Rejsegilde markerer vigtig milepæl for Klosterhaverne i Roskilde
5.5.2026 08:30:00 CEST | Industriens Pension | Pressemeddelelse
Boligprojektet Klosterhaverne på Sortebrødre Plads i hjertet af Roskilde har nået en ny milepæl. Mandag den 4. maj blev der afholdt rejsegilde, hvor det blev markeret, at de kommende bygninger nu tydeligt tager form.

Et nyt attraktivt bymiljø i historiske omgivelser i Roskilde centrum er ved at rejse sig. På en tidligere parkeringsplads på Sortebrødre Plads står råhusene nu færdige i projektet Klosterhaverne, der omfatter 101 nye boliger, en ny café og erhvervslejemål.
Industriens Pension er bygherre og investor i projektet, der udvikles i tæt samarbejde med Kuben Management og Boligselskabet Sjælland. Arkitektfirmaet Cornelius Vöge og Landskabsarkitekterne Roskilde har slået stregerne, mens Arpe Kjeldsholm står for opførelsen som totalentreprenør.
”Rejsegildet markerer, at Klosterhaverne nu for alvor tager form som en ny del af det centrale Roskilde. Projektet bidrager med kvalitetsboliger, nye byrum og mere liv i bymidten – og er samtidig udviklet med respekt for områdets historie og arkitektur. Vi er glade for at kunne bidrage til byens udvikling, samtidig med at vi får en ejendom, der kan skabe et langsigtet afkast til gavn for vores medlemmer,” siger ejendomschef i Industriens Pension, Søren Tang Kristensen.
Flere boliger og endnu mere byliv i hjertet af Roskilde
Når projektet står færdigt, vil Klosterhaverne bidrage til at binde centrale dele af Roskilde bedre sammen og skabe nye rammer og mere liv for både beboere, erhvervsliv og besøgende i byen.
Hos borgmester i Roskilde Kommune, Tomas Breddam, er der stor glæde at spore over, at man snart kan byde velkommen i attraktive omgivelser i kommunen til flere borgere og virksomheder.
”Klosterhaverne er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi kan skabe nye boliger og byliv midt i Roskilde – uden at give køb på historien og de særlige kvaliteter ved vores bymidte. Med dette projekt binder vi centrum endnu bedre sammen og giver både borgere, erhvervsliv og besøgende et attraktivt nyt sted at mødes,” siger borgmester i Roskilde Kommune, Tomas Breddam.
Respekt for områdets historiske omgivelser og tilknytning til Roskilde Kloster
Bebyggelsen opføres i tre til fire etager med facader i røde mursten og saddeltage i rød tegl. Der er lagt vægt på variation i murværk, facader og bygningernes placering, så projektet spiller sammen med de historiske omgivelser og refererer til områdets tilknytning til Roskilde Kloster.
Om milepælen lyder det fra projektudvikleren Kuben Managements adm. direktør, Ulf Christensen:
”Om et år flytter de første beboere ind i Klosterhavene, og det er allerede tydeligt i dag, at ambitionen om at skabe et byggeri, hvor mennesker kan trives og lykkes, bliver en realitet. Det er et resultat af et tæt samarbejde mellem kommune, investor, udvikler, arkitekt, ingeniør, totalentreprenøren og alle de dygtige håndværkere, som hver dag arbejder på at virkeliggøre ambitionen,”
Totalentreprenøren Arpe Kjeldsholm er ansvarlig for, at projektet går fra vision til virkelighed. Ifølge adm. direktør, Thomas Sørensen, er et rejsegilde altid en særlig anledning, man især som entreprenør ser frem til, da man traditionen tro hylder håndværkerne. Han siger:
”Som totalentreprenør er vi stolte af at bidrage med vores viden og erfaring om byggeri af høj kvalitet i historiske og tætbebyggede områder, hvor det kræver særlig indsigt, præcision og respekt for omgivelserne at sikre bygbare løsninger, der holder i mange år frem,”
Flere centrale, attraktive almene boliger
Der har siden projektets start været stor interesse fra lejere, der har ønsket at blive skrevet op, og de første beboere forventes at kunne flytte ind i foråret 2027. Det er et tidspunkt, man ser frem til hos Boligselskabet Sjælland, hvor man også hilser både den nye milepæl og udsigten til flere centrale, attraktive almene boliger yderst velkommen:
“Almene boliger skal tænkes ind i byudviklingen – også når der bygges på centrale, attraktive placeringer. Klosterhaverne bliver en del af en blandet by med boliger, der er til at betale, og med plads til mennesker i forskellige livssituationer. Vi glæder os til at byde de første beboere velkommen allerede næste år,” siger direktør i Boligselskabet Sjælland, Troels Riis Poulsen.
Investeringssummen fra Industriens Pension er ikke offentlig, men der er tale om et betydeligt trecifret millionbeløb. Ud over Industriens Pension er energiselskabet NRGI medejer af projektet.
FAKTA OM KLOSTERHAVERNE
- Opføres på Sortebrødre Plads i Roskildes centrum
- Samlet bygningsareal på ca. 11.500 m2 inkl. p-kælder
- 101 etageboliger og rækkehuse, heraf 30 almene boliger
- 1.271 m2 erhverv til butikker og café
- 63 parkeringspladser i p-kælder
- Forventes bæredygtighedscertificeret med DGNB Guld
- Læs mere her: www.klosterhaverne.dk
Nøgleord
Kontakter
Mikkel Elmkjær NordkvistPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:33 66 80 39mino@industrienspension.dkBilleder





Om Industriens Pension
Industriens Pension er blandt Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskaber med 449.000 medlemmer. Næsten 8.000 virksomheder inden for industri og fødevarebranchen i Danmark indbetaler til pensionsordningen. Hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede investeringer udgør 262 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Industriens Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Pension
Nybrud på markedet: Pensionister i Industriens Pension får komplet sundhedsordning for seniorer16.4.2026 13:54:55 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension indfører som det første pensionsselskab i Danmark en kollektiv komplet sundhedsordning målrettet pensionister. I første omgang får op mod 40.000 pensionister nu adgang til et omfattende sundhedstilbud.
Høje indbetalinger, flere medlemmer og solidt afkast hos Industriens Pension i 202527.3.2026 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Både antallet af medlemmer samt ind- og udbetalinger fra pensionsordningen i Industriens Pension slog ny rekord i 2025. Medlemmernes pensionsopsparinger voksede betydeligt efter et afkast på 18,6 mia. kr.
Nyt kontordomicil i Københavns Nordhavn tager form5.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt platin-certificeret domicil til advokatfirmaet Bruun & Hjejle i Københavns Nordhavn er nu oppe i fuld højde. Bygherren Industriens Pension, totalentreprenøren Nordstern og Bruun & Hjejle markerer milepælen med rejsegilde.
Industriens Pension ansætter erfaren lederprofil som ny juridisk chef17.2.2026 08:35:00 CET | Pressemeddelelse
Industriens Pension har ansat Dorthe Bundgaard, der kommer med over 25 års erfaring fra pensionsbranchen, som ny juridisk chef. Senest har hun gennem mange år været juridisk direktør i PFA.
Industriens Pension sælger ejendom i ambassadekvarteret på Østerbro i København9.2.2026 11:30:14 CET | Pressemeddelelse
Industriens Pension har indgået aftale om salg af ejendommen beliggende på Dag Hammarskjölds Allé 13 på Østerbro i København. Prisen lyder på et trecifret millionbeløb. Køber er Copenhagen Capital, som overtager ejendommen den 1. marts 2026 i et delt ejerskab med Tokara Ventures. Fornuftigt afkast til medlemmerne Ejendommen, der omfatter i alt 3.213 kvm kontorareal, blev erhvervet af Industriens Pension i 2015. Salget gennemføres som led i at tilpasse pensionsselskabets ejendomsportefølje til strategien. “Industriens Pension købte Dag Hammarskjölds Allé 13 i 2015, og ejendommen har gennem årene leveret et fornuftigt afkast til medlemmerne. Vi sælger den som led i vores arbejde med at optimere porteføljesammensætningen, og samtidig er timingen god i forhold til, at en ny ejer kan videreudvikle ejendommen,” siger Søren Tang Kristensen, ejendomschef i Industriens Pension. Velbeliggende ejendom med udviklingspotentiale Ejendommen ligger attraktivt i ambassadekvarteret på Østerbro i Københa
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum