Dansk-japansk kvanteteknologi baner vejen for fremtidens medicin
Erfaren kvantesoftware-virksomhed skal bringe dansk kvantecomputer forrest i feltet inden for kemiske beregninger i nyt projekt, som Innovationsfonden støtter med 19 millioner kroner.

Trods den enorme regnekraft moderne computere kan tilbyde, er det stadig praktisk talt umuligt at forudse effekten af potentiel medicin på menneskekroppen via eksisterende computermodeller. Og selv kraftige konventionelle computere og AI kommer lynhurtigt til kort, når de leder efter nye molekyler i det nærmest uendeligt store mulighedsrum.
Heldigvis kan kvantecomputeren bryde gennem de fundamentale barrierer, der vil holde fremtidens supercomputere tilbage. Nu går kvantefysikere sammen med en erfaren softwarevirksomhed for at gøre det løfte til virkelighed – i et projekt støttet af Innovationsfonden.
Projektet er et samarbejde mellem japanske QunaSys, der udvikler software til kvantecomputere, Københavns Universitet og det danske Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme (NQCP), der leverer den seneste hardware og akademiske ekspertise inden for kemi.
- Kombinationen af højt udviklet kommerciel kvantesoftware og den unikke åbne hardwareplatform her på Niels Bohr Institutet skaber fremragende rammer for et stort spring fremad inden for kemiske kvanteberegninger, siger Gemma Solomon, der er kemiprofessor og Scientific Director of Algorithms and Applications hos NQCP.
Selv om kvantecomputeren har potentiale til at overhale selv fremtidens vildeste supercomputere, er beregningerne ikke gratis, og ressourcerne i de prototypiske kvantecomputere er stadig knappe.
Ved at sammenflette hyper-sammentrukne tensorer og qubitisering, to af de seneste skud på algoritme-stammen, er QunaSys i stand til at udnytte de tilgængelige kvante-ressourcer maksimalt. Og med software, der bliver skræddersyet til den fotoniske pilot-linje på NQCP, vil projektet optimere maskinens evner til at løse fremtidens kemiproblemer.
- Vi har gennem adskillige år arbejdet indgående med at udvikle kvante-baserede løsninger til simulering af kemiske reaktioner, og med udgangspunkt i dén ekspertise og vores banebrydende softwaremodeller ser vi frem til et spændende projekt, siger Erik Stangerup, som er CEO for QunaSys i Danmark og resten af Europa.
Fakta
Innovationsfondens investering: 19 mio. kr.
Samlet budget: 21 mio. kr.
Varighed: 4 år
Officiel titel: HyperTenQ
Om partnerne
QunaSys i årevis været en pioner inden for kvantecomputing og skabt avancerede algoritmer, der udvider mulighederne for at løse kemiske problemer med rå regnekraft. Med sin proprietære QURI SDK har QunaSys strømlinet kvantekemiske simuleringer, maksimeret effektiviteten af kvante-ressourcer, samt leveret praktiske løsninger til industrien.
Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme (NQCP) er et mange-årigt projekt med målet at udvikle fejl-tolerant kvantecomputer-hardware samt algoritmer, der kan bruge computeren til at løse vigtige problemer inden for kemi og biologi. Som en del af Niels Bohr Institutet har projektet brugt de sidste to år på at samle forskere og bygge laboratorier i verdensklasse, og fokuserer nu på at bygge fremtidens robuste kvantecomputer.
For yderligere oplysninger:
Erik Stangerup
CEO QunaSys Europe
Mail: erik@qunasys.com
Andreas Bock Michelsen
Programme Manager, NQCP Algorithms and Applications
Mail: andreas.michelsen@nbi.ku.dk
Kontakter
Line SkouboePresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:61905039line.skouboe@innofond.dkOm Innovationsfonden
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Kvantekapløb i lysets hast: Nyt dansk projekt vil levere fotoner til fremtidens supercomputere29.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal designe, fabrikere og teste lyskilder, der kan udsende kvantiseret lys til anvendelse i fremtidens fotoniske kvantecomputere. Innovationsfonden har investeret 18.9 mio. kr. i projektet.
Nyt projekt vil bane vej for bæredygtig energiinfra-struktur i EU28.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt vil løse en århundredgammel udfordring inden for design og produktion af høj-effekt magnetiske komponenter og dermed bane vejen for en mere robust, bæredygtig og omkostningseffektiv produktion i EU. Gennembruddet vil understøtte Danmarks ambitioner om elektrificering og grøn omstilling. Innovationsfonden har investeret 27,6 mio. kroner i projektet.
Nyt projekt skal udvikle metoder til at prioritere grundvandsbeskyttelse i den danske arealomlægning23.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal i løbet af de kommende fire år udvikle metoder, der gør det både bedre og mere omkostningseffektivt at sikre nødvendig viden til grundvandsbeskyttelse i den fremtidige arealomlægning. Metoderne involverer blandt andet brug af droner og skal testes på Samsø. Innovationsfonden investerer 26 mio. kr. i projektet, der har et samlet budget på 35 mio. kr.
Dansk produktion skal vende global usikkerhed til nye konkurrencemuligheder10.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske og europæiske produktionsvirksomheder er under et stigende pres i en verden under konstant forandring. Derfor har industrien brug for hjælp til at blive modstandsdygtige, og det skal ske ved at bruge og udvikle nye digitale løsninger som AI og robotter. Det er målet i et nyt forsknings – og innovationsprojekt, som Innovationsfonden har investeret 40 mio. kr. i.
Ny radionuklidterapi kan revolutionere kræftbehandling3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En unik kombination af teknologi og ekspertise i Danmark skal revolutionere behandlingen af kræft. Innovationsfonden investerer knap 22 millioner kroner i forsknings- og innovationsprojektet AstraTATE, der vil udvikle en behandling med potentiale til at eliminere alvorlig kræftform.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum