende landskab og har en god blanding af leje- og ejerboliger i forskellige størrelser. Samtidig forventer vi, at investeringen vil give et godt langsigtet afkast til medlemmerne,” siger ejendomschef i Industriens Pension, Søren Tang Kristensen. 

Ud over selve byggeriet står Industriens Pension også for landskabsbearbejdning og plantning af græs, træer og buske i et grønt bælte gennem Egedal by og Landskabsbyen.

Et børnevenligt område
Formand for Plan- og Byudviklingsudvalget i Egedal Kommune, Ulrik John Nielsen (LNE), glæder sig over udsigten til nye attraktive boliger med åbne gårdbebyggelser og fællesfaciliteter som orangerier, legepladser, boldbaner og et aktivitetshus. 

”Vi har lagt meget vægt på, at Landskabsbyen skal være et rart sted at bo og leve. Det bliver et grønt og børnevenligt område med masser af muligheder for leg og rekreation og et flot og tidssvarende børnehus,” siger Ulrik John Nielsen.

Den nye daginstitution, der skal opføres, kommer til at blive privat drevet og får plads til cirka 180 vuggestue- og børnehavebørn. Industriens Pension har indgået aftale med daginstitution-operatøren Klax, der skal stå for den daglige drift af den integrerede institution.

Både den nye daginstitution og de første boliger i Landskabsbyen forventes at stå færdige sidst i efteråret 2026. EDC Projekt Poul Erik Bech er valgt til at formidle salg og udlejning. Læs mere om Landskabsbyen i Egedal på https://landskabsbyen.dk/

Nøgleord

Kontakter

• Laurits Harmer Lassen, pressechef i Industriens Pension, tlf. 29 39 66 76, e-mail: lala@ipf.dk

• Christian Mortensen, presserådgiver i Egedal Kommune; tlf. 72 59 64 42; e-mail: christian.mortensen@egekom.dk

• Emre Korkmaz, adm. direktør og partner i 2L Projektudvikling, tlf. 21 27 65 98, e-mail: ek@2l.dk

• Peter Carstensen, adm. direktør i HHM, tlf. 26 75 33 15, e-mail: pca@hhm.dk

Billeder

Landskabsbyen i Egedal. Illustration: Make Moves og Vandkunsten.
Landskabsbyen i Egedal. Illustration: Make Moves og Vandkunsten.
Download
Landskabsbyen i Egedal. Illustration: Make Moves og Vandkunsten.
Landskabsbyen i Egedal. Illustration: Make Moves og Vandkunsten.
Download
Landskabsbyen i Egedal. Illustration: Make Moves og Vandkunsten.
Landskabsbyen i Egedal. Illustration: Make Moves og Vandkunsten.
Download

Links

Om Industriens Pension

Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med ca. 445.000 medlem­mer. Næsten 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensions­ordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 247 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye