Flere lange fingre på spil i varebiler
28.2.2025 09:23:56 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
En større stigning i antallet af tyverier fra varebiler er skidt nyt for erhvervslivet, hvor indbrud i varebilen betyder besvær, mistet omsætning og forsinkede opgaver, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Det er svært at gøre sit arbejde som planlagt; skifte en varmepumpe, ordne gulvvarmen eller etablere sikringsskabe og stikkontakter, når det nødvendige værktøj er stjålet fra varebilen. Men et stigende antal tyverier fra varebiler gør livet surt for virksomhederne.
Det seneste år er antallet af tyverier fra varebiler steget med 17 procent, viser nye tal fra Rigspolitiet. Fra 3.873 anmeldte tyverier fra varebiler i 2023 til 4.540 sidste år.
- Tyverier fra varebiler koster hver dag vores virksomheder dyrt. Og det er ikke kun tabet af dyre lasermålere og boremaskiner, der er problemet. Det koster også i tabt arbejdsfortjeneste, ombooking af kunder, bøvl og besvær, når ens varebil er brudt op eller vinduerne smadrede, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør hos TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
GPS og DNA er ikke nok
TEKNIQs seneste medlemsundersøgelse viste, at omkring hvert fjerde af virksomhed havde oplevet at have indbrud i deres varebil i løbet af et år.
- Virksomhederne gør alt, hvad de kan for at sikre sig med for eksempel GPS og DNA-mærkning, men det er en ulige kamp, så der er brug for at gøre mere. En oplagt mulighed kunne være, at politiet delte tyveridata i realtid, så man som virksomhed og borgere kunne være opmærksomme på igangværende indbrudsbølger, siger Maria Schougaard Berntsen.
Værst i København og på Fyn
Udfordringen er særlig stor i Københavns, Nordsjællands og Fyns politikredse. Her er antallet af tyveri fra varebiler steget med henholdsvis 91 procent, 36 procent og 55 procent fra 2023 til 2024, viser tal fra Rigspolitiet.
- Virksomhederne har naturligvis selv et ansvar for at sikre sig bedst muligt, og det gør de også i stor stil. Det er i sidste ende politiet, der skal på banen – og hvis de ikke har de nødvendige redskaber for at løse det her, så må de jo råbe op højere i systemet. Jeg forestiller mig i hvert fald, at politi eller politikere ville reagere, hvis antallet af indbrud i folks hjem pludselig steg så eksplosivt, siger Maria Schougaard Berntsen.
Yderligere information, kontakt:
Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ: 51309537 / msb@tekniq.dk
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder

Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum